Politisk økonomi: Studiet af produktion, handel og statens rolle

Den udviklede sig i det 17. århundrede som en undersøgelse af staternes økonomi, der placerede teorien om ejendomsret i teorien om regeringsførelse.

Nogle politiske økonomer foreslog arbejdskraftteorien om værdi (først introduceret af John Locke, udviklet af Adam Smith og senere af Karl Marx), ifølge hvilken arbejdskraft er den virkelige kilde til værdi. Mange politiske økonomer så også på den accelererende udvikling af teknologien, hvis rolle i de økonomiske og sociale forhold blev stadig vigtigere.

I slutningen af det 19. århundrede blev begrebet "politisk økonomi" generelt erstattet af begrebet økonomi, som blev brugt af dem, der søgte at placere studiet af økonomi på et matematisk grundlag i stedet for at studere forholdet mellem produktion og forbrug.

I dag betyder politisk økonomi en række forskellige, men beslægtede tilgange til undersøgelse af økonomisk og politisk adfærd, der spænder fra at kombinere økonomi med andre områder til at anvende forskellige grundlæggende antagelser, der udfordrer den ortodokse økonomis antagelser:

• Politisk økonomi bruges oftest som betegnelse for tværfaglige undersøgelser, der trækker på økonomi, jura og statskundskab for at forstå, hvordan politiske institutioner, det politiske miljø og kapitalismen påvirker hinanden.
• Inden for statskundskab henviser begrebet til moderne liberale, realistiske, marxistiske og konstruktivistiske teorier om forholdet mellem økonomisk og politisk magt mellem og i stater. Dette er også af interesse for studerende inden for økonomisk historie og institutionel økonomi.

Da politisk økonomi ikke er en samlet disciplin, er der en række forskellige undersøgelser, der bruger begrebet, og som har overlappende emner, men radikalt forskellige synspunkter.

Sociologi er studiet af de virkninger, som inddragelse i samfundet har på individer som medlemmer af grupper, og hvordan dette ændrer deres evne til at fungere. Mange sociologer tager udgangspunkt i en ramme af produktionsbestemmende forhold, som er hentet fra Karl Marx.

Antropologien undersøger ofte den politiske økonomi ved at studere forholdet mellem det kapitalistiske verdenssystem og lokale kulturer.

Psykologien er ofte det omdrejningspunkt, som den politiske økonomi er centreret omkring, idet den beskæftiger sig med beslutningstagning, ikke som en sort boks, hvis virkninger kun ses i prisbeslutninger, men som en kilde til undersøgelse og derfor antagelserne i en model for politisk økonomi.

Da historie dokumenterer forandringer over tid, bruges den ofte som et middel til at argumentere inden for politisk økonomi, og ofte har historiske værker en politisk økonomisk ramme, som de antager eller argumenterer for som grundlag for den narrative struktur.

Økonomi er vokset ud af politisk økonomi, fordi den studerer aktivitets- og prisforhold og virkningerne af knaphed. Den bruges ofte i politisk økonomi til at argumentere for politiske virkninger og studere resultaterne af handlinger, og den er ofte i opposition til politisk økonomi, idet mange, hvis ikke de fleste praktiserende økonomer ser politisk økonomi som en hindring for de økonomiske kræfters virke. Set fra politisk økonomis synspunkt er økonomi en gren af hele studiet, og økonomien har i sit grundlag en teori om politisk økonomi, som bør være åben for undersøgelse.

Lovgivning, eftersom den vedrører udformning af politik eller formidling af politiske mål gennem politiske handlinger, der har specifikke individuelle resultater, betragtes i den politiske økonomi både som politisk kapital og social infrastruktur på den ene side - og som et resultat af et samfunds sociologi på den anden side.

Forfatningsøkonomi er en akademisk underdisciplin inden for økonomi og konstitutionalisme. Den beskrives ofte som "den økonomiske analyse af forfatningsretten". Forfatningsøkonomi forsøger at forklare valget af forskellige forfatningsmæssige regler, der "begrænser de økonomiske og politiske aktørers valg og aktiviteter". Dette er forskelligt fra den traditionelle økonomis tilgang. Desuden undersøger forfatningsøkonomien, hvor godt statens økonomiske beslutninger stemmer overens med borgernes eksisterende forfatningsmæssige økonomiske rettigheder." F.eks. er en korrekt fordeling af statens økonomiske og finansielle ressourcer et stort spørgsmål for alle nationer. Forfatningsøkonomi hjælper med at finde en juridisk mekanisme til at løse dette problem.

Økologi er ofte involveret i politisk økonomi, fordi menneskelig aktivitet er en af de største enkeltstående virkninger på miljøet, og fordi det er miljøets egnethed for mennesker, der er en af de fleste menneskers centrale bekymringer. De økologiske virkninger af den økonomiske aktivitet på miljøet har givet anledning til en stor mængde forskning i metoder til at ændre den markedsøkonomiske incitamentsbalance. Dette arbejde er særlig kontroversielt i sit samspil med økonomien, da det sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende økonometriske antagelser i markedsøkonomien og deres grundlæggende gyldighed.

• Alexander Hamilton
• Budget
• Forfatning
• Forfatningsøkonomi
• Økonom
• Økonomi
• Statskundskab
• Social kapital
• Analyser