Roerich-Pagten
Roerich-pagten er en traktat om beskyttelse af kunstneriske og videnskabelige institutioner og historiske monumenter, som blev underskrevet af repræsentanterne for 21 stater i Det Hvide Hus' Oval Office den 15. april 1935. Pr. 1. januar 1990 var Roerich-pagten blevet ratificeret af ti lande: Brasilien, Chile, Colombia, Cuba, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Guatemala, Mexico, USA og Venezuela. Den trådte i kraft den 26. august 1935. Indiens regering godkendte traktaten i 1948, men foretog sig ikke yderligere formelle handlinger. Roerich-pagten er også kendt som Pax Cultura ("Kulturel fred" eller "Fred gennem kultur"). Den vigtigste del af Roerich-pagten er den juridiske anerkendelse af, at beskyttelsen af kulturen altid er vigtigere end enhver militær nødvendighed.
Underskrivelse af Roerich-pagten (i midten: Franklin Delano Roosevelt)
Underskrivelse af Roerich-pagten (i midten: Franklin Delano Roosevelt)
Nicholas Roerich
Den russiske maler og filosof Nicholas Roerich (1874-1947) startede den moderne bevægelse til forsvar af kulturgenstande med henblik på en "fred mellem civilisationerne".
Nicholas Roerich blev født den 9. oktober 1874 i Sankt Petersborg. Han blev en succesfuld maler. Et af hans malerier blev købt af Nikolaus II af Rusland.
Efter 1918 forlod Roerich Rusland. I 1923 blev Roerich Museum grundlagt i New York. Roerich Museum ligger i dag på Manhattan på hjørnet af 107th Street og Riverside Drive. Endelig slog Roerich sig ned i Kulu-dalen i Himachal Pradesh i Himalaya. Han døde den 13. december 1947.
I 1929 skrev Nicholas Roerich sammen med professor Giorge Chklaver fra universitetet i Paris et udkast til en international traktat om beskyttelse af kulturelle værdier (Roerich-pagten).
Præsident Franklin D. Roosevelt havde en afgørende indflydelse på processen med underskrivelsen af denne traktat af alle nationer på det amerikanske kontinent. Roosevelt havde i øvrigt en buste af Roerich i sit private værelse.
Roerich-pagten var grundlaget for FN's "Internationale konvention om beskyttelse af kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konflikt", der blev underskrevet i 1954. Men ikke alle idéerne i Roerich-pagten er fuldt ud gennemført i folkeretten, især ikke den omstændighed, at bevarelse af kulturelle værdier foretrækkes frem for militær nødvendighed.
50 år med Roerich-pagten
Nicholas Roerich
Den russiske maler og filosof Nicholas Roerich (1874-1947) startede den moderne bevægelse til forsvar af kulturgenstande med henblik på en "fred mellem civilisationerne".
Nicholas Roerich blev født den 9. oktober 1874 i Sankt Petersborg. Han blev en succesfuld maler. Et af hans malerier blev købt af Nikolaus II af Rusland.
Efter 1918 forlod Roerich Rusland. I 1923 blev Roerich Museum grundlagt i New York. Roerich Museum ligger i dag på Manhattan på hjørnet af 107th Street og Riverside Drive. Endelig slog Roerich sig ned i Kulu-dalen i Himachal Pradesh i Himalaya. Han døde den 13. december 1947.
I 1929 skrev Nicholas Roerich sammen med professor Giorge Chklaver fra Paris Universitet et udkast til en international traktat om beskyttelse af kulturelle værdier (Roerich-pagten).
Præsident Franklin D. Roosevelt havde en afgørende indflydelse på processen med underskrivelsen af denne traktat af alle nationer på det amerikanske kontinent. Roosevelt havde i øvrigt en buste af Roerich i sit private værelse.
Roerich-pagten var grundlaget for FN's "Internationale konvention om beskyttelse af kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konflikt", der blev underskrevet i 1954. Men ikke alle idéerne i Roerich-pagten er fuldt ud gennemført i folkeretten, især ikke den omstændighed, at bevarelse af kulturelle værdier foretrækkes frem for militær nødvendighed.
50 år med Roerich-pagten
Roerich-pagtens kronologi
- 1904: Nicholas Roerich foreslog ideen om beskyttelse af menneskehedens kunstneriske og videnskabelige præstationer.
- 1914: Roerich foreslog sin idé til den daværende russiske kejserlige regering under Første Verdenskrig.
- 1929: Roerich foreslog nationerne at oprette en pagt til bevarelse af de kunstneriske og videnskabelige verdensskatte.
- 1930: Roerich-pagten blev forelagt og godkendt af Folkeforbundets museumskomité. "Komitéen for Roerichs fredsbanner" (New York) og "Comité pour le Pact Roerich" (Paris) blev oprettet.
- 1931: "Union International pour le pacte Roerich" (Brugge, Belgien) grundlagt. 13.-15. september - Første internationale konference om udbredelsen af Roerich-pagten (Brugge).
- 1932: 8.-9. august 1932 - Anden internationale konference under Roerich-pagten (i Brugge). "Foundation Roerich pro Pace, Arte, Scientiae et Labore" (Brugge) grundlagt.
- 1933: 17.-18. november 1933 - Tredje internationale kongres for Roerich-pagten og fredsbanneret (Washington, USA).
- 1935: 15. april 1935 - Roerich-pagten blev underskrevet i Det Hvide Hus, Washington DC, USA, af 21 lande i den Panamerikanske Union.
- 1948: Den indiske regering godkendte Roerich-pagten.
- 1954: Den 14. maj blev FN's "Internationale konvention om beskyttelse af kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konflikt" vedtaget i Haag. Roerich-pagten blev brugt som grundlag for denne konvention.
- 1956: Haagerkonventionen trådte i kraft den 7. august.
Fredsbanner tegn
Roerich-pagtens kronologi
- 1904: Nicholas Roerich foreslog ideen om beskyttelse af menneskehedens kunstneriske og videnskabelige præstationer.
- 1914: Roerich foreslog sin idé til den daværende russiske kejserlige regering under Første Verdenskrig.
- 1929: Roerich foreslog nationerne at oprette en pagt til bevarelse af de kunstneriske og videnskabelige verdensskatte.
- 1930: Roerich-pagten blev forelagt og godkendt af Folkeforbundets museumskomité. "Komitéen for Roerichs fredsbanner" (New York) og "Comité pour le Pact Roerich" (Paris) blev oprettet.
- 1931: "Union International pour le pacte Roerich" (Brugge, Belgien) grundlagt. 13.-15. september - Første internationale konference om udbredelsen af Roerich-pagten (Brugge).
- 1932: 8.-9. august 1932 - Anden internationale konference under Roerich-pagten (i Brugge). "Foundation Roerich pro Pace, Arte, Scientiae et Labore" (Brugge) grundlagt.
- 1933: 17.-18. november 1933 - Tredje internationale kongres for Roerich-pagten og fredsbanneret (Washington, USA).
- 1935: 15. april 1935 - Roerich-pagten blev underskrevet i Det Hvide Hus, Washington DC, USA, af 21 lande i den Panamerikanske Union.
- 1948: Den indiske regering godkendte Roerich-pagten.
- 1954: Den 14. maj blev FN's "Internationale konvention om beskyttelse af kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konflikt" vedtaget i Haag. Roerich-pagten blev brugt som grundlag for denne konvention.
- 1956: Haagerkonventionen trådte i kraft den 7. august.
Fredsbanner tegn
Fredsbanner
Roerich-pagten foreslog et flag til at identificere beskyttede genstande - fredsbanneret, som var et hvidt klæde med en rød ring og tre røde cirkler indskrevet i det. Tegnet symboliserede en enhed af fortid, nutid og fremtid i evighedens ring. Idéer fra pagten blev afspejlet i Roerichs kunst. Fredsbanner-symbolet er vist i mange af Nicholas Roerichs malerier.
Fredsbanner
Roerich-pagten foreslog et flag til at identificere beskyttede genstande - fredsbanneret, som var et hvidt klæde med en rød ring og tre røde cirkler indskrevet i det. Tegnet symboliserede en enhed af fortid, nutid og fremtid i evighedens ring. Idéer fra pagten blev afspejlet i Roerichs kunst. Fredsbanner-symbolet er vist i mange af Nicholas Roerichs malerier.
Roerich-pagtens betydning for det enogtyvende århundrede
Roerich-pagten er ikke kun en international traktat. Den indeholder juridiske idéer om en ny statstype. Statsbudgettet skal indeholde penge, der bruges til kultur, kunst og uddannelse. Disse udgifter skal være større end de militære udgifter. Dette er den juridiske anerkendelse af, at beskyttelsen af kulturgenstande er vigtigere end enhver militær nødvendighed. Roerich mente, at omsorg for fremtidige generationer var en vigtig grund til, at retsstater eksisterer.
USA's præsident Franklin D. Roosevelt sagde i sin tale ved underskrivelsen af Roerich-pagten: "Ved at åbne denne pagt for verdens nationer forsøger vi at gøre et af de principper, der er afgørende for bevarelsen af den moderne civilisation, universelt anvendeligt. Denne traktat har en åndelig betydning, der ligger langt dybere end selve teksten i instrumentet." Roerich-pagten var et vigtigt skridt i retning af den fremtidige udvikling af en ny retskultur. Bestemmelserne i Roerichs koncept er baseret på den idé, at statens primære pligt er at bevare den nationale kultur. Roerich-pagtens idéer er stadig ikke fuldt ud gennemført i international ret. Nogle mennesker mener, at det 21. århundrede er et godt tidspunkt til at gennemføre disse idéer.
Roerich-pagtens betydning for det enogtyvende århundrede
Roerich-pagten er ikke kun en international traktat. Den indeholder juridiske idéer om en ny statstype. Statsbudgettet skal indeholde penge, der bruges til kultur, kunst og uddannelse. Disse udgifter skal være større end de militære udgifter. Dette er den juridiske anerkendelse af, at beskyttelsen af kulturgenstande er vigtigere end enhver militær nødvendighed. Roerich mente, at omsorg for fremtidige generationer var en vigtig grund til, at retsstater eksisterer.
USA's præsident Franklin D. Roosevelt sagde i sin tale ved underskrivelsen af Roerich-pagten: "Ved at åbne denne pagt for verdens nationer forsøger vi at gøre et af de principper, der er afgørende for bevarelsen af den moderne civilisation, universelt anvendeligt. Denne traktat har en åndelig betydning, der ligger langt dybere end selve teksten i instrumentet." Roerich-pagten var et vigtigt skridt i retning af den fremtidige udvikling af en ny retskultur. Bestemmelserne i Roerichs koncept er baseret på den idé, at statens primære pligt er at bevare den nationale kultur. Roerich-pagtens idéer er stadig ikke fuldt ud gennemført i international ret. Nogle mennesker mener, at det 21. århundrede er et godt tidspunkt til at gennemføre disse idéer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Roerich-pagten?
A: Roerich-pagten er en traktat om beskyttelse af kunstneriske og videnskabelige institutioner og historiske monumenter.
Q: Hvornår blev Roerich-pagten underskrevet?
A: Roerich-pagten blev underskrevet den 15. april 1935.
Q: Hvor mange statsrepræsentanter underskrev Roerich-pagten?
A: Roerich-pagten blev underskrevet af repræsentanter fra 21 stater.
Q: Hvor mange lande har ratificeret Roerich-pagten pr. 1. januar 1990?
A: Pr. 1. januar 1990 var Roerich-pagten blevet ratificeret af ti nationer.
Q: Hvilke lande ratificerede Roerich-pagten?
A: De lande, der ratificerede Roerich-pagten, er Brasilien, Chile, Colombia, Cuba, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Guatemala, Mexico, USA og Venezuela.
Q: Hvad er den vigtigste del af Roerich-pagten?
A: Den vigtigste del af Roerich-pagten er den juridiske anerkendelse af, at beskyttelsen af kultur altid er vigtigere end enhver militær nødvendighed.
Q: Hvad er Roerich-pagten også kendt som?
A: Roerich-pagten er også kendt som Pax Cultura, som betyder "kulturel fred" eller "fred gennem kultur".
