Beslaglæggelse | s når kroppens muskler trækker sig sammen og slapper af hurtigt og gentagne gange, hvilket resulterer i ukontrollerede rystelser

Typer af anfald

Der findes mange forskellige typer af anfald. De er navngivet efter, hvor stor en del af hjernen de påvirker, og hvad der sker med personen, når han/hun har den pågældende type anfald.

Partielle anfald

Ved partielle anfald er kun en lille del af hjernen involveret i anfaldet. Disse anfald kan mere specifikt kaldes:

• Enkel delvist: Personen forbliver vågen hele tiden, mens anfaldet sker. De kan ryste (især i en del af kroppen), føle sig svimmel eller lugte og smage ting, som ikke er der.
• Kompleks delvist: Personen "zoner ud" under anfaldet og kan virke forvirret, opleve deja vu, grine, føle sig bange, se ting, der ikke er der, eller lugte noget dårligt. Personen kan også gøre noget igen og igen, f.eks. knappe og knappe en skjorte igen og igen.

Generaliserede anfald

Ved generaliserede anfald er en større del af hjernen involveret i anfaldet. Ofte er dele af begge hjernehalvdele (halvdele af hjernen) påvirket. Disse anfald kan mere specifikt kaldes:

• Tonisk-klonisk - personen besvimer og begynder at have ufrivillige ryk. De kan bide sig i tungen, skrige, savle, tisse eller afføring. Mange mennesker med denne type anfald har en "mærkelig følelse" før anfaldet. Denne følelse kaldes aura. Tonisk-kloniske anfald kan vare op til 20 minutter.
• Fravær - Personer med fraværsanfald ser ofte ud som om, de bare er "væk fra hinanden". De falder ikke om på jorden eller har rykbevægelser, men de ser ikke ud til at høre eller lægge mærke til noget omkring dem. Andre mennesker bemærker måske slet ikke, at personen har et anfald. Personen fryser måske bare fast på stedet og fortsætter, hvor den slap, når anfaldet er overstået. Den person, der får anfaldet, husker det normalt ikke bagefter. Denne form for anfald varer kun op til 10 sekunder.
• Myoklonisk - Et myoklonisk ryk er en pludselig rykkende bevægelse, som regel i begge sider af kroppen. Denne form for anfald er mest almindelig hos børn under 5 år. Myokloniske anfald kan ses hos voksne, som har tendens til at få myokloniske ryk, når de falder i søvn eller allerede sover. Børn kan få disse myokloniske ryk, mens de er vågne.

Status epilepticus: En medicinsk nødsituation

Status epilepticus er en medicinsk nødsituation. En person er "i status", når:

• De har et anfald, der varer mere end fem minutter; ELLER
• De får mere end ét anfald uden at komme sig mellem de to.

Status epilepticus er en medicinsk nødsituation, fordi hjernen ikke får nok ilt under et langvarigt anfald. Dette kan medføre hjerneskade eller død.

Hvad forårsager kramper?

Visse typer af anfald tyder på en sygdom kaldet epilepsi, hvor nerverne ikke fungerer, som de skal. De overfører de forkerte meddelelser til hjernen, så personen bevæger sig ukontrolleret eller ser, hører, lugter, føler eller smager ting, der ikke er der. Man kan tage medicin for at forhindre, at dette sker.

Ud over epilepsi kan mange andre ting forårsage anfald.

Sygdomme

Sygdomme, der kan forårsage kramper, omfatter:

• Infektioner i hjernen, som meningitis (infektion i hjernens slimhinde) eller hjernebetændelse
• Feber
• Dette forårsager normalt kun anfald hos børn i alderen 3 måneder til 6 år. Anfald, der skyldes feber, kaldes feberkramper. Børn vokser som regel ud af dem. En voksen kan dog få et anfald på grund af meget høj feber.
• Hjernesvulst
• Meget højt blodtryk
• Slagtilfælde
• Meget lavt blodsukkerniveau (hypoglykæmi)

Narkotika og alkohol

Narkotika og alkohol kan forårsage anfald:

• Visse typer medicin eller stoffer eller medicinafvænning (pludselig ikke længere at tage medicin eller stoffer)
• Dette omfatter pludselig ikke at tage medicin mod krampeanfald (medicin, der skal forhindre anfald)
• Drikke for meget alkohol
• Overdosering af stimulerende stoffer som methamfetamin eller kokain
• Alkoholabstinenser (når en person, der normalt drikker meget, pludselig holder op med at drikke)
• I de værste tilfælde kan dette forårsage en medicinsk nødsituation kaldet delirium tremens, som kan forårsage status epilepticus.

Andre årsager

Andre ting, der kan forårsage kramper, er bl.a.:

• Skader på hovedet eller hjernen
• Alt, der forårsager, at hjernen ikke får nok ilt, f.eks. drukne, blive kvalt, få et meget slemt astmaanfald, få hjertet til at stoppe eller røginhalation (indånding af for meget røg fra en brand).
• Hedeslag (en medicinsk nødsituation, der opstår, når kroppen og hjernen bliver meget varm)

Mulig førstehjælp

De fleste anfald varer kun kort tid. Det bedste, man kan gøre, er at forhindre, at den person, der får anfaldet, kommer til skade. Under et anfald fungerer reflekserne ikke, og den anfaldstruede person har ikke kontrol over sine muskler.

Relaterede sider

• Epilepsi, en tilstand, der almindeligvis forårsager krampeanfald
• Status epilepticus
• Godartede neonatale anfald (en årsag til anfald hos spædbørn)
• Aura - en mærkelig følelse, der opstår lige før et anfald.