Hammurabis lovkodeks: Babylons 282 love og retssystem (ca. 1700 f.Kr.)
Hammurabis lovkodeks: Babylons 282 love fra ca. 1700 f.Kr. — en tidlig retssystemstele, skrevet på akkadisk, fundet i Susa og nu på Louvre.
Hammurabis lovbog var en lovbog fra Babylonien, der blev skrevet omkring 1700 f.Kr.
Den blev skrevet på en stele (et stort stenmonument) og sat på et offentligt sted, hvor alle kunne se den. Stelen blev senere erobret af elamitterne og bragt til deres hovedstad, Susa. Den blev fundet der igen i 1901 og befinder sig nu på Louvre-museet i Paris.
Hammurabis lovbog havde 282 love, som var skrevet af skriftkloge på 12 tavler. I modsætning til tidligere love var den skrevet på akkadisk, det daglige sprog i Babylonien.
Hammurabis lovbog er den længst overlevende tekst fra den oldbabyloniske periode. Kodekset er et tidligt eksempel på en lov, der regulerer en regering: en slags primitiv forfatning. Kodekset er også et af de tidligste eksempler på "uskyldsformodning" (uskyldig indtil det modsatte er bevist). Den indebærer, at både den anklagede og anklageren har mulighed for at fremlægge beviser.
Baggrund og formål
Hammurabi var konge af Babylon (ofte dateret ca. 1792–1750 f.Kr., men kilder angiver også omtrentlig datering omkring 1700 f.Kr.). Lovbogen er præsenteret som en kongelig handling: i prologen fremhæver Hammurabi, at han har fået lovene for at sikre retfærdighed, beskytte svage og styrke rigets orden. Toppen af stelen viser en relief, hvor kongen står foran solguden Shamash — guden for ret og retfærdighed — hvilket symboliserer guddommelig godkendelse af hans lovgivning.
Indhold og opbygning
Kodekset består af en prolog, selve lovteksterne (de 282 bestemmelser) og en epilog. Lovene dækker mange aspekter af dagliglivet og statens funktioner, herunder:
- Familieret: ægteskab, skilsmisse, arv og børns rettigheder.
- Ejendomsret og økonomi: køb, salg, jordbesiddelse, gæld og pant.
- Handel og håndværk: kontrakter, priser, forpligtelser mellem håndværkere og kunder.
- Arbejde og tjeneste: løn, ansættelsesforhold og ansvarsregler for tjenestefolk og arbejdere.
- Ulykkes- og erstatningsansvar: fx byggeomkostninger ved kollaps og ansvar for skader forårsaget af en anden.
- Strafferet: fysiske straffe, bøder og afvejning efter gerningsmands og offers sociale status.
Vigtige principper
Et af de bedst kendte principper i Hammurabis lov er den såkaldte lex talionis — princippet om gengældelse ("øje for øje"). Samtidig er det vigtigt at forstå, at sanktionerne ikke var ens for alle; samfundet var lagdelt, og strafens størrelse og karakter kunne afhænge af gerningsmandens og offerets sociale rang (f.eks. frie borgere, lavere frie eller slaver).
Kodekset indeholder også bestemmelser om bevisførelse, vidner og procedure i retssager. Det tidlige fokus på, at både anklager og anklaget kan fremlægge beviser, gør det til et vigtigt dokument i udviklingen af juridisk praksis.
Eksempler på love
Udvalgte typer af bestemmelser illustrerer kodeksets rækkevidde:
- Skader forvoldt af én person på en anden: gengældelsesprincippet eller økonomisk erstatning afhængig af parternes status.
- Bygherrer og konstruktionsansvar: hvis et hus kollapsede og ejeren døde, kunne bygherren straffes hårdt.
- Medicinske ydelser: lægers honorar og ansvar var reguleret — fejl kunne føre til bøder eller mere alvorlige sanktioner alt efter resultatet.
- Kontrakter og gældsforhold: klare regler for låneaftaler, tilbagebetaling og sikkerhedsstillelse.
Retspraksis og betydning
Hammurabis lov var ikke blot et juridisk dokument, men også et politisk redskab: ved at offentliggøre love ville kongemagten synliggøre sine normer og skabe lige forventninger i hele rige. Selvom der ikke er direkte kontinuitet fra Hammurabi til senere lovgivninger i andre civilisationer, har kodekset haft stor indflydelse på vores forståelse af, hvordan tidlige stater organiserede ret og administration.
Opdagelse og bevarelse
Stelen blev genfundet i Susa i 1901 af franske arkæologer og bragt til Louvre-museet, hvor den i dag er et centralt og velbevaret stykke fra oldtiden. Tekstens bevarelse på basalt og kopier på lertavler har gjort det muligt for moderne forskere at studere både selve lovmaterialet og den historiske kontekst i oldbabylonisk tid.
Konklusion: Hammurabis lovbog er et af de mest detaljerede og bedst dokumenterede lovsamlinger fra oldtiden. Den illustrerer, hvordan tidlige stater søgte at regulere sociale relationer, økonomi og straf, og den giver et unikt indblik i retstænkning og samfundsstruktur i det gamle Babylon.
En indskrift i Hammurabis lovbog
Figurer øverst på stele over Hammurabis lovbog
Historie
Hammurabis lovbog var et af flere lovkomplekser i det gamle Nærøsten. Lovsamlingen var opdelt i grupper, så alle, der læste lovene, vidste, hvad der blev krævet af dem. Der var tidligere love og senere love som f.eks. Moseloven i den hebraiske bibel. Disse kodekser stammer fra kulturer i et relativt lille geografisk område, og de har passager, der ligner hinanden.
Indholdet
Næsten halvdelen af kodeksen omhandler kontrakter. Den fastsætter den løn, der skal betales til en oksedriver eller en kirurg. Andre passager fastsætter en bygherres ansvar for f.eks. et hus, der styrter sammen, eller for ejendom, der beskadiges, mens den overlades til en anden person.
En tredjedel af kodeksen vedrører husholdnings- og familiespørgsmål som f.eks. arv, skilsmisse, faderskab og seksuel adfærd.
Et øje for et øje
For hver forbrydelse er der angivet en specifik straf. Mange af dem virker hårde på folk nu. Strafferne omfattede døden, afskæring af en kropsdel og brugen af "øje for øje, tand for tand"-tanker. Strafferne i Hammurabis love kan virke grusomme på moderne læsere, men det faktum, at han nedskrev sit riges love, betragtes som et vigtigt skridt fremad i civilisationens vækst.
Hammurabis lovbog var et af mange lovkomplekser i det gamle Nærøsten.
Eksempler
- Hvis nogen stjæler noget, der tilhører et tempel eller en domstol, skal han lide Døden, og den, der modtager det stjålne fra ham, skal også lide Døden. (6)
- Hvis en mand tager en kvinde til ægte, men ikke har seksuelt samvær med hende, er denne kvinde ikke hans hustru. (128)
- Hvis en søn slår sin far, skal hans hænder hugges af. (195)
- Hvis en Mand stikker et Øje ud på en anden Mand, skal hans Øje stikkes ud. (196)
- Hvis han brækker en andens knogle, skal hans knogle brydes. (197)
- Hvis han slår et øje ud af en frigiven mand eller brækker en knogle på en frigiven mand, skal han betale en guldmine. (198)
- Hvis han stikker et øje ud af en slave eller brækker et ben af en slave, skal han betale halvdelen af slavens værdi. (199)
- Hvis en mand slår tænderne ud på sin jævnaldrende, skal hans tænder slås ud. (200)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Hammurabis kodeks?
A: Hammurabis kodeks var en lovkodeks fra Babylonien, der blev skrevet omkring 1700 f.Kr.
Q: Hvor blev Hammurabis kodeks skrevet, og hvor blev det placeret?
A: Den blev skrevet på en stele (et stort stenmonument) og sat på et offentligt sted, hvor alle kunne se den.
Spørgsmål: Hvad skete der med stelen med Hammurabis lovbog?
Svar: Stelen blev senere erobret af elamitterne og bragt til deres hovedstad, Susa. Den blev fundet der igen i 1901 og befinder sig nu på Louvre-museet i Paris.
Spørgsmål: Hvor mange love blev der skrevet i Hammurabis lovbog?
Svar: Hammurabis lovbog havde 282 love, som var skrevet af skriftkloge på 12 tavler.
Spørgsmål: På hvilket sprog blev Hammurabis lovbog skrevet?
A: I modsætning til tidligere love blev den skrevet på akkadisk, det daglige sprog i Babylonien.
Spørgsmål: Hvad er betydningen af Hammurabis lovbog?
A: Hammurabis lovbog er den længst overlevende tekst fra den gamle babyloniske periode. Kodekset er et tidligt eksempel på en lov, der regulerer en regering: en slags primitiv forfatning.
Spørgsmål: Hvilken betydning har Hammurabis lovbog for retshåndhævelsen?
Svar: Kodeksen er også et af de tidligste eksempler på "uskyldsformodning" (uskyldig indtil det modsatte er bevist). Den lægger op til, at både den anklagede og anklageren har mulighed for at fremlægge beviser.
Søge