Perserkrigene | serie af krige udkæmpet i det 5. århundrede f.Kr
De græsk-persiske krige var en række krige mellem det klassiske Grækenland og Persiens Akmenide imperium i det 5. århundrede f.Kr. Kampen varede 50 år, fra 499-449. Herodot skrev en historie om krigen. Halvtreds år før krigen begyndte havde Kyros den Store erobret de græske kolonier på den lilleasiatiske vestkyst, et område, som grækerne kaldte Ionien. Perserne satte en tyran til at lede hver by eller polis. Omkring 530 f.Kr. døde Cyrus i kamp.
Aristagoras, Tyrannen af Milet, var på en ekspedition for at erobre øen Naxos med persisk støtte, men det mislykkedes. Inden han kunne blive afskediget, opfordrede Arisagoras Ionien til at gøre oprør mod perserne. Dette førte til det joniske oprør. Aristagoras fik støtte fra Athen og Eretria, og sammen brændte de den persiske regionale hovedstad, Sardis, ned. Den persiske konge, nu Darius den Store, svor hævn.
Et kort over næsten alle de dele af den græske verden, der deltog i de græsk-persiske krige
Første invasion af de græske kongeriger
Den første persiske invasion af de græske flertalsriger begyndte i 492 f.Kr. under ledelse af den persiske general Mardonius. De slog med succes Thrakien og Makedonien, men flere uheld tvang en tidlig afslutning på resten af felttoget.s135-138.
Slaget ved Marathon
I 490 f.Kr. blev der sendt endnu en styrke til Grækenland, denne gang over Det Ægæiske Hav. Denne ekspedition erobrede Kykladerne og ødelagde derefter Eretria. På vej til Athen blev den persiske styrke afgørende besejret af athenerne i slaget ved Marathon, hvilket satte en stopper for persernes indsats på det tidspunkt.
Darius begyndte derefter at planlægge at erobre Grækenland fuldstændigt, men døde i 486 f.Kr. Kommandoen overgik til hans søn Xerxes. I 480 f.Kr. ledede Xerxes personligt den anden persiske invasion af Grækenland med en af de største antikke hære, der nogensinde er blevet samlet.
Sejren over de allierede græske stater i det berømte slag ved Thermopylæerne gjorde det muligt for perserne at brænde Athen (som var blevet evakueret) og overtage det meste af Grækenland. Imidlertid led perserne et alvorligt nederlag mod den samlede græske flåde i slaget ved Salamis. Året efter gik de forenede grækere i offensiven og besejrede den persiske hær afgørende i slaget ved Plataea og afsluttede det aksemenidiske riges invasion af Grækenland.
Liste over de vigtigste begivenheder
- Ionisk oprør 499-493 f.Kr.
- Første invasion af Grækenland 492-490
- Anden invasion af Grækenland 480-479
- Græsk modangreb 479-478
- Krigene i Den Deliske Liga 477-449
Meget af det, man ved om disse krige, stammer fra Herodot.
Senere krige
Selv om de krige, der blev indledt af det joniske oprør, sluttede i 449 f.Kr., fortsatte de to civilisationer i mere end hundrede år. Krigene mellem Athen og Sparta gjorde det muligt for Persien at genvinde alt det, som det havde mistet i de græsk-persiske krige, indtil Alexander den Store endelig satte en stopper for det akæmænidiske imperium. Dette er et kort resumé af disse senere konflikter:
- Første peloponnesiske krig (Sparta mod Athen): 460-445 F.KR.
- Anden peloponnesiske krig: 431-404. Perserne slutter sig til Sparta til gengæld for Ionien. Den persiske konge Artaxerxes II kræver de joniske byer tilbage. En ydmygende fredsaftale følger.
- Alexander den Store trænger ind i Asien og besejrer den persiske kong Darius III, hvorved hans imperium ophører. 330 F.KR.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad var de græsk-persianske krige?
A: De græsk-persiske krige var en række krige, der blev udkæmpet mellem det klassiske Grækenland og Persiens akæmænidiske imperium i det 5. århundrede f.Kr.
Spørgsmål: Hvor længe varede kampen?
A: Kampen varede 50 år, fra 499-449.
Spørgsmål: Hvem skrev en historie om krigen?
Svar: Herodot skrev en historie om krigen.
Spørgsmål: Hvornår døde Kyros i kamp?
A: Cyrus døde i kamp omkring 530 f.Kr.
Spørgsmål: Hvilken rolle spillede Aristagoras i det joniske oprør?
A: Aristagoras, tyrannen af Milet var på en ekspedition for at erobre øen Naxos med persisk støtte, men det mislykkedes. Inden han kunne blive afskediget, opfordrede Arisagoras Ionien til at gøre oprør mod perserne, hvilket førte til det joniske oprør.
Spørgsmål: Hvem støttede Aristagoras under dette oprør?
A: Aristagoras fik støtte fra Athen og Eretria under dette oprør.
Spørgsmål: Hvilken handling foretog de sammen som led i dette oprør?
A: Sammen brændte de den persiske regionale hovedstad, Sardis, ned.
