Polis: Den græske bystat – definition, struktur og borgerskab
Lær om polis — den græske bystat: definition, politisk struktur, akropolis, agora og borgerskab. Historisk indsigt i bystatens opbygning og rolle.
Polis betyder en by, en bystat og også borgerskab og borgergruppe. I forbindelse med det antikke Grækenland betyder polis næsten altid "bystat". Begrebet dækker både over en fysisk by med et tilhørende landområde og over den politiske og religiøse fællesskab, der binder borgerne sammen.
Ordet stammer fra de gamle græske bystater, som udviklede sig i den arkaiske periode og eksisterede langt ind i romertiden, hvor det tilsvarende latinske ord var civitas, som også betyder "borgerskab". De tidlige polis-stater opstod omkring 800–500 f.Kr. som en reaktion på sociale, økonomiske og militære forandringer; over tid udviklede de meget forskellige politiske systemer og sociale strukturer.
En gammel polis var ofte centreret omkring et citadel, kaldet akropolis. Næsten altid havde den en agora (marked) og typisk et eller flere templer og et gymnasium. Mange borgere i en polis boede ikke i den centrale by, men i forstæderne eller på landet. Grækerne betragtede polis som en religiøs og politisk sammenslutning: selv om polis kontrollerede territorier og kolonier uden for selve byen, bestod polis ikke blot af et geografisk område.
Struktur og vigtige institutioner
- Akropolis: Højdedraget med helligdomme og forsvarsværker, centrum for religiøse ceremonier.
- Agora: Det offentlige torv, hvor handel, retsmøder og politiske diskussioner fandt sted.
- Politiske forsamlinger: Mange polis-stater havde en folkeforsamling (f.eks. Athen: ekklesia), et råd (Athen: boule) og embeder (arkonter, magistrater). Disse organer regulerede lovgivning, krigsførelse og administration.
- Militær organisation: Borgerne stillede ofte som soldater (hoplitter), og forsvaret var tæt knyttet til borgerrettigheder og pligter.
- Retssystem: Domstole bestående af borgere eller udpegede dommere afgav domme i civile og straffesager.
Borgerskab, samfundsgrupper og rettigheder
Borgerskab i en polis var centralt for identitet og politisk deltagelse. Rettigheder og pligter var dog begrænsede:
- Borgere: Voksne, frie mænd med borgerstatus havde stemmeret, kunne eje jord og deltage i militær og politik.
- Kvinder: I de fleste polis havde kvinder ikke politiske rettigheder; deres rolle var primært i hjemmet og i religiøse sammenhænge, selvom der var variationer mellem bystater.
- Metøker (metics): Frie indvandrere eller beboere uden fuldt borgerskab, ofte handlende eller håndværkere, med begrænsede rettigheder.
- Slaver: En betydelig del af befolkningen i mange polis var slaver, som var afgørende for økonomien og husholdningen.
Forskelle mellem polis-stater
Ikke alle polis lignede hinanden. To ofte nævnte eksempler illustrerer forskellene:
- Athen: Kendt for udviklingen af deltagende demokrati i det 5. århundrede f.Kr., et blomstrende kulturelt centrum med filosofi, dramatik, kunst og en stærk flåde.
- Sparta: En militariseret stat med fokus på jordejendom, en herredømme over heloter (undertrykt befolkning) og en politisk struktur med to konger, et ældreråd (gerousia) og ephorer som kontrollanter.
Økonomi, kolonisering og udenrigspolitik
Økonomien i en polis byggede ofte på landbrug, håndværk og handel. Nogle bystater udstedte egen mønt, og handelsnetværk gik vidt omkring Middelhavet og Sortehavet. Mange polis grundlagde kolonier (apoikia) for at sikre ressourcer og handelsruter, og disse kolonier kunne skabe tætte politiske og religiøse bånd til moderbyen.
Kulturarv og betydning
Polis-systemet var en væsentlig ramme for antikkens politiske tænkning og sociale organisering. Ideer om lov, borgerrettigheder, retssikkerhed, offentligt liv og deltagerdemokrati stammer i høj grad fra denne tid og påvirker fortsat vestlig politisk teori. Desuden bidrog polis-samfundene markant til litteratur, filosofi, teater, kunst og videnskab.
Udvikling og afslutning
Fra arkaisk til klassisk tid var polis det centrale politiske fællesskab i Grækenland. I løbet af den hellenistiske periode (efter Alexander den Stores erobringer) og især under romersk overherredømme mistede mange bystater deres fulde uafhængighed, men institutioner og lokal identitet fortsatte ofte lokalt. Det latinske civitas blev en romersk pendant, men mange karakteristika ved den græske polis levede videre i skikkelse af lokale byråd og religiøse fællesskaber.
Samlet set var polis ikke blot en bymur eller en administrativ enhed, men en kompleks sammensmeltning af territorium, religiøse ritualer, politiske institutioner og et fællesskab af borgere med fælles rettigheder og pligter.
Ord, der kommer af "polis"
Moderne europæiske sprog har mange ord, der stammer fra polis. På engelsk er der policy, polity, police og politics. På græsk omfatter ord, der kommer fra polis, politēs og politismos.
En række ord ender på ordet "-polis". De fleste henviser til en særlig slags by og/eller stat. Nogle eksempler er:
- Megalopolis, der er dannet ved at tilføje det græske ord for "stor" og betyder en bymæssig bebyggelse, der er bygget ved at slå flere byer og deres forstæder sammen.
- Metropolis, der er dannet ved at tilføje det græske ord for "moder" og betyder moderbyen i en koloni, en ærkebiskops sæde eller et metropolitansk område.
Andre henviser til en del af en by eller en gruppe af byer, f.eks:
- Akropolis, "højby" - den øverste del af en polis, ofte et citadel og/eller et sted med et eller flere store templer.
- Tripolis, en gruppe af tre byer, der er bevaret i navnene på en Tripoli i Libyen og en navnebror i Libanon
Andre byer
Navnene på flere andre byer i Europa og Mellemøsten har siden oldtiden indeholdt endelsen "-polis" eller har i dag en moderniseret stavemåde, f.eks. "-pol". Nogle af disse eksempler er:
Navnene på andre byer fik også efter antikken endelsen "-polis", enten med henvisning til gamle navne eller uden sammenhæng:
- Annapolis, Maryland, USA
- Indianapolis, Indiana, USA
- Minneapolis, Minnesota, USA
Thermopolis, Wyoming er en by i USA, men er ikke klassificeret som en by.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad betyder ordet "polis"?
A: "Polis" betyder en by, en bystat og også statsborgerskab og en gruppe af borgere.
Q: Hvad betyder "polis" i forbindelse med det antikke Grækenland?
A: I forbindelse med det antikke Grækenland betyder "polis" næsten altid "bystat".
Q: Hvor stammer ordet "polis" fra?
A: Ordet "polis" stammer fra de gamle græske bystater, som udviklede sig i den arkaiske periode og eksisterede langt ind i romertiden.
Q: Hvad var det tilsvarende latinske ord til "polis"?
A: Det tilsvarende latinske ord til "polis" var "civitas", som betyder "borgerskab".
Q: Hvad er nogle af de fælles træk ved en antik polis?
A: En antik polis var ofte centreret omkring et citadel kaldet akropolis, havde en agora (marked), typisk et eller flere templer og en gymnastiksal.
Q: Boede alle borgere i en polis i den centrale by?
A: Nej, mange borgere i en polis boede i forstæderne eller på landet.
Q: Hvordan betragtede grækerne polis?
A: Grækerne betragtede polis som en religiøs og politisk sammenslutning, og den kontrollerede territorier og kolonier uden for selve byen. Det var ikke blot et geografisk område.
Søge