Hjertet er et organ, der findes hos alle hvirveldyr. Det er en meget stærk muskel. Det sidder på venstre side af kroppen hos mennesker og er omtrent på størrelse med en knytnæve. Det pumper blod gennem hele kroppen. Det har regelmæssige sammentrækninger, eller når hjertet presser blodet ud i andre dele af kroppen.

Cardiac og cardio betyder begge "om hjertet", så hvis noget har præfikset cardio eller cardiac, har det noget med hjertet at gøre.

Myocardium betyder hjertemusklen: "myo" kommer af det græske ord for muskel - "mys", og cardium kommer af det græske ord for hjerte - "kardia".

Struktur: kamre og klapper

De fleste hvirveldyrs hjerter er opbygget af rum eller kamre. Hos pattedyr og fugle er hjertet inddelt i fire kamre: to forkamre (atria) øverst og to hovedkamre (ventrikler) nederst. En komplet skillevæg mellem højre og venstre side (septum) tillader, at iltrigt og iltfattigt blod ikke blandes.

Klappenes funktion er at sikre ensretning af blodet og forhindre tilbagestrømning. De vigtigste klapper i menneskehjertet er mitralklappen og trikuspidalklappen (mellem forkamre og ventrikler) samt aortaklappen og pulmonalklappen (ved udløb fra ventriklerne).

Forskelle mellem hvirveldyr

  • Fisk har typisk et simpelt, tokamret hjerte (et forkammer og en ventrikel) og en enkelt kredsløbsrute gennem gæller og krop.
  • Amfibier og de fleste krybdyr har ofte tre kamre (to forkamre og et ventrikelrum), hvor blod kan blandes i varierende grad.
  • Fugle og pattedyr har et firekamret hjerte med to adskilte kredsløb: det pulmonale (lungekredsløbet) og det systemiske (kroppens kredsløb), hvilket giver effektiv ilttransport og høj stofskiftekapacitet.

Hjertevæggens lag

Hjertevæggen består i hovedtræk af tre lag:

  • Endocardium – det inderste lag, som beklæder kamrene og klapperne.
  • Myocardium – selve hjertemusklen, ansvarlig for sammentrækningerne (her henvises til Myocardium).
  • Epicardium – det yderste lag, som sammen med pericardiet (hjerteposen) beskytter hjertet.

Elektrisk ledningssystem og rytme

Hjertets sammentrækninger styres af et indbygget elektrisk ledningssystem. En lille gruppe specialiserede celler i højre forkammer, sinusknuden (SA-knuden), fungerer som hjertets pacemaker og sætter normalt rytmen. Impulsen ledes herefter via AV-knuden, His-bundtet og Purkinje-fibrene til ventriklerne, så de trækker sig sammen i en koordineret sekvens.

Forstyrrelser i dette system kan føre til arytmier (uregelmæssig hjerterytme), som kan være harmløse eller alvorlige afhængigt af typen og årsagen.

Blodforsyning til hjertet

Selvom hjertet pumper blod rundt i hele kroppen, får hjertemusklen selv næring gennem kranspulsårerne (koronararterier). Blokeringer i disse arterier kan føre til nedsat blodforsyning og hjerteanfald (myokardieinfarkt).

Funktion: kredsløb, minutvolumen og regulering

Hjertets grundlæggende funktion er at opretholde blodcirkulationen ved at pumpe blod med passende tryk til lunger og væv. To centrale begreber er:

  • Slagvolumen – mængden af blod, der pumpes ud af ventriklen ved hvert slag.
  • Minutvolumen – den samlede mængde blod, der pumpes per minut (slagvolumen × hjertefrekvens).

Hjertefrekvens og kontraktilitet reguleres af det autonome nervesystem: det sympatiske system øger hjertefrekvensen og styrken af sammentrækninger, mens det parasympatiske system sænker frekvensen. Endokrine faktorer som adrenalin har også betydning.

Sygdomme, skader og forebyggelse

Almindelige hjertesygdomme inkluderer kranspulsåresygdom, hjertesvigt, arytmier og klapsygdomme. Risikofaktorer er bl.a. rygning, forhøjet blodtryk, højt kolesterol, diabetes, overvægt og mangel på fysisk aktivitet.

Forebyggelse og sundhedsfremme omfatter: en balanceret kost, regelmæssig motion, rygestop, kontrol af blodtryk og kolesterol samt tidlig udredning ved symptomer som brystsmerter, åndenød eller kraftig træthed.

Afsluttende bemærkninger

Hjertet er et centralt organ for livet, både i sin anatomiske opbygning og i sin fysiologiske funktion. Forståelse af hjertets struktur, ledningssystem og kredsløb hjælper med at forklare forskelle mellem arter og betydningen af forebyggelse og tidlig behandling ved hjertesygdomme.