Heart

Struktur

Det menneskelige hjerte har fire kamre eller lukkede rum. Nogle dyr har kun to eller tre kamre.

Hos mennesker består de fire kamre af to forkamre og to hjertekamre. Ved atria forstås to kamre, og ved atrium forstås ét kammer. Der findes et højre atrium og et højre ventrikel. Disse får blodet, der kommer til hjertet, ind. De pumper dette blod til lungerne. I lungerne opsamler blodet ilt og taber kuldioxid. Blodet fra lungerne går til venstre atrium og ventrikel. Venstre atrium og ventrikel sender blodet ud i kroppen. Venstre ventrikel arbejder seks gange hårdere end højre ventrikel, fordi den transporterer iltet blod.

Blodet transporteres i blodkar. Disse er arterier og vener. Blod, der skal til hjertet, transporteres i vener. Blod, der går væk fra hjertet, transporteres i arterier. Den vigtigste arterie, der går ud fra højre hjertekammer, er lungearterien. (Pulmonal betyder om lungerne.) Den vigtigste arterie, der går ud fra venstre hjertekammer, er aorta.

De vener, der går ind i højre atrium, er den overlegne vena cava og den nedre vena cava. Disse fører blod fra kroppen til højre hjerte. De vener, der løber ind i venstre atrium, er lungevenerne. De fører blod fra lungerne til venstre hjerte.

Når blodet går fra forkamrene til hjertekamrene, passerer det gennem hjerteklapper. Når blodet kommer ud af hjertekamrene, går det gennem klapper. Ventilerne sørger for, at blodet kun går én vej ind eller ud.

De fire hjerteklapper er:

• Ventiler mellem forkamre og hjertekamre

• Trikuspidalklap - blodet går fra højre atrium til højre ventrikel
• Mitralklap - blodet går fra venstre atrium til venstre ventrikel

• Ventrikler til arterier

• Lungeklap - blodet går ud af højre hjertekammer til lungerne (gennem pulmonalarterien)
• Aortaklap - blodet går ud af venstre hjertekammer til kroppen (gennem aorta)

Hjertet har tre lag. Det yderste lag er hjertesækken (perikardiet). Det er en hård sæk, der omgiver hjertet. Det midterste lag er myokardiet. Det er hjertemusklen. Det inderste lag er endokardiet. Det er den tynde, glatte foring af hjertets kamre.

Hjertets struktur: Pile viser blodets retning.

Hjertets cyklus

Et hjerteslag er, når hjertemusklen trækker sig sammen. Det betyder, at hjertet skubber sig ind, og det gør kamrene mindre. Dette presser blodet ud af hjertet og ind i blodkarrene. Når hjertet trækker sig sammen og skubber sig indad, slapper musklen af eller holder op med at skubbe sig indad. Kamrene bliver større, og blodet, der kommer tilbage til hjertet, fylder dem.

Når hjertemusklen trækker sig sammen, kaldes det systole. Når hjertemusklen slapper af (holder op med at trykke ind), kaldes det diastole. Begge forkamre udfører systolen sammen. Begge ventrikler udfører systolen sammen. Men forkamrene foretager systolen før ventriklerne. Selv om atrietsystolen kommer før ventrikelsystolen, laver alle fire kamre diastole samtidig. Dette kaldes hjertediastole

Rækkefølgen er: atrialsystole → ventrikelsystole → hjertediastole. Når dette sker én gang, kaldes det en hjertecyklus.

Blodgennemstrømning gennem hjerteklapperne

Hjertets pacemaker

Systole (når hjertet klemmer sig sammen) sker, fordi hjertets muskelceller bliver mindre i størrelse. Når de bliver mindre, siger vi også, at de trækker sig sammen. Elektricitet, der går gennem hjertet, får cellerne til at trække sig sammen. Elektriciteten starter i sino-atrialknuden (akronym SA-knuden) SA-knuden er en gruppe af celler i højre forkammer. Disse celler starter en elektrisk impuls. Denne elektriske impuls bestemmer den hastighed og timing, hvormed alle hjertemuskelcellerne trækker sig sammen. Denne bevægelse kaldes "atrialsystole". Når den elektriske impuls går gennem den atrio-ventrikulære knude (AV-knude). AV-knuden gør impulsen langsommere. Afbremsningen gør, at de elektriske impulser senere når frem til hjertekamrene. Det er det, der gør, at ventrikelsystolen opstår efter atrialsystolen og lader alt blodet forlade forkamrene, før ventriklen trækker sig sammen (dvs. klemmer).

Når den elektriske impuls går gennem AV-knuden, går den elektriske impuls gennem ventrikelens ledningssystem. Konduktion betyder, at varme eller elektricitet bevæger sig gennem noget. Dette bringer den elektriske impuls til ventriklerne. Den første del af ledningssystemet er His-bundlen. His er opkaldt efter den læge (Wilhelm His, Jr.), der opdagede det. Bundle betyder strenge eller ledninger, der er grupperet parallelt. Når bundlen (dvs. en gruppe af strenge eller tråde, der går i parallelle retninger) går gennem ventrikelmusklen, deler den sig i to bundelgrene, den venstre bundelgren og den højre bundelgren. Den venstre bundle gren går til venstre ventrikel og den højre bundle gren går til højre ventrikel. For enden af bundelgrenene går den elektriske impuls ind i ventrikelmusklen gennem Purkinjefibrene. Det er dette, der får ventrikelkontraktionen til at finde sted og skaber ventrikelsystolen.

Rækkefølgen er: Sino-Atrial Node → Atria (systole) → Atrio-Ventricular Node → Bundle of His → Bundle branches → Purkinje Fibers → Ventrikler (systole)

EKG

EKG er en forkortelse for ElectroCardioGram. Det skrives også EKG for ElectroKardioGram på tysk. EKG'et viser, hvad elektriciteten i hjertet gør. Et EKG foretages ved at sætte elektroder på en persons hud. Elektroderne ser den elektricitet, der går gennem hjertet. Dette skrives på papir af en maskine. Denne skrift på papiret er EKG'et.

Lægerne får oplysninger om personens hjerte ved at se på EKG'et. EKG'et viser nogle hjertesygdomme som f.eks. hjerteanfald eller problemer med hjerterytmen (hvordan strømmen går gennem hjertets ledningssystem).

EKG'et viser atrialsystolen. Dette kaldes en P-bølge. Derefter sker ventrikelsystolen. Dette kaldes QRS eller QRS-komplekset. Det kaldes et kompleks, fordi der er tre forskellige bølger i det. Q-bølgen, R-bølgen og S-bølgen. Derefter viser EKG'et ventrikulær diastole. Dette kaldes T-bølgen. Derefter sker der også forkammerdiastole. Men den ses ikke adskilt fra ventrikeldiastolen.

PR-intervallet er mellemrummet mellem atrialsystolen (P) og ventrikelsystolen (QRS). QT-intervallet er fra QRS starter til T slutter. ST-segmentet er mellemrummet mellem QRS og T.

EKG - elektrokardiogram


EKG "Rhythm Strip" - Hver QRS er et hjerteslag