Hammurabi: Babylonisk konge og ophavsmand til Hammurabis lovkodeks
Hammurabi — Babylons magtfulde konge og ophavsmand til Hammurabis lovkodeks. Læs om hans erobringer, juridiske arv og indflydelse i antikkens Mesopotamien.
Hammurabi (akkadisk fra amoritisk ˤAmmurāpi, der betyder "slægtning er en healer", fra ˤAmmu, der betyder "slægtning til faderen", og Rāpi, der betyder "healer"), var den sjette konge af Babylon fra 1792 f.Kr. til 1750 f.Kr. Han blev konge efter at hans far abdicerede; hans far hed Sin‑Muballit. Som hersker var Hammurabi den første til at samle de omkringliggende bystater under babylonsk overherredømme og skabe et større babylonisk imperium ved at føre krige og indgå alliancer med andre magter i Mesopotamien. Hans søn Samsu-iluna og senere babyloniske herskere mistede dog meget af det land, han havde vundet.
Regering, administration og byggeprojekter
Hammurabi styrkede Babylon både politisk og administrativt. Han centraliserede styret ved at udpege stedfortrædere og embedsmænd til at føre tilsyn med provinser, organisere skat og håndhæve lovgivning. Han iværksatte store byggeprojekter, blandt andet templer, bymure, kanaler og paladser, og han sørgede for vedligeholdelse af vandingssystemer, som var afgørende for landbrugets produktivitet. Under hans regeringstid blev guden Marduk fremhævet som Babylons hovedgud, og Hammurabi støttede kultens templer.
Hammurabis lovkodeks
Hammurabi er særlig berømt for sine love, samlet i den såkaldte Hammurabis lovbog. Lovkoden er en af de mest omfattende lovsamlinger fra oldtiden og består i hovedtræk af en prolog, selve lovene (omkring 282 artikler) og en epilog. Den blev nedskrevet på akkadisk i kileskrift og oftest gengivet på steler af sort diorit. Lovene blev udformet som konkrete regler og standarder, der regulerede mange sider af det daglige liv i det babylonske samfund.
Indhold og karakteristika
- Omfang: Ca. 282 bestemmelser, som omhandler familieforhold, ejendomsret, handel, lønninger, skyld, kontrakter, bygningsansvar, medicinsk praksis, slaveri og straf.
- Strafprincip: Koden er kendt for princippet om lex talionis ("øje for øje"), men princippet anvendes ikke entydigt; straffen varierede efter gerningsmandens og offerets sociale status (f.eks. frie borgere, embedsmænd og slaver fik forskellig behandling).
- Social regulering: Lovene fastsatte regler for ægteskab, skilsmisse, arveret, ansvar ved skader og erstatninger. De indeholdt også bestemmelser om priser og standarder for håndværk og byggeri (f.eks. ansvar for en bygningskonstruktørs fejl, hvis et hus kollapsede).
- Økonomi og handel: Koden regulerede lån, renter, kaution, lejeforhold og handelsaftaler for at skabe større forudsigelighed i økonomiske transaktioner.
- Religiøs og politisk legitimation: I prologen fremhæves Hammurabi som valgt af guderne til at bringe retfærdighed og orden; lovene præsenteres dermed som guddommeligt sanktionerede.
Stelen og opdagelsen
Den berømteste udgave af Hammurabis lovkodeks er hugget ind på en høj diorit‑stele med en reliefscene øverst, hvor kongen står foran solguden Shamash (retfærdighedens gud). Stelen, som bærer lovene i kileskrift, blev fundet i 1901 i bygningsrester ved Susa (i det nuværende Iran) af franske arkæologer. Den var blevet ført der som krigsbytte af elamitiske konger i et senere århundrede. Opdagelsen gav forskere et unikt indblik i babylonsk ret, samfundsforhold og administration.
Kilder, samtidige lovkoder og historisk betydning
Hammurabis lov er ikke verdens første lovkodeks — ældre koder, som Ur‑Nammus kode, er kendt fra det tredje årtusinde f.Kr. — men Hammurabis samling er blandt de bedst bevarede og mest detaljerede fra oldtiden. Koden viser, hvordan ret og statsstyre blev tæt forbundet i Mesopotamien, og dens struktur og indhold har været væsentlig for moderne forståelse af tidlig lovgivning, sociale hierarkier og økonomiske relationer i den ældgamle verden.
Eftermæle
Hammurabi huskes både som krigerkonge, bybygger og lovgiver. Hans navn og lovkode findes i senere historiske referencer, og hans stele er i dag et centralt museumsgalleri for studiet af oldtidsret og mesopotamisk civilisation. Selvom efterfølgerne ikke formåede at bevare hele hans rige, har hans lovsamling haft et varigt indtryk på opfattelsen af kongelig retsskabende myndighed og på den senere forskning i juridisk historie.
Hammurabi modtog lovene fra guden Marduk eller Shamash. Under dem står Hammurabis lovkodeks skrevet.
Historie
Hammurabi blev konge af Babylon omkring 1792 f.Kr., da hans far Sin-Muballit abdicerede. Babylon var en af mange små uafhængige byer i det gamle Mesopotamien. Disse byer kæmpede ofte mod hinanden om kontrollen med land. Babylon var allerede en af de mere magtfulde byer, da Hammurabi blev konge. Tidligere konger af Babylon havde overtaget de nærliggende bystater Borsippa, Kish og Sippar.
Hammurabi udkæmpede ikke nogen vigtige krige i den første del af sin regeringstid. Han forbedrede i stedet Babylons bygninger. Han byggede højere bymure for at gøre byen sværere at angribe og udvidede templerne. Omkring 1771 f.Kr. angreb kongeriget Elam Mesopotamien fra øst. Elam invaderede Eshnunna, en bystat nordøst for Babylon, og ødelagde dens byer. Det forsøgte også at starte en krig mellem Babylon og Larsa, en by i det sydlige Mesopotamien. Hammurabi indgik dog i stedet en alliance med Larsa mod Elam. Hammurabi besejrede Elam, men mente, at Larsa ikke havde givet ham nok hjælp. Han angreb derfor Larsa. Babylon havde fuldstændig erobret det sydlige Mesopotamien omkring 1763 f.Kr.
Hammurabis allierede i det nordlige Mesopotamien havde sendt deres hære mod syd for at hjælpe Babylon. Dette skabte uro i det nordlige område. Hammurabi vendte derfor tilbage mod nord, standsede urolighederne og besejrede Eshnunna. Derefter angreb og erobrede han de resterende byer i det nordlige Mesopotamien, herunder Babylons tidligere allierede Mari. Det er muligt, at Mari overgav sig til Babylon, uden at der fandt nogen kamp sted. Herefter havde Hammurabi kontrol over det meste af Mesopotamien. Kun Aleppo og Qatna, to vestlige byer i det moderne Syrien, forblev uafhængige. Da Hammurabi døde i ca. 1750 f.Kr. blev hans søn Samsu-iluna konge.

Kort der viser Babylons landområder, da Hammurabi blev konge ca. 1792 f.Kr. (rødt) og da han døde ca. 1750 f.Kr. (orange)
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Hammurabi?
A: Hammurabi var den sjette konge af Babylon, som regerede fra 1792 f.Kr. til 1750 f.Kr.
Q: Hvad betyder Hammurabis navn?
A: Navnet Hammurabi betyder "slægtningen er en helbreder", hvilket kommer fra ordene ˤAmmu, der betyder "faderlig slægtning", og Rāpi, der betyder "helbreder".
Q: Hvad var Hammurabis største præstation?
A: Hammurabis største bedrift var at skabe et stort babylonisk imperium ved at vinde krige mod andre kongeriger i Mesopotamien.
Q: Hvem blev konge, efter at Hammurabis far abdicerede?
A: Hammurabi blev konge, efter at hans far abdicerede.
Q: Hvad er Hammurabis lov?
A: Hammurabis lovbog var en af de første nedskrevne lovbøger i historien, som Hammurabi er mest berømt for.
Q: Hvad skete der med det land, som Hammurabi vandt under sit styre?
A: Efter Hammurabis regeringstid mistede hans søn Samsu-iluna og senere babylonske herskere meget af det land, Hammurabi havde vundet.
Q: Hvilket sprog stammer Hammurabis navn fra?
A: Hammurabis navn er et akkadisk navn af amoritisk oprindelse.
Søge