Kolonialisme | når et land eller en nation tager kontrol over andre lande
Kolonialisme opstår, når et land eller en nation tager kontrol over andre lande, regioner eller territorier uden for landets grænser ved at gøre disse lande, regioner eller territorier til en koloni. Normalt er det et mere magtfuldt, rigere land, der overtager kontrollen over en mindre, mindre magtfuld region eller et mindre magtfuldt område. Nogle gange bruges ordene "kolonialisme" og "imperialisme" til at betyde det samme. Kolonialisme er et af de vigtigste resultater af imperialisme.
I det 15., 16., 17., 18. og 19. århundrede etablerede mange af de rigere og mere magtfulde europæiske lande (f.eks. Storbritannien, Frankrig, Spanien og Nederlandene) kolonier i Afrika, Sydamerika, Asien og Caribien.
Nogle lande bruger kolonialisme til at få mere jord til deres befolkninger at bo på. De hjalp bosættere med at flytte til det nye område. De oprindelige folk, der boede i landet eller territorierne, blev normalt flyttet væk ved hjælp af vold og vold fra hærenes side. For at beskytte disse bosættere mod de oprindelige folk, der blev skubbet til side, oprettede kolonilande ofte et militærfort eller et kolonialt politisystem.
Andre lande bruger kolonialisme til at få mere jord, så de kan bruge jorden til landbrug eller til at udvinde (tage ud) ressourcer som træer (træ), kul eller metaller, eller til at oprette en lokal regering eller et militærfort.
Andre lande bruger kolonialisme for at få arbejdere fra det fattigere land til at arbejde på fabrikker eller landbrug (enten i det rigere land eller i det fattigere land). Tidligere tvang magtfulde lande, der koloniserede fattigere lande eller regioner, ofte folk fra de fattigere lande til at arbejde som slaver.
Historie
Fønikerne oprettede mange handelskolonier rundt omkring i Middelhavet. Karthago var den største og mest berømte koloni, og de oprettede også andre kolonier, herunder Cartagena i Spanien.
Senere udvidede de gamle grækere deres territorier med kolonier. Det antikke Grækenland bestod af mange bystater. Hver by var uafhængig med en regering på plads. Disse byer førte også krige mod hinanden og handlede med varer. For at få mere indflydelse eller for at sikre en handelsrute sendte byen bosættere til et nyt sted. Disse mennesker dannede så en ny by, der blev kaldt en koloni. Nogle gange skulle en ny by betale en form for skat til moderbyen til gengæld for f.eks. beskyttelse. Kolonierne styrede dog sig selv. Moderbyen sendte dem ikke en guvernør. Syrakus er den mest berømte af disse græske kolonier.
Hvis de græske bosættere fandt en lokal stamme, der boede i det nye område, kæmpede de for at tvinge dem til at forlade det. Den lokale stamme blev som regel gjort til slaver. Den nye koloni ville udnytte det land, den fandt, ved at dyrke afgrøder eller opdrætte kvæg.
Det gamle Rom opfandt ordet "colonia" af ordet "colonus", der betyder "bonde". "Colonia" betød dengang en ny by, som nogle romere flyttede til, herunder bønder. Mange af bosætterne var veteraner. I de senere århundreder betød ordet "koloni" mindre ofte bosættere og oftere fremmedstyre.
Typer af kolonialisme
Der findes flere forskellige former for kolonialisme. Nogle lande, der udvidede deres territorium, oprettede kolonier som bosætningskolonier. Blandt de lande, der startede som bosætterkolonier, kan nævnes USA, Canada, Australien, New Zealand og staterne i Latinamerika. I alle disse lande flyttede folk fra europæiske lande til de bedste dele af det nye sted og tvang de indfødte folk (f.eks. indianere, maorier osv.) til at flytte. Når de lokale folk eller stammer var nødt til at flytte, skabte det en masse problemer. Mange af disse oprindelige folk blev også gjort til slaver, dræbt ved folkedrab eller døde i pandemier, fordi de ikke havde immunitet mod smitsomme sygdomme, som bosætterne bragte med sig.
I plantage-kolonien bruger det magtfulde, rige land det fattigere lands jord til at dyrke afgrøder. Typisk arbejder slaver på gårdene. Eksempler på plantage-kolonier er Barbados, Saint-Domingue og Jamaica.
I nogle koloniserede områder giftede bosætterne sig med den lokale befolkning og fik børn med dem. Et eksempel er Mexico, hvor et nyt folk kaldet mestizos opstod efter ægteskab mellem bosætterne og de lokale stammer. I andre koloniserede områder levede bosætterne og lokalbefolkningen i separate områder uden at bo sammen eller gifte sig. Et eksempel på denne situation er Fransk Algeriet (da Frankrig koloniserede det afrikanske land Algeriet) eller Sydrhodesien.
En anden form for kolonialisme er, når et magtfuldt land opretter (etablerer) afhængigheder. Ved et afhængighedsområde sender kolonisatorlandet ikke tusindvis af bosættere til det nye område. I stedet opretter det koloniserende land administratorer (en styrende organisation), som kontrollerer de eksisterende lokale (indfødte) befolkninger eller stammer. Som eksempler kan nævnes det britiske Raj (geraldine), hvor den britiske regering kontrollerede Indien, Hollandsk Ostindien, hvor Nederlandene kontrollerede dele af Ostindien, og det japanske koloniimperium, hvor Japan kontrollerede asiatiske områder.
En anden type koloni er handelspostkolonien. Rige og magtfulde lande oprettede handelspostkolonier, så der var et område, hvor handel, salg og forretninger kunne finde sted. De rige og magtfulde lande etablerede normalt militære forter eller politistyrker til at håndhæve kolonilandets regler og love. Som eksempler på handelskolonier kan nævnes Macau, Malacca, Deshima og Singapore.
Der fandt også en massiv kolonisering sted i det gamle Indien. Men historien om kolonisering tilskrives kun Grækenland. I det gamle Indien begyndte koloniseringen ikke med politisk erobring, men med kulturel erobring. Hinduismen og efter århundreder buddhismen blev den vigtigste kilde til kolonisering. Det var en kolonisering, der begyndte med kulturel ekspansion, som førte til økonomisk kolonisering. Indianerne var i rollen som herrer i nogle få århundreder og i rollen som slaver i århundreder.
Verdenskort over kolonialismen ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kolonialisme?
A: Kolonialisme er, når et mere magtfuldt, rigere land tager kontrol over en mindre, mindre magtfuld region eller et område uden for sine grænser.
Spørgsmål: Hvordan beskyttede kolonilandene bosætterne mod de oprindelige folk, som blev skubbet til side?
Svar: Kolonilande oprettede ofte et militært fort eller et kolonialt politisystem for at beskytte bosætterne mod de oprindelige folk, der blev skubbet til side.
Spørgsmål: Hvorfor bruger nogle lande kolonialisme?
A: Nogle lande bruger kolonialisme til at få mere jord til deres folk at bo på, til at udvinde ressourcer som træer (træ), kul eller metaller eller til at oprette en lokal regering eller et militærfort. Andre lande bruger kolonialisme, så de kan få arbejdere fra det fattigere land til at arbejde på fabrikker eller landbrug (enten i det rigere land eller i det fattigere land).
Spørgsmål: I hvilke århundreder var kolonialismen mest fremtrædende?
A: Kolonialismen var mest udbredt i det 15., 16., 17., 18. og 19. århundrede.
Spørgsmål: Hvilke europæiske lande oprettede kolonier i denne periode?
Svar: I denne periode etablerede mange af de rigere og mere magtfulde europæiske lande som Storbritannien, Frankrig, Spanien og Nederlandene kolonier i Afrika, Sydamerika, Asien og Caribien.
Spørgsmål: Hvordan erhvervede disse europæiske lande jord til deres kolonier?
A: Disse europæiske lande erhvervede jord til deres kolonier ved at hjælpe bosættere med at flytte ind i nye områder og ved at bruge magt og vold mod de oprindelige folk, der boede på disse områder.
Spørgsmål: Tvang kolonimagterne nogensinde folk fra fattigere koloniserede områder til slaveri?
Svar: Ja, tidligere tvang magtfulde kolonimagter nogle gange folk fra fattigere koloniserede regioner til at blive slaver.
