Engelsk ret (Common law): Definition, principper og global udbredelse

Engelsk ret (common law): principper, domstolers rolle, manglende kodificering og global udbredelse — lær om praksis, historie og betydning i England, USA, Canada, Australien m.fl.

Engelsk ret, også kaldet common law, er det juridiske system i England og Wales. Det er generelt opdelt i strafferet og civilret. Systemet har spredt sig til mange dele af det tidligere britiske imperium, herunder Australien, Canada, USA og New Zealand, samt til mange andre lande hvor det enten er blevet indført direkte eller fungerer side om side med lokale retstraditioner.

Engelsk ret er karakteriseret ved en central rolle for retspraksis: dommeres afgørelser danner ofte grundlaget for senere afgørelser. Dommere følger tidligere juridiske afgørelser truffet af højere domstole, mens afgørelser fra lavere domstole ikke nødvendigvis er bindende. Dette system bygger på princippet om præcedens (stare decisis), hvor de dele af en tidligere dom, som er afgørende for resultatet (ratio decidendi), bindende kan anvendes i senere sager, mens bemærkninger udenfor den afgørende begrundelse (obiter dicta) kan have overbevisende, men ikke bindende, værdi.

Principper og retslige redskaber

Præcedens: En af de vigtigste principper i common law er, at lignende faktiske situationer bør behandles ens. Højere domstole kan fastsætte præcedens, og lavere domstole er forpligtet til at følge disse. Højesteretten i Storbritannien (Supreme Court, oprettet i 2009) har mulighed for at afvige fra tidligere skabte præcedenser i særlige tilfælde, ligesom House of Lords tidligere gjorde efter Practice Statement 1966.

Retspraksis vs. lovgivning: Selvom common law i høj grad udvikles gennem domstolsudtalelser, findes der også omfattende lovgivning (statutes) vedtaget af Parlamentet. Parlamentets suverænitet betyder, at love vedtaget af parlamentet i princippet ikke kan tilsidesættes af domstolene; domstolene kan dog fortolke lovtekster og ved anvendelsen udvikle retspraksis. Der er heller ikke én skreven forfatning, og mange forfatningsprincipper er ukodificerede eller spredt over forskellige love og konventioner.

Equity: Ud over common law udviklede særlig equity-praksis sig historisk (fra Court of Chancery) og supplerer common law med retsmidler som fx trust-ret, særlige udfaldsformer (injunctions) og løsningsprincipper, der fremmer retfærdighed når common law-regler virker ufleksible.

Retspleje, fortolkning og publikation

Retsplejesystemet i England og Wales er traditionelt adversarisk og inkluderer både domstole med domsmænd/jury i straffesager og dommere alene i mange civilretlige sager. Domstolshierarkiet omfatter bl.a. magistrates' courts og Crown Court på straffesiden, County Courts og High Court på civil siden, Court of Appeal og Supreme Court som øverste appelinstans.

Domstolenes afgørelser offentliggøres i retsafskrifter og publikationer, som samler og organiserer afgørelser og regler. Selvom der ikke foreligger en fuldstændig kodificering af hele retssystemet, findes der omfattende lovsamlinger og autoritative retsrapporter, som praktikere og dommere bruger ved sagsbehandlingen.

Begrænsninger af domstolenes magt

Et centralt kendetegn ved engelsk ret er parlamentets suverænitet: kun parlamentet kan væsentligt ændre eller ophæve love. Domstolene kan i almindelighed ikke erklære en lov ugyldig, men de kan fortolke love og gennem almindelige retssætningsmetoder fastlægge, hvordan loven skal anvendes. Moderne retsordener rummer dog metoder til kontrol, fx kan domstole afsige en erklæring om inkompatibilitet efter menneskerettighedslovgivning (Human Rights Act 1998), uden direkte at slå en lov ud af kraft.

Global udbredelse og lokale variationer

Common law har haft stor indflydelse internationalt gennem imperial ekspansion og senere uafhængighedsprocesser. I nogle lande blev common law modtaget uændret, i andre kombineret med lokale retsregler eller kodificerede elementer. Der findes derfor variationer mellem eksempelvis USA (som har en skreven forfatning og stærk domstolskontrol over forfatningsmæssighed), Commonwealth-lande som Canada og Australien, og jurisdiktioner med blandede systemer eller stærke civilretlige traditioner.

Samlet set er engelsk ret (common law) et dynamisk system, hvor domstolspraksis, lovgivning og historiske principper som equity konstant samvirker. Systemets fleksibilitet og fokus på præcedens har gjort det særligt velegnet til udvikling gennem domstolsafgørelser og tilpasning til nye samfundsmæssige og kommercielle forhold.

Historie

Æthelberht Law of Æthelberht (Athelbert of Kent) blev skrevet omkring 602 og er det ældste eksempel på angelsaksisk lov eller lov på et germansk sprog. Den angelsaksiske lov var baseret på den gamle germanske lov, som var et lovsystem baseret på slægtskab. Slægtskabsgruppen var ansvarlig for sine medlemmers handlinger og for deres beskyttelse. Uret mod andre blev betalt med Weregild, en værdi, der blev sat på enhver person og ejendom. I det 10. århundrede var disse regler blevet ændret til et system med hundreder. De var ikke længere baseret på slægtskab, men organiserede sig for at beskytte andre i hundrede og håndhæve lovene. En hundredsmann var ansvarlig for et hundrede og var ansvarlig for at sørge for, at alle tvister blev bilagt.

I 1066 medførte den normanniske erobring af England mange ændringer i lovgivningen. Mens meget af den angelsaksiske lovgivning blev bevaret, blev der med tiden tilføjet nye love af normannerne. Før den normanniske invasion var de fleste love i England lokale love og blev håndhævet af lokale domstole. Der blev indført kongelige domstole De overtog ikke de lokale love med det samme, men gjorde det over en periode. De kongelige domstole tog de bedste af de lokale love og brugte dem i hele England. Dette etablerede engelsk common law, eller et system af love, der var fælles for hele landet. På dette tidspunkt udviklede der sig et andet retssystem, der var kendt som equity, og som blev administreret af Court of Chancery. Equity tog sig af situationer, der ikke var omfattet af common law. Eksempler på equity-afgørelser omfatter pålæggelse af pant, rettelse af en ejendomsgrænse eller påbud til nogen om at gøre noget for at forhindre skader.

William Blackstone, en jurist fra det 18. århundrede, skrev en kommentar til Englands love i fire bind, som for første gang gav et komplet overblik over engelsk lovgivning. Den blev oprindeligt udgivet i 1765-1769 og er siden blevet genudgivet mange gange. Hans Commentaries blev brugt langt ind i det 19. århundrede og var det vigtigste redskab til at lære loven i både England og Amerika. Abraham Lincoln læste Blackstone's Commentaries som en del af sin egen undervisning i jura.

Jurysystemet

Jurysystemet kom sandsynligvis til England lige efter den normanniske erobring. I begyndelsen fungerede nævningene som vidner i retten. Men med tiden, i hvert fald under Henrik II af Englands regeringstid, blev de til at bedømme de faktiske omstændigheder i en retssag. Nævninge begyndte at behandle de beviser, som parterne i en tvist havde fremlagt. Med tiden fik nævningene mindre og mindre at vide om en sag før retssagen og lærte det, de skulle bruge for at kunne træffe en afgørelse i retten.

Åbningssiden af Æthelberht-loven fra det 7. århundrede

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er engelsk lov?

Q: Hvordan spredte engelsk lov sig?

Spørgsmål: Hvordan fungerer engelsk ret?

Spørgsmål: Er der en forfatning i England?

Spørgsmål: Hvem har beføjelse til at skabe love i England?

Spørgsmål: Hvem har beføjelse til at ændre en lov i England?

Søg efter bogstav