Blæremidler (vesikanter): Definition, virkninger og historik
Blæremidler (vesikanter): Læs om definition, symptomer, virkningsmekanismer, historik og sikkerhedsrisici ved disse kemikalier — fra krigsbrug til medicinsk anvendelse.
Et blæremiddel eller vesikant er en kemisk forbindelse, der forårsager stærke smerter på huden, i øjnene og i slimhinderne. De kan forårsage alvorlige kemiske forbrændinger, som derefter forårsager smertefulde vandblærer, både på ydersiden og indersiden af kroppen. (Derfor kaldes disse kemikalier for "blærestoffer".) Gennem historien er blærestoffer blevet brugt til kemisk krigsførelse.
Nogle blistermidler bruges til at behandle medicinske problemer - f.eks. til at fjerne vorter. De skal dog anvendes meget forsigtigt. Hvis en person ved et uheld får bare en lille smule af kemikaliet i munden, kan vedkommende dø.
Definition og virkemåde
Blæremidler (vesikanter) er kemikalier, som skader væv ved at angribe celler og vævsstrukturer, hvilket fører til inflammation, celledød og dannelse af væskefyldte blærer (vesikler). Virkningen kan være både lokal (på hud, øjne og slimhinder) og systemisk, hvis stoffet optages i kroppen. Mange blæremidler virker forsinket, så symptomer først viser sig timer efter eksponering.
Typer og eksempler
- Svovlmustard (ofte kaldet "yperit" eller "mustard gas") — et af de mest kendte krigsførende blæremidler. Det er hårdt irriterende og har forsinket virkning.
- Nitrogenmustarder — kemisk beslægtede forbindelser; nogle af disses afledte forbindelser har historisk ført til udvikling af kemoterapi (under strengt kontrollerede medicinske forhold), men stoffene i sig selv er kraftige vesikanter.
- Lewisite — et arsenholdigt blæremiddel, som virker hurtigt og giver stærk smerte og blisterdannelse.
- Naturlige blæremidler — f.eks. cantharidin (udvundet fra visse insekter), som anvendes i medicinsk sammenhæng til fjernelse af vorter, men kun under kontrollerede forhold.
Symptomer og sundhedseffekter
- Lokale tegn: rødme, svie, senere væskefyldte blærer på hud og slimhinder.
- Øjne: irritation, tåreflåd, smerter, i alvorlige tilfælde varig skade eller synsnedsættelse.
- Respiratorisk: irritation af næse, hals og lunger, hoste og i alvorlige tilfælde vejrtrækningsproblemer.
- Systemiske og kroniske følger: ardannelse på huden, kroniske luftvejsproblemer, øjenskader og øget risiko for visse kræftformer efter nogle typer blæremidler (fx svovlmustard), samt neurologiske følger.
- Forsinket effekt: mange vesikanter giver symptomer først efter flere timer, hvilket kan føre til forsinket behandling og større skade.
Historik og international regulering
Blæremidler blev anvendt systematisk i første verdenskrig (fx svovlmustard omkring Ypres), og de har siden indgået i flere konflikter i det 20. århundrede. På grund af deres særligt smertefulde og invaliderende effekter har det internationale samfund arbejdet på at forbyde sådanne kemiske midler. Genèveprotokollen af 1925 forbød brugen af kvælende, giftige eller andre gasformige midler i krig, og den senere Chemical Weapons Convention (CWC) (1993) forbyder udvikling, produktion, lagring og anvendelse af kemiske våben, herunder blæremidler. Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) overvåger gennemførelsen af CWC.
Medicinsk brug og risici
Nogle blæremidler eller vesikant-lignende stoffer anvendes i medicinske sammenhænge, men under nøje kontrol. Cantharidin er et eksempel på et lokalblæremiddel, som bruges topisk til at fjerne små hudforandringer som vorter. Derimod har visse nitrogenmustarder historisk banet vej for udviklingen af kræftbehandling (kemoterapeutika), men de rene vesikantstoffer er giftige og farlige uden specialiseret håndtering.
Forebyggelse, sikkerhed og førstehjælp
- Blæremidler er stærkt regulerede, og håndtering, transport og bortskaffelse skal ske af uddannede fagfolk under lovgivningens rammer.
- Ved mistanke om eksponering er det vigtigt at undgå yderligere kontakt, få personel med passende beskyttelse til at vurdere situationen og søge akut lægehjælp. Hurtig vurdering og behandling af en læge er nødvendig, da nogle skader kan udvikle sig over tid.
- Tidlig medicinsk behandling og opfølgning kan mindske komplikationer; specialiserede centre kan håndtere sårede med kemiske skader.
Etik, lov og ansvar
Anvendelse af blæremidler som våben er både etisk forkasteligt og forbudt i henhold til international lovgivning. Videnskabelig viden om sådanne stoffer må bruges til forebyggelse, beskyttelse, behandling og nedrustning — ikke til at udvikle eller forbedre skadelige midler.
Hvis du ønsker mere dybdegående information om specifikke stoffer (fx svovlmustard, lewisite eller cantharidin), deres toksikologi og behandlingstilbud, kan du bede om en oversigt — uden at anmode om fremstillingsmetoder eller procedurer, som kan misbruges.
Blistermidler er opkaldt efter deres evne til at forårsage store, smertefulde vandblærer på menneskers kroppe
Typer af blistermidler
Der findes tre hovedtyper af blistermidler.
Sennepsagenter
Sennepsmidler kaldes også "svovlsennep" eller "sennepsgas". De er en gruppe af blærestoffer, der indeholder svovl. Når de blandes med andre kemikalier for at blive brugt i kemisk krigsførelse, har sennepsmidler en gullig-brun farve og lugter som sennepsplanter. Det er derfor, de har fået navnet "sennepsmidler".
Gennem historien er der blevet anvendt mange forskellige typer og blandinger af svovlsennep. Sennepsmidler blev første gang brugt som kemisk våben af den tyske hær under Første Verdenskrig. For nylig, i september 2015, sagde USA, at terrorgruppen Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS) fremstillede og brugte svovlsennep i Syrien og Irak.
Kvælstofsennep
Nitrogensennep ligner svovlsennep, men indeholder kvælstof i stedet for svovl. Selv om nogle lande oplagrede (indsamlede en masse) kvælstofsennep under Anden Verdenskrig, er kvælstofsennep aldrig blevet brugt som kemiske våben. Faktisk bruges de i dag hovedsagelig til behandling af medicinske problemer. Nogle få nitrogenmostarder er for giftige til at blive brugt til andet end kemiske våben. Men mange andre bruges som kemoterapimedicin til behandling af kræft.
Lewisit
Lewisit blev først fremstillet i 1904. USA eksperimenterede med at bruge Lewisit som kemisk våben i 1920'erne og under Anden Verdenskrig. Lewisit fungerede dog ikke godt, fordi det lugtede som geraniums (en blomstertype) og fik folks øjne til at løbe i vand. Fjendtlige soldater kunne lugte det kemiske stof og indse, at deres øjne løb i vand, og de tog gasmasker på for at beskytte sig selv.
I 1940'erne fremstillede britiske forskere en modgift mod lewisit, kaldet dimercaprol (eller "britisk anti-Lewisit"). Herefter var lewisit ikke længere så nyttigt som andre blistermidler, og landene holdt op med at bruge det.
Plakat til identifikation af gas under Anden Verdenskrig i den amerikanske hær
Plakat til identifikation af Lewisit fra Anden Verdenskrig.
Virkninger af blistermidler
Blistermidler kan forårsage mange forskellige symptomer. Disse symptomer er meget smertefulde og kan slå en person ihjel. Symptomerne omfatter:
- Alvorlig smerte, rødme og irritation af hud, øjne og slimhinder
- Alvorlige forbrændinger og store væskeblærer både uden for kroppen (f.eks. på huden) og inde i kroppen (f.eks. i lungerne). Disse forbrændinger og blærer heler langsomt og kan blive inficeret
- Øjenproblemer, som konjunktivitis og skader på hornhinden
- Problemer med at trække vejret
- Alvorlige skader på luftvejene, der gør det svært eller umuligt at trække luft ind i lungerne
Alle blistermidler kommer let ind i kroppen gennem øjnene, lungerne og huden.
Lewisit forårsager symptomer med det samme. Det gør sennepsmidler imidlertid ikke. Når de indåndes, opstår der normalt først symptomer efter 4-6 timer. Når sennepsmidler kommer på huden, kan der gå 2 til 48 timer, før symptomerne opstår.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et blistermiddel?
A: Et blistermiddel er en kemisk forbindelse, der forårsager alvorlige smerter på huden, i øjnene og i slimhinderne.
Q: Kan blistermidler forårsage kemiske forbrændinger inde i kroppen?
A: Ja, blistermidler kan forårsage smertefulde vandblærer både uden på og inden i kroppen.
Q: Hvorfor kaldes de blistermidler?
A: De kaldes blæremidler, fordi de forårsager smertefulde vandblærer på huden og i kroppen.
Q: Hvad er nogle af virkningerne af blistermidler på menneskekroppen?
A: Blistermidler kan forårsage alvorlige kemiske forbrændinger, smerter i øjnene og blærer i huden og slimhinderne.
Q: Er blistermidler nogensinde blevet brugt til kemisk krigsførelse?
A: Ja, gennem historien er blistermidler blevet brugt til kemisk krigsførelse.
Q: Er der nogen medicinske anvendelser af blistermidler?
A: Nogle blistermidler bruges f.eks. til at fjerne vorter. De skal dog bruges meget forsigtigt.
Q: Er det farligt at indtage bare en lille smule blistermiddel ved et uheld?
A: Ja, hvis en person ved et uheld indtager selv en lille mængde blistermiddel, kan det være dødeligt.
Søge