Celsius

Historie

I 1742 lavede Anders Celsius en "omvendt" version af den moderne Celsius-temperaturskala. På denne skala var nul vands kogepunkt og 100 isens smeltepunkt. I sin afhandling Observationer af to vedvarende grader på et termometer skrev han om sine eksperimenter. Han viste, at isens smeltepunkt stort set ikke påvirkes af lufttrykket. Is ville blive til vand ved den samme temperatur, uanset om den befandt sig på havniveau eller på et bjerg. Dette var ikke tilfældet for vands kogepunkt. Det ville koge lettere med mindre tryk (på et bjerg). Han besluttede, at nulpunktet på hans temperaturskala (vandets kogepunkt) skulle sættes ved det barometriske standardtryk på havniveau. Dette tryk er kendt som en atmosfære. I 1954 blev det i resolution 4 fra den 10. CGPM (Generalkonferencen om mål og vægt) fastsat, hvad der præcist er en standardatmosfære (101,325 kPa eller 14,6959 psi).  

I 1744, det år, hvor Anders Celsius døde, brugte den berømte svenske botaniker Carolus Linné (1707-1778) en omvendt version af Celsius' skala, da han købte sit første termometer. Denne havde en skala, hvor nul repræsenterede isens smeltepunkt og 100 vands kogepunkt, svarende til den skala, vi bruger i dag. Hans specialfremstillede "Linné-termometer" til brug i sine drivhuse blev fremstillet af Daniel Ekström, dengang Sveriges førende fabrikant af videnskabelige instrumenter. Ekstöms værksted lå i kælderen i Stockholms observatorium. Som det ofte skete i denne tidsalder før den moderne kommunikation, er der mange fysikere, videnskabsmænd og instrumentmagere, der får æren for uafhængigt af hinanden at have fremstillet den samme måleskala; blandt dem var Pehr Elvius, sekretæren for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi (som havde et instrumentværksted), som Linné også havde talt med; Christin af Lyon; instrumentmageren Daniel Ekström; og Mårten Strömer (1707-1770), der havde studeret astronomi under Anders Celsius.

Det første kendte dokument, der rapporterer temperaturer i denne moderne "fremadrettede" Celsius-skala, er afhandlingen Hortus Upsaliensis, dateret 16. december 1745, som Linné skrev til en af sine elever, Samuel Nauclér. Heri rapporterede Linné om temperaturerne i orangeriet i den botaniske have ved Uppsala Universitet:

...da caldariumet (den varme del af drivhuset) ved vinduernes vinkel, alene på grund af solens stråler, opnår en sådan varme, at termometeret ofte når op på 30 grader, selv om en ivrig gartner normalt sørger for ikke at lade det stige til mere end 20-25 grader, og om vinteren ikke under 15 grader...

I de næste 204 år kaldte videnskabsfolk og termometrifolk verden over denne skala for "celsiusskalaen". Temperaturer på den centigrade skala blev ofte angivet som "grader" eller "grader celsius". Symbolet for temperaturværdier på denne skala var °C (i flere forskellige formater i årenes løb). Da navnet "centigrade" også var den spanske og franske betegnelse for en måleenhed for vinkelmåling (en hundrededel af en ret vinkel) og havde en lignende betydning på andre sprog, blev udtrykket "centesimalgrad" anvendt, når der var behov for et meget præcist og klart sprog i international kommunikation, f.eks. af det Internationale Kontor for Mål og Vægt (BIPM). Den 9. CGPM (General Conference on Weights and Measures) og CIPM (International Committee for Weights and Measures) besluttede officielt at anvende "grad Celsius" (symbol: °C) i 1948.

Der var tre grunde til, at man i 1948 besluttede at bruge ordet Celsius:

1. Alle almindelige temperaturskalaer har fået deres enheder opkaldt efter en person, der er tæt forbundet med dem - Kelvin, Celsius, Fahrenheit, Réaumur og Rankine.
2. Symbolet °C, som i århundreder har været brugt i forbindelse med navnet Celsius, kunne fortsat bruges, men betød nu Celsius. (Linné havde en vigtig del af den moderne skala, men Celsius var den første, der udviklede den).
3. Det nye navn betød, at centigrade igen kun kunne betyde den franske betegnelse for måleenheden for vinkelmåling.

Der skulle dog gå næsten to årtier, før skolebøgerne ændrede fra celsius til centigrade, og mange mennesker bruger stadig det gamle navn i dag.

Eksempler

• På Celsius-skalaen fryser vand ved 0° og koger ved 100°.
• Rumtemperaturen er ca. 20 °C.
• Det absolutte nulpunkt (den koldest mulige temperatur) er -273,15 °C.
• Vintrene i Antarktis kan være mellem -80 og -90 °C.
• Et menneskes kropstemperatur er normalt 37 °C.

Temperaturomregninger

• For at omregne en temperatur i grader Celsius til kelvin skal man tilføje 273,15. F.eks. er 0 grader Celsius, som er den temperatur, hvor vand fryser, 273,15 kelvin.
• For at omregne en temperatur i kelvin til grader Celsius skal man trække 273,15 fra. F.eks. er 310 K den samme temperatur som 36,85 °C, hvilket svarer til temperaturen i en menneskekrop.
• For at omregne en temperatur i grader Celsius til grader Fahrenheit skal man gange den med 9/5 og lægge 32 til: F = (9/5)C + 32.
• For at omregne en temperatur i grader Fahrenheit til grader Celsius skal man trække 32 fra og gange resultatet med 5/9: C = (F - 32) * 5/9.