Kolonialisme: Hvad er det? Definition, historie og konsekvenser
Kolonialisme forklaret: definition, historisk udvikling og konsekvenser — fra erobring og udnyttelse til kulturpåvirkning og arven, der former verden i dag.
Kolonialisme opstår, når et land eller en nation tager kontrol over andre regioner eller territorier uden for landets grænser, så de bliver til en koloni. Ofte er det et mere magtfuldt, rigere land, der overtager kontrollen over et mindre, svagere område. Begreberne "kolonialisme" og "imperialisme" bruges nogle gange i flæng, men kolonialisme er konkret det at etablere kolonier, mens imperialisme også kan handle om politisk eller økonomisk dominans uden formel kolonistyre.
Historisk overblik
I det 15., 16., 17., 18. og 19. århundrede etablerede mange af de rigere og mere magtfulde europæiske lande — bl.a. Storbritannien, Frankrig, Spanien og Nederlandene — kolonier i Afrika, Sydamerika, Asien og Caribien. Kolonialismen tog mange former: fra handelsposter og bosættelser til direkte administrativt styre over store territorier.
Hvorfor koloniserede lande?
- Økonomiske motiver: Mange kolonimagter søgte adgang til råvarer som træ, kul og metaller samt nye markeder for deres varer. Kolonier blev ofte udnyttet til landbrug og udvinding af ressourcer til moderlandets fordel.
- Plads og bosættelse: Nogle lande ønskede mere jord for deres befolkninger og hjalp bosættere med at flytte til nye områder.
- Arbejdskraft: Kolonier blev brugt som kilde til arbejdskraft. Tidligere blev folk fra koloniserede områder ofte tvunget til at arbejde som slaver eller under hårde arbejdsforhold.
- Strategiske og politiske grunde: Kontrol over vigtige havne, handelsruter eller militære stillinger kunne give magt og sikkerhed for moderlandet.
- Kulturelle og religiøse begrundelser: Kolonisatorer brugte ofte idéer om civilisering eller mission for at retfærdiggøre deres handlinger.
Metoder og styring
Kolonimagter brugte forskellige metoder til at etablere og fastholde kontrol. Der kunne være direkte styre, hvor kolonimagten indsatte sin egen administration, eller indirekte styre, hvor lokale ledere blev udnyttet som mellemled. For at beskytte bosættere og sikre kontrollen oprettede kolonimagterne ofte militærforter eller et kolonialt politisystem. De oprindelige folk, der boede i områdene, blev ofte fordrevet, undertrykt eller tvunget til at leve efter nye love og regler.
Konsekvenser
Kolonialisme har haft dybtgående og langvarige konsekvenser for både kolonimagterne og de koloniserede samfund. Nogle vigtige følger:
- Økonomiske konsekvenser: Råvarer og rigdomme flyttede ofte fra kolonierne til moderlandene. Lokale økonomier blev omlagt til eksportorienteret produktion, hvilket kunne skabe afhængighed og underudvikling.
- Sociale og demografiske ændringer: Tvungen forflytning, slaveri, befolkningsnedgang pga. sygdomme og vold samt ændringer i ejendomsforhold ramte lokalsamfund hårdt.
- Kulturelle forandringer: Sprog, uddannelse, religion og værdier fra kolonimagterne blev ofte indført. Dette medførte både kulturel udveksling og tab af lokale traditioner.
- Politisk arv: Grænser tegnet af kolonimagter uden hensyn til etniske eller historiske realiteter førte til konflikter og politisk ustabilitet i mange nye stater.
- Miljøpåvirkning: Udnyttelse af naturressourcer og introduktion af nye landbrugsmetoder ændrede landskaber og økosystemer.
- Ulighed og racisme: Kolonial ideologi rettede sig ofte mod at opretholde racemæssig og social overlegenhed, hvilket har efterladt langvarige strukturer af diskrimination.
Modstand og afkolonisering
Der opstod gennem tiden mange former for modstand mod kolonistyre: lokale oprør, nationale frigørelsesbevægelser og internationale politiske pres. Efter 2. verdenskrig voksede kravet om selvstændighed, og i midten af det 20. århundrede begyndte en omfattende proces med afkolonisering. Mange tidligere kolonier opnåede selvstændighed gennem forhandlinger eller frigørelsesbevægelser.
Arven i dag og neokolonialisme
Kolonialismens spor er stadig synlige: sprog, retssystemer, infrastruktur, økonomiske mønstre og politiske grænser. I dag taler man også om neokolonialisme, hvor økonomiske, kulturelle eller politiske relationer fortsat gør tidligere kolonier afhængige af tidligere magter eller multinationale selskaber, selv uden formelt kolonistyre.
Eksempler og perspektiver
Historiske eksempler inkluderer de europæiske magters kontrol over store dele af Asien, Afrika, Sydamerika og Caribien. Effekterne varierer fra land til land, men fælles for mange var en omstrukturering af økonomi og samfund til fordel for kolonimagterne og ofte alvorlige sociale omkostninger for den oprindelige befolkning.
Afsluttende bemærkninger
For at forstå nutidens globale forhold er det vigtigt at kende kolonialismens historie og konsekvenser. Diskussioner om retfærdighed, erstatning, kulturel bevarelse og udviklingspolitik er ofte forankret i denne historiske virkelighed. At erkende både de negative følger og de komplekse forandringer, kolonialismen medførte, er centralt for dialog om fremtidige samarbejdsformer og reparation.
Historie
Fønikerne oprettede mange handelskolonier rundt omkring i Middelhavet. Karthago var den største og mest berømte koloni, og de oprettede også andre kolonier, herunder Cartagena i Spanien.
Senere udvidede de gamle grækere deres territorier med kolonier. Det antikke Grækenland bestod af mange bystater. Hver by var uafhængig med en regering på plads. Disse byer førte også krige mod hinanden og handlede med varer. For at få mere indflydelse eller for at sikre en handelsrute sendte byen bosættere til et nyt sted. Disse mennesker dannede så en ny by, der blev kaldt en koloni. Nogle gange skulle en ny by betale en form for skat til moderbyen til gengæld for f.eks. beskyttelse. Kolonierne styrede dog sig selv. Moderbyen sendte dem ikke en guvernør. Syrakus er den mest berømte af disse græske kolonier.
Hvis de græske bosættere fandt en lokal stamme, der boede i det nye område, kæmpede de for at tvinge dem til at forlade det. Den lokale stamme blev som regel gjort til slaver. Den nye koloni ville udnytte det land, den fandt, ved at dyrke afgrøder eller opdrætte kvæg.
Det gamle Rom opfandt ordet "colonia" af ordet "colonus", der betyder "bonde". "Colonia" betød dengang en ny by, som nogle romere flyttede til, herunder bønder. Mange af bosætterne var veteraner. I de senere århundreder betød ordet "koloni" mindre ofte bosættere og oftere fremmedstyre.
Typer af kolonialisme
Der findes flere forskellige former for kolonialisme. Nogle lande, der udvidede deres territorium, oprettede kolonier som bosætningskolonier. Blandt de lande, der startede som bosætterkolonier, kan nævnes USA, Canada, Australien, New Zealand og staterne i Latinamerika. I alle disse lande flyttede folk fra europæiske lande til de bedste dele af det nye sted og tvang de indfødte folk (f.eks. indianere, maorier osv.) til at flytte. Når de lokale folk eller stammer var nødt til at flytte, skabte det en masse problemer. Mange af disse oprindelige folk blev også gjort til slaver, dræbt ved folkedrab eller døde i pandemier, fordi de ikke havde immunitet mod smitsomme sygdomme, som bosætterne bragte med sig.
I plantage-kolonien bruger det magtfulde, rige land det fattigere lands jord til at dyrke afgrøder. Typisk arbejder slaver på gårdene. Eksempler på plantage-kolonier er Barbados, Saint-Domingue og Jamaica.
I nogle koloniserede områder giftede bosætterne sig med den lokale befolkning og fik børn med dem. Et eksempel er Mexico, hvor et nyt folk kaldet mestizos opstod efter ægteskab mellem bosætterne og de lokale stammer. I andre koloniserede områder levede bosætterne og lokalbefolkningen i separate områder uden at bo sammen eller gifte sig. Et eksempel på denne situation er Fransk Algeriet (da Frankrig koloniserede det afrikanske land Algeriet) eller Sydrhodesien.
En anden form for kolonialisme er, når et magtfuldt land opretter (etablerer) afhængigheder. Ved et afhængighedsområde sender kolonisatorlandet ikke tusindvis af bosættere til det nye område. I stedet opretter det koloniserende land administratorer (en styrende organisation), som kontrollerer de eksisterende lokale (indfødte) befolkninger eller stammer. Som eksempler kan nævnes det britiske Raj (geraldine), hvor den britiske regering kontrollerede Indien, Hollandsk Ostindien, hvor Nederlandene kontrollerede dele af Ostindien, og det japanske koloniimperium, hvor Japan kontrollerede asiatiske områder.
En anden type koloni er handelspostkolonien. Rige og magtfulde lande oprettede handelspostkolonier, så der var et område, hvor handel, salg og forretninger kunne finde sted. De rige og magtfulde lande etablerede normalt militære forter eller politistyrker til at håndhæve kolonilandets regler og love. Som eksempler på handelskolonier kan nævnes Macau, Malacca, Deshima og Singapore.
Der fandt også en massiv kolonisering sted i det gamle Indien. Men historien om kolonisering tilskrives kun Grækenland. I det gamle Indien begyndte koloniseringen ikke med politisk erobring, men med kulturel erobring. Hinduismen og efter århundreder buddhismen blev den vigtigste kilde til kolonisering. Det var en kolonisering, der begyndte med kulturel ekspansion, som førte til økonomisk kolonisering. Indianerne var i rollen som herrer i nogle få århundreder og i rollen som slaver i århundreder.
Verdenskort over kolonialismen ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945.
Relaterede sider
- Kolonisering
- Neokolonialisme
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er kolonialisme?
A: Kolonialisme er, når et mere magtfuldt, rigere land tager kontrol over en mindre, mindre magtfuld region eller et område uden for sine grænser.
Spørgsmål: Hvordan beskyttede kolonilandene bosætterne mod de oprindelige folk, som blev skubbet til side?
Svar: Kolonilande oprettede ofte et militært fort eller et kolonialt politisystem for at beskytte bosætterne mod de oprindelige folk, der blev skubbet til side.
Spørgsmål: Hvorfor bruger nogle lande kolonialisme?
A: Nogle lande bruger kolonialisme til at få mere jord til deres folk at bo på, til at udvinde ressourcer som træer (træ), kul eller metaller eller til at oprette en lokal regering eller et militærfort. Andre lande bruger kolonialisme, så de kan få arbejdere fra det fattigere land til at arbejde på fabrikker eller landbrug (enten i det rigere land eller i det fattigere land).
Spørgsmål: I hvilke århundreder var kolonialismen mest fremtrædende?
A: Kolonialismen var mest udbredt i det 15., 16., 17., 18. og 19. århundrede.
Spørgsmål: Hvilke europæiske lande oprettede kolonier i denne periode?
Svar: I denne periode etablerede mange af de rigere og mere magtfulde europæiske lande som Storbritannien, Frankrig, Spanien og Nederlandene kolonier i Afrika, Sydamerika, Asien og Caribien.
Spørgsmål: Hvordan erhvervede disse europæiske lande jord til deres kolonier?
A: Disse europæiske lande erhvervede jord til deres kolonier ved at hjælpe bosættere med at flytte ind i nye områder og ved at bruge magt og vold mod de oprindelige folk, der boede på disse områder.
Spørgsmål: Tvang kolonimagterne nogensinde folk fra fattigere koloniserede områder til slaveri?
Svar: Ja, tidligere tvang magtfulde kolonimagter nogle gange folk fra fattigere koloniserede regioner til at blive slaver.
Søge