Kredsløbssystemet (kardiovaskulært system): Hjertet, blodkar og cirkulation
Lær om kredsløbssystemet: hjertet, arterier, vener, kapillærer og forskellen mellem systemisk og pulmonalt kredsløb. Klar, enkel guide til menneskets blodcirkulation.
Kredsløbssystemet (også kaldet det kardiovaskulære system) er det system, der transporterer blodet rundt i kroppen. Det består af hjertet og blodkarrene, og det sørger for ilt- og næringstransport til vævene samt fjernelse af affaldsstoffer og kuldioxid.
Komponenter og overblik
- Hjertet: en muskuløs pumpe, der driver blodet gennem kredsløbet.
- Arterier: blodkar, der fører blod væk fra hjertet, typisk med meget ilt (undtagen pulmonale arterier).
- Kapillærer: fint forgrenede kar, hvor udvekslingen mellem blod og væv foregår.
- Vener: blodkar, der fører blod tilbage til hjertet, ofte med lavere tryk.
Blodkarrenes opdeling
De store arterier forgrener sig i mindre grene og ender i arterioler, som igen leder blodet ud i kapillærer. De blodkar, der fører blodet til hjertet, er vener. Vener bliver større, efterhånden som de nærmer sig hjertet; de mindste kaldes venoler (udtales VEHN-yools). Arterier har tykkere, mere muskuløse vægge og elasticitet, så de kan modstå højere tryk. Vener har ofte veneklapper, som hjælper blodet at strømme mod hjertet uden tilbagestrømning.
Hvordan blodet cirkulerer
Så blodet bevæger sig: hjerte → arterie → arteriole → kapillær → venule → vene → hjerte. Dette kaldes cirkulation. Der er to hoveddele af kredsløbet:
- Systemisk cirkulation: Den måde, hvorpå blodet leverer ilt og næringsstoffer til kroppens organer og væv.
- Pulmonalt kredsløb: Den måde, hvorpå blodet går gennem lungerne for at afgive kuldioxid og optage ilt. (Pulmonal betyder "om lungerne".)
Hjertets opbygning og funktion
Hjertet består af fire kamre: to forkamre (atria) og to hjertekamre (ventrikler). Forkamrene modtager blod fra venerne, mens ventriklerne pumper blod ud i arterierne. Hjertet indeholder fire hovedklapper (trikuspidal-, pulmonal-, mitral- og aortaklapper), som sikrer ensrettet blodflow. Hjertets elektriske ledningssystem (sinoatrialknuden, atrioventrikulærknuden og Purkinje-fibrene) styrer rytme og sammentrækninger, hvilket skaber hjertets pumpefunktion gennem systole (kontraktion) og diastole (afslapning).
Udveksling i kapillærerne
Kapillærer er meget tynde — navnet kommer fra latin capillus, som betyder "hår" — og her foregår diffusion af ilt og næringsstoffer fra blodet til vævet og returtransport af kuldioxid og affaldsprodukter. Transporten styres af koncentrationsgradienter, blodtryk og osmotiske kræfter (Starling-kræfter), der bestemmer væskebalancen mellem blodet og det omgivende væv.
Særlige kredsløb
- Koronarcirkulation: hjertets eget blodforsyningssystem, som forsyner hjertemusklen med ilt og næring.
- Hepatisk portalcirkulation: fører blod fra tarmene til leveren, hvor næringsstoffer behandles og lagres.
- Føtal cirkulation: adskiller sig ved at indeholde specielle shunts (foramen ovale, ductus arteriosus), der omdirigerer blodet før fødslen.
Regulering og blodtryk
Blodgennemstrømning og blodtryk reguleres af hjertet (pumpekraft), blodkarrenes diameter (vasokonstriktion/vasodilatation), blodvolumen og hormonelle samt nervesignaler. Blodtryk måles som to tal: systolisk/diastolisk tryk. For højt blodtryk (hypertension) øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, mens lavt blodtryk kan give svimmelhed eller utilstrækkelig perfusion af væv.
Klinisk betydning og forebyggelse
Kredsløbssystemet er centralt for sundhed, og sygdomme som åreforkalkning (aterosklerose), hjerteanfald, hjertesvigt og slagtilfælde opstår ofte som følge af skade på arterierne eller forstyrrelser i hjertets funktion. Forebyggelse omfatter sund kost, regelmæssig motion, rygestop, vægtkontrol og behandling af risikofaktorer som forhøjet kolesterol, diabetes og forhøjet blodtryk.
Hos pattedyr, herunder mennesker, fungerer kredsløbssystemet som beskrevet ovenfor. Kredsløbssystemerne hos andre hvirveldyr kan variere (fx to- eller trekammerede hjerter hos nogle dyr), men grundprincipperne om transport og udveksling er ens.
Nyttige punkter at huske:
- Kredsløbssystemet omfatter hjertet, arterier, kapillærer og vener.
- Systemisk og pulmonal cirkulation arbejder sammen for at forsyne kroppen med ilt og fjerne affaldsstoffer.
- Kapillærudveksling foregår ved diffusion og påvirkes af blodtryk og osmotiske forhold.
- Sund livsstil og styring af risikofaktorer er vigtige for at beskytte kredsløbssystemet.
Systemisk cirkulation
Blod, der kommer fra venstre side af hjertet, er fyldt med ilt og næringsstoffer. Næringsstoffer er stoffer, som din krop har brug for for at leve, f.eks. protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Blodet bringer ilten og næringsstofferne til din krop.
Dette blod i systemiske arterier, der er fyldt med ilt og næringsstoffer, er systemisk arterieblod. Det kaldes nogle gange bare arterielt blod.
Den største systemiske arterie i kroppen er aorta. Det er det store blodkar, der kommer ud af hjertet. Mindre arterier forgrener sig fra aorta. Disse arterier har mindre arterier, der forgrener sig fra dem. De mindste arterier bliver til arterioler.
De mindste blodkar er kapillærer. Systemiske arterioler bliver til kapillærer. Blodet fra arteriolerne går ind i kapillærerne. Der går ilt og næringsstoffer fra blodet ud i vævet omkring kapillærerne. Blodet opsamler også kuldioxid og affaldsstoffer fra vævet. Netværket af kapillærer, der fører blod til et område, kaldes et kapillærbed.
I den anden ende af kapillæret bliver det til en venule. Venoler er de mindste vener. Venerne fører blodet tilbage til hjertet. Når venerne går tilbage til hjertet, smelter de sammen og bliver større. De største systemiske vener i kroppen er vena cava. Der findes to vena cava. Den nederste vena cava fører blodet fra den nederste del af kroppen til højre side af hjertet. (I anatomi betyder inferior under.) Den øverste vena cava fører blodet fra den øverste del af kroppen til hjertet. (Superior betyder over.)
Hjertet og de store kar
Lungekredsløb
Den samme bevægelse af blodet går gennem lungerne i lungekredsløbet.
Det blod, som vena cava-venen fører til hjertet, er fyldt med kuldioxid. Det indeholder meget mindre ilt end det (systemiske) arterielle blod. Den højre side af hjertet presser det venøse blod ind i lungearterien. Lungearterien fører blodet til lungerne. I lungerne går blodet gennem lungekapillærbedet. (De kapillærer, der er i lungerne). Her får det mere ilt. Det afgiver også kuldioxid. (Dette er det modsatte af, hvad der sker i kapillarbedene i resten af kroppen. I det systemiske kredsløb afgiver blodet ilt og optager kuldioxid).
Efter pulmonalkapillærbedet går blodet til pulmonalvenerne. Dette pulmonalvenøse blod er nu fyldt med ilt. Lungevnerne fører blodet til venstre side af hjertet. Derefter går blodet til det systemiske kredsløb igen.
Shunten
Venerne fra tarmene går til leveren, før de vender tilbage til højre atrium og ventrikel. Shunten kaldes den hepatiske portvenen.
Det betyder følgende. Leveren er kroppens vigtigste kemiske fabrik. Den tager imod strømmen af næringsstoffer fra tarmen og tilpasser dem til det, som kroppen har brug for. Den kan lagre overskydende næringsstoffer eller frigive ekstra næringsstoffer fra lageret. Den kan ændre den kemiske sammensætning af mange næringsstoffer. På denne måde tilpasser den sig til de mange forskellige slags mad, som kroppen fordøjer.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kredsløbssystemet?
A: Kredsløbssystemet, også kendt som det kardiovaskulære system, er det kropslige system, der bevæger blodet rundt i kroppen.
Q: Hvad består kredsløbssystemet af?
Svar: Kredsløbssystemet består af hjertet og blodkarrene.
Sp: Hvad transporterer blodet?
Svar: Blodet transporterer forskellige stoffer, som kroppen har brug for, og fjerner affaldsstoffer eller skadelige stoffer.
Spørgsmål: Hvad er arterier?
A: Arterier er blodkar, der fører blodet væk fra hjertet.
Spørgsmål: Hvad er kapillærer?
A: Kapillærer er blodkar, der forbinder mindre arterier med venerne.
Spørgsmål: Hvad er vener?
A: Vener er blodkar, der fører blodet til hjertet.
Spørgsmål: Er der forskellige kredsløb i kredsløbssystemet?
A: Ja, der er to forskellige kredsløb i kredsløbssystemet: det systemiske og det pulmonale kredsløb. Det systemiske kredsløb er den måde, hvorpå blodet går til det meste af kroppen, mens det pulmonale kredsløb er den måde, hvorpå blodet går gennem lungerne.
Søge