Det klassiske Athen dækker perioden ca. 508–322 f.Kr. og betegner Athen i den tid, hvor bystaten udviklede sig til et politisk, kulturelt og intellektuelt centrum i den græske verden. Det athenske demokrati blev indført i 508 f.Kr. under Kleisthenes efter Peistratidenes tyranni og Isagoras' kortvarige styre. Dette demokratiske system — med folkeforsamlingen, rådet og folkedomstolene som centrale institutioner — var bemærkelsesværdigt stabilt og blev, med enkelte afbrydelser, opretholdt i omkring 180 år indtil 322 f.Kr. Athen var i denne periode en af de mest magtfulde byer i Middelhavsområdet og er vigtig historisk, fordi demokratiet i praksis blev udviklet og eksperimenteret med dér.

I 477 f.Kr. gik Athen sammen med en række andre græske bystater om at stifte den Deliske Liga som et forsvarsforbund mod Perserriget. Denne alliance udviklede sig gradvist til et athensk domineret imperium, især efter at ligaens skatte blev anvendt til at opbygge Athensk flåde og byggeprojekter. Deres store rival var den Peloponnesiske Liga under ledelse af Sparta. Oprindeligt blev den Deliske Ligas penge opbevaret i Apollons tempel på øen Delos, men skatkammeret blev senere flyttet til Athen, hvilket cementerede Athens økonomiske og politiske kontrol over alliancen.

I den klassiske periode var Athen et centrum for kunst, lærdom og filosofi. Byen var hjemsted for Platons Akademia og Aristoteles' Lyceum, og den fostrede tænkere og skikkelser som Sokrates, Perikles og Sofokles. Athen omtales ofte som den vestlige civilisations vugge og demokratiets fødested, fordi byens politiske, kulturelle og intellektuelle resultater i 5. og 4. århundrede f.Kr. havde vidtrækkende betydning for senere europæisk og vestlig tænkning.

Væsentlige politiske og militære begivenheder

  • 508 f.Kr. – Kleisthenes' reformer og grundlæggelsen af det athenske demokrati.
  • 490–479 f.Kr. – Perserkrigene, herunder slagene ved Marathon (490) og sejrene i 480–479 (Salamis, Plataiai), som styrkede grækernes selvtillid og Athens position.
  • 477 f.Kr. – Stiftelsen af den Deliske Liga; senere omdannet til et athensk imperium.
  • ca. 461–429 f.Kr. – Perikles' politiske lederskab, guldalder i kunst og byggeri (f.eks. Parthenon) og udbredelsen af demokratisk deltagelse.
  • 431–404 f.Kr. – Den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta, der endte med spartansk sejr og midlertidig opløsning af Athensk dominans.
  • 404–403 f.Kr. – Sparta indfører oligarkisk styre i Athen gennem De Tredivses Tyranni; demokratiet genindføres efter et år.
  • 399 f.Kr. – Retssagen mod og død af Sokrates, et markant intellektuelt og moralsk vendepunkt.
  • 338 f.Kr. – Slaget ved Chaeronea: Filipp II af Makedonien besejrer de græske bystater, hvilket baner vej for makedonsk hegemoni.
  • 323–322 f.Kr. – Efter Aleksander den Stores død (323 f.Kr.) førtes Lamisk krig mod makedonerne; afslutningen i 322 f.Kr. indebærer, at Athen mister sin politiske uafhængighed i praksis, og den klassiske periode regnes for slut.

Politiske institutioner og samfund

Det athenske demokrati byggede på flere nøgleinstitutioner:

  • Ekklesia (folkeforsamlingen) hvor alle mandlige borgere kunne deltage, diskutere og stemme om lovforslag, krig og politik.
  • Boule (rådet på 500) som forberedte sager til ekklesia og stod for den daglige administration.
  • Dikasterierne (folkedomstolene) bestående af store jurypaneler udvalgt ved lodtrækning.
  • Ostracisme – en særlig procedure, hvor borgerne kunne udstøde en person fra byen i ti år ved skriftlig afstemning.
Samtidig var det vigtigt at forstå grænserne for demokratiet: stemmeretten var begrænset til frie, voksne, athenske mænd. Kvinder, slaver og metoikere (fremmede indbyggere med begrænsede rettigheder) deltog ikke politisk. Samfundet var derfor dybt afhængigt af slaveri og økonomisk differentiering, selv om ideen om borgerdeltagelse var banebrydende.

Kultur, filosofi og videnskab

Athen i den klassiske tid var et kulturelt fyrtårn:

  • Teateret blomstrede med dramatikere som Sofokles, men også Aischylos og Euripides (ikke linket her). Athen havde store festivaler som Dionysia, hvor tragedier og komedier blev opført.
  • Arkitektur og kunst nåede nye højder — Parthenon og skulpturer af Phidias står som eksempler på monumental kunst og religiøs æstetik.
  • Filosofi og videnskab udviklede sig markant: Sokrates reformerede filosofiens spørgsmål om etik og viden, Platon grundlagde Akademia, og Aristoteles organiserede naturvidenskabelig og logisk tænkning i Lyceum.
  • Historiografi og tænkning fremtrådte gennem forfattere som Herodot og Thucydid (historie- og kildekritik), og medicinsk samt matematisk udvikling blev fremmet af samtidige tænkere.
Disse intellektuelle og kunstneriske præstationer har haft varig indflydelse på vestlig kultur, filosofi, politik og litteratur.

Økonomi og dagligliv

Athens styrke var i høj grad knyttet til handel, søfart og skibsbygning. Den athenske flåde var både et militært og økonomisk redskab, og tributter fra de allierede i den Deliske Liga bidrog til statskassen. Sølvminer (f.eks. Laurion) og et aktivt marked på agoraen var centrale elementer i byens økonomi. Hverdagslivet var præget af klare kønsroller, hvor borgere deltog i politik og militærtjeneste, mens familiens økonomi ofte var afhængig af arbejde udført af kvinder og slaver.

Eftermæle og afslutning

Den klassiske periode sluttede ikke pludseligt i kulturel forstand; mange af ideerne, litterære værker og institutioner overlevede og blev videreformidlet gennem det hellenistiske og romerske Grækenland. Politisk bragte 4. århundredes begivenheder — krige, oligarkiske eksperimenter, og den makedonske overtagelse — et slutpunkt for Athensk selvstændighed og demokratiske dominans. Ikke desto mindre lever Athens politiske tænkning, kunst og filosofi videre som fundamentale byggesten i den vestlige intellektuelle tradition.

Den klassiske periode behandles normalt efter de vigtigste politiske begivenheder, som følger: (se ovenstående tidslinje og sektioner for detaljer).