Erstatningsret

Generelt

Skadeserstatninger er det, der sker, når en person (eller en organisation) skader en anden person (eller organisation). Den person eller organisation, der forårsager skaden, er kendt som skadevolder. Den person, der kommer til skade, kaldes ofte offeret.

Offeret kan sagsøge skadevolderen. De personer eller organisationer, der står på hver side i en retssag, kaldes parterne. I en retssag kaldes offeret for sagsøger. Den skadevoldende part kaldes sagsøgte.

Normalt beder sagsøgeren i en retssag retten om at få sagsøgte til at betale penge for at kompensere for den skade, som sagsøgte har forvoldt. De penge, som sagsøgeren beder om, kan f.eks. bruges til at betale sagsøgerens lægeudgifter, hvis han eller hun er kommet til skade i en ulykke. De penge, som retten pålægger sagsøgte at betale, kaldes erstatning. I forbindelse med visse skader, især dem, der er begået med vilje (forsætlige skader), kan sagsøgeren også anmode retten om at straffe sagsøgte ved at lade ham eller hende betale ekstra penge. Disse ekstra penge kaldes undertiden for straffeskadeerstatning.

Nogle gange anmoder en sagsøger også retten om at pålægge sagsøgte at holde op med at gøre noget, f.eks. at forurene luften eller vandet. Et påbud om at holde op med at gøre noget kaldes et påbud (i USA kaldes det nogle gange en restraining order).

Tort law eller "The Law of Torts" er et lovkompleks, der anvendes ved civile retssager for at yde erstatning til personer, der har lidt skade som følge af en andens uretmæssige handling.

Nogle gange kan den samme handling være både en skadevoldende handling og en forbrydelse. F.eks. kan det at stjæle en andens ejendom være en forbrydelse, men det er også en skadevoldende handling mod den person, der ejer ejendommen. På samme måde kan det at slå en person på næsen både udgøre en forbrydelse og en skadevoldende handling som et slag.

Typer af erstatningsansvar

Forsætlige skadevoldende handlinger

Når en sagsøgte forårsager en skade med vilje, er der tale om en forsætlig skade. Nogle gange kan en skade være en forsætlig skadevoldende handling, hvis sagsøgte ved, at den vil ske, selv om sagsøgte ikke ønsker, at den skal ske. Forsætlige skadevoldende handlinger omfatter bl.a. at slå folk og sige ting om dem, som ikke er sande.

Uforsætlige skadevoldende handlinger

Uforsætlige skadevoldende handlinger er ulykker. De sker normalt, fordi nogen ikke var forsigtige. Når nogen ikke er forsigtige, kaldes det for uagtsomhed eller uforsvarlighed.

Et eksempel på uagtsomhed er at køre bil uden at være opmærksom på vejen. I en sag om uagtsomhed finder retten ud af, hvad der er sket, og afgør, om den sagsøgte var forsigtig nok. Den pålægger kun sagsøgte at betale penge, hvis sagsøgte ikke var forsigtig nok.

Uforsvarlighed opstår, når en person ved, at hans eller hendes handlinger kan medføre en væsentlig risiko for andres liv og sikkerhed, men handler ligegyldigt over for andres sikkerhed. Et eksempel på en uforsvarlig handling er at skyde en pistol tilfældigt mod en beboet bygning. Selv om det ikke er hensigten at skade nogen inde i bygningen, skaber handlingen en betydelig risiko for, at nogen kan blive såret eller dræbt.

Strengt ansvar

I nogle typer sager er det ligegyldigt, om den anklagede var forsigtig eller ej. Dette kaldes objektivt ansvar eller absolut ansvar. Hvis nogen i USA f.eks. køber en sodavandsdåse, og den eksploderer, fordi den er dårligt fremstillet, skal producenten sandsynligvis betale offeret penge, selv om retten finder, at sagsøgte var så forsigtig, som det var muligt.

Fysiske skader

Fysiske skader er skader på en persons krop, f.eks. ved at slå en person eller gøre vedkommende syg.

Abstrakte erstatninger

Abstrakte erstatninger er skader på en persons sind, omdømme eller ejendom. En persons sind eller omdømme kan blive skadet ved at sige ting om en person, som ikke er sande. En persons ejendom kan blive skadet ved at tage den fra en person uden tilladelse eller ved at sige, at den tilhører en anden person.

Erstatningsansvar vedrørende personer

Skadevoldende handlinger, der involverer mennesker, omfatter at slå dem, sige ting om dem, der ikke er sande, og tvinge dem til at blive på et sted, når de ønsker at gå. At slå en person kaldes for vold. At sige ting om nogen, der ikke er sande, kaldes bagvaskelse, og at skrive ting om nogen, der ikke er sande, kaldes ærekrænkelse, som begge er former for ærekrænkelse. Når en politibetjent tager en person med i fængsel, når han eller hun ikke må, kaldes det falsk fængsling eller falsk anholdelse.

Erstatningsansvar vedrørende formue

Forseelser, der involverer ejendom, omfatter at gå på en andens ejendom uden tilladelse, at tage en andens ejendom uden tilladelse eller at beskadige en andens ejendom. At gå på en andens ejendom uden tilladelse kaldes ulovlig indtrængen. At tage en andens ejendom uden tilladelse kaldes tyveri eller ombytning.