Genève-konventionerne

De fire konventioner

Konventionerne og deres aftaler er som følger:

• Første Genève-konvention "til forbedring af de såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten" (først vedtaget i 1864, sidste revision i 1949). Formålet var at gøre det bedre for folk, der var blevet såret i kamp. Den siger grundlæggende, at de medicinske hold på slagmarken skal hjælpe alle, der er såret, ikke kun folk fra deres egen side.
• Anden Genève-konvention "til forbedring af sårede, syge og skibbrudne medlemmer af væbnede styrker til søs" (først vedtaget i 1949, efter at have gennemgået Haagerkonventionen X fra 1907). Svarer til den første konvention, men for kampe, der finder sted til søs.
• Tredje Genève-konvention "om behandling af krigsfanger" (påbegyndt i 1929, sidste revision i 1949). Denne konvention siger, at en krigsfange har visse rettigheder. I den seneste tid har USA skabt overskrifter. De sagde, at nogle af de talebankrigere, som de havde taget til fange i Afghanistan, ikke var krigsfanger, men ulovlige kombattanter, og at de derfor ikke havde disse rettigheder.
• Fjerde Genève-konvention "om beskyttelse af civile personer i krigstid" (først vedtaget i 1949, baseret på dele af Haagerkonvention IV fra 1907). Når der er krig, skal de mennesker, der ikke deltager i krigen (de kaldes civile), beskyttes på visse måder. Denne konvention siger, hvordan det skal gøres.

Protokoller

Desuden er der tre yderligere protokoller til Genève-konventionerne:

• Protokol I (1977): Tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af ofrene for internationale væbnede konflikter (1977). Denne traktat fastsætter, hvordan ofre for konflikter og krige skal behandles.

• Protokol II (1977): Tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af ofre for ikke-internationale væbnede konflikter. Den omhandler ofre for borgerkrige.
• Protokol III (2005): Tillægsprotokol til Genève-konventionerne af 12. august 1949 og om vedtagelse af et yderligere særemblem. Det drejer sig om indførelsen af den røde diamant som et symbol for Røde Kors, der er fri for religiøse konnotationer.

Ændringer

Efter at den første konvention var blevet vedtaget, blev Den Internationale Røde Kors Komité grundlagt i 1863.

Alle fire konventioner blev senest kontrolleret og vedtaget i 1949. Disse versioner er relateret til tidligere revisioner. I nogle tilfælde blev der tilføjet idéer fra Haagerkonventionen fra 1907. Normalt henviser folk til alle fire konventioner som "Genèvekonventionerne af 1949" eller blot "Genèvekonventionerne". Senere konferencer har tilføjet tekst, der gør det ulovligt at bruge visse former for krigsførelse, f.eks. kemisk krigsførelse. De har også talt om spørgsmål om borgerkrige.

Clara Barton spillede en vigtig rolle i kampagnen for at få USA til at tilslutte sig den første Genève-konvention. USA underskrev denne konvention i 1882.

Ved den fjerde Genève-konvention i 1949 havde omkring 47 nationer ratificeret aftalerne.

I dag er næsten alle 200 lande i verden "undertegnende" nationer. Det betyder, at de har underskrevet og accepteret at følge Genève-konventionerne.

Relaterede sider

• Krigsfanger
• Den Internationale Røde Kors Komité
• Krigslove
• Krigsforbrydelser (forbrydelser, der er i strid med Genève-konventionerne)
• Den Internationale Straffedomstol (en domstol, der kan retsforfølge personer, der overtræder Genève-konventionerne)