Slaget ved Plataea
Slaget ved Plataea var det sidste slag på land under den anden persiske invasion af Grækenland. Det var en afgørende sejr for grækerne, da det afsluttede denne krig. Slaget fandt sted i 479 f.Kr. nær byen Plataea i Bøotien. Det blev udkæmpet mellem de græske allierede (bystaterne Sparta, Athen, Korinth og Megara) og det persiske imperium under Xerxes I.
Året før havde den persiske invasionsstyrke, ledet af Xerxes personligt, vundet slagene ved Thermopylæ og Artemisium og erobret Thessalien, Bøotien og Attika. I det sidste søslag ved Salamis havde den allierede græske flåde imidlertid vundet en overraskende sejr, og det stoppede erobringen af hele Peloponnesus. Xerxes vendte derefter hjem med en del af sin hær og overlod sin general Mardonius til at gøre grækerne færdige det næste år.
I sommeren 479 f.Kr. samlede grækerne en efter datidens standarder enorm hær og marcherede ud fra Peloponnesus. Perserne trak sig tilbage til Bøotien og byggede en befæstet lejr nær Plataea. Grækerne nægtede at lade sig trække ind på det åbne kavaleriområde nær den persiske lejr, og dette førte til et dødvande, der varede elleve dage. Da deres forsyningslinjer blev afbrudt, trak grækerne sig et stykke tilbage, og deres kamplinje blev splittet op. Mardonius troede, at grækerne var på fuldt tilbagetog, og beordrede sine mænd til at forfølge dem. Grækerne (især spartanerne, tegeanerne og athenerne) vendte om og gav sig til kamp, hvorved det letbevæbnede persiske infanteri blev slået omkuld og Mardonius blev dræbt.
En stor del af den persiske hær blev fanget i deres lejr og slagtet. Ødelæggelsen af denne hær og resterne af den persiske flåde, angiveligt på samme dag i slaget ved Mycale, afsluttede invasionen. Efter Plataea og Mycale ville de græske allierede gå i offensiven mod perserne, hvilket markerede en ny fase i de græsk-persiskekrige. Selv om Plataea på alle måder var en afgørende sejr, synes den (selv på det tidspunkt) ikke at have været lige så berømt som den athenske sejr i slaget ved Marathon eller endog det allierede nederlag ved Thermopylæerne.
Kamplinjer
Startopstilling
Legacy
Monumenter til minde om slaget
En bronzesøjle i form af sammenflettede slanger (slangesøjlen) blev fremstillet af smeltede persiske våben og blev rejst i Delfi. Den mindede om alle de græske bystater, der havde deltaget i slaget, og opregnede dem på søjlen, hvilket bekræftede nogle af Herodots påstande. Det meste af den er stadig bevaret i Hippodromen i Konstantinopel (det nuværende Istanbul), hvor den blev båret af Konstantin den Store under grundlæggelsen af hans by på den græske koloni Byzans.
Slangesøjlen, der blev indviet af de sejrende grækere
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var slaget ved Plataea?
A: Slaget ved Plataea var det sidste slag på land under den anden persiske invasion af Grækenland. Det fandt sted i 479 f.Kr. nær byen Plataea i Bøotien og blev udkæmpet mellem de græske allierede (bystaterne Sparta, Athen, Korinth og Megara) og det persiske imperium under Xerxes I.
Spørgsmål: Hvornår fandt det sted?
A: Slaget ved Plataea fandt sted i 479 f.Kr. nær byen Plataea i Bøotien.
Spørgsmål: Hvem var involveret i dette slag?
A: Slaget blev udkæmpet mellem de græske allierede (bystaterne Sparta, Athen, Korinth og Megara) og det persiske imperium under ledelse af Xerxes I.
Spørgsmål: Hvad skete der før dette slag?
A: Før dette slag havde der været en række andre slag, herunder Thermopylæ og Artemisium, som var blevet vundet af Xerxes' styrker, samt en overraskende sejr til den allierede græske flåde ved Salamis, som stoppede deres erobring.
Spørgsmål: Hvordan endte det?
A: Slaget endte med en afgørende sejr for grækerne, da de slog det letbevæbnede persiske infanteri ihjel og dræbte Mardonius. En stor del af deres hær blev fanget i deres lejr og slagtet, hvilket markerede en ende på deres invasion.
Spørgsmål: Var det mere berømt end andre slag som Marathon eller Thermopylæerne?
A: Nej, selv på det tidspunkt synes det ikke at have været så berømt som hverken Athenes sejr ved Marathon eller de allieredes nederlag ved Thermopylæerne.
