Oldtidens Athen

Wars

Den persiske krig

Da kong Xerxes af Persien kæmpede mod grækerne i Lilleasien, hjalp Athen grækerne i Lilleasien. Med tiden angreb perserne Grækenland, og de græsk-persianske krige begyndte.

På Marathonsletten kæmpede mange persere med bue og pil mod grækerne. Selv om der var mange flere persere end grækere, vandt grækerne, fordi de havde spyd og sværd af metal.

Themistokles, Athenes general, advarede athenerne om, at perserne ville vende tilbage, så de burde gøre deres flåde større. Det gjorde folket, og Sparta tilbød at hjælpe. I 480 f.Kr. ankom perserne og angreb grækerne, både til lands og til søs. Perserne vandt slaget ved Thermopylæerne, men slaget gav grækerne tid til at gøre sig klar.

Selv om Athen var brændt ned, var de fleste mennesker flygtet til de nærliggende øer for at komme i sikkerhed. Themistokles beordrede grækerne til at forberede sig på et nyt angreb. Denne gang bad han dem om at efterlade deres skibe i Salamisbugten. Da perserne ankom, blev de overraskede og forvirrede over havnen, der var så fuld af skibe, at de ikke kunne sejle i den. I dette slag ved Salamis ødelagde et par hundrede græske skibe mange, mange persiske skibe. Xerxes tog af sted.

Året efter vandt 32.000 græske hoplitter og 50.000 andre soldater slaget ved Plataea. Perserne angreb ikke Grækenland igen.

Den peloponnesiske krig

Selv om Sparta og Athen hjalp hinanden i kamp, var de kulturelt meget forskellige. I 431 til 404 f.Kr. kæmpede disse to bystater i en konflikt, der blev kaldt den peloponnesiskekrig efter navnet på den nederste del af halvøen. Sparta fik hjælp fra andre stater. Mange mennesker døde under belejringen af Athen på grund af en frygtelig sygdom, bl.a. Perikles.

I 405 ødelagde spartanerne Athens flåde i et slag. Athen overgav sig til Sparta det følgende år.

I 30 år herskede Sparta, men mange mennesker brød sig ikke om Spartas regering, og Theben, en anden bystat, hjalp Athen med at besejre Sparta. I ni år var Theben den mest magtfulde stat.

Grækenland var dog meget svagere på grund af krigene i landet. Filip af Makedonien begyndte at rykke ind på græsk territorium. Selv om Demosthenes advarede Athen om faren, var Athenerne ligeglade. Ved Chaeronea kontrollerede Filip af Makedonien Grækenland.

Da Filip døde, drog hans søn, Alexander den Store, ud for at erobre verden, selv om han kun var 20 år gammel. Han vandt Lilleasien, Persien, Ægypten og en lille del af Indien, men han døde af sygdom, da han var 32 år gammel.

Livsstil

Befolkningen i Athen spiste simpelt, som regel bygkager, løg, fisk og frugt. Som tøj bar mændene korte stofstykker (tunikaer), forklæder og sandaler til arbejdet. En kvinde bar en chiton, som var et langt, løst stof, der blev fastgjort til skulderen. Den løse beklædning lignede en bluse på grund af et reb, der blev båret rundt om taljen. Sandaler blev lavet ved at sætte foden på et stykke skind, mens skomageren lavede et betræk til foden.

Børnene kunne lide at have kaniner som kæledyr og at spille boldspil. For sjov kørte de også om kap med små vogne trukket af hunde. De blev undervist af slaver og lærte poesi, musik og dans. Motion var også vigtig.

Når en ung mand blev 18 år, begyndte han to års træning til hæren. Herefter kunne han deltage i mændenes klasser, hvor der blev kastet spydkast. Som beskyttelse i brydning bandt han læderstrimler om håndleddene. Han klippede også sit hår. Lærere fra mange lande underviste de unge mænd.

De græske hoplitter kæmpede tæt sammen i en phalanx-formation. Deres spyd var meget lange.

Kvinder i det klassiske Athen

Kvinder i det antikke og klassiske Athen blev behandlet med ringe respekt. De kunne ikke blive borgere i Athen. Det betyder, at de ikke kunne stemme og ikke havde nogen direkte indflydelse på, hvad der skete i Athen. De kunne ikke stille op til valg.

Piger kunne ikke være borgere. De forlod deres hjem i en alder af 14 år for at blive gift, nogle gange med en mand, der var meget ældre end hende (omkring 30 år gammel). Hendes ægteskab blev arrangeret af hendes far. I de fleste tilfælde valgte faderen en rig mand til sin datter. Pigen og hendes mor havde ingen indflydelse på, hvem hun skulle giftes med, det var udelukkende faderens valg.

Sammenlign det med Sparta. Spartanske kvinder havde en status, magt og respekt, som var ukendt i resten af den klassiske verden. Selv om spartanske kvinder var udelukket fra det militære og politiske liv, havde de en betydelig status som mødre til spartanske krigere. Mens mændene var engageret i militær aktivitet, tog kvinderne ansvaret for at drive godser.

i det 4. århundrede f.Kr. ejede spartanske kvinder mellem 35 og 40 % af al spartansk jord og ejendom. I den hellenistiske periode var nogle af de mest velhavende spartanere kvinder. De kontrollerede deres egne ejendomme samt ejendomme tilhørende mandlige slægtninge, der var ude med hæren. Spartanske kvinder giftede sig sjældent før 20-årsalderen, og i modsætning til atheniske kvinder, som bar tungt, skjulerigt tøj og sjældent blev set uden for huset, bar spartanske kvinder korte kjoler og gik, hvor de ville. Både piger og drenge fik en uddannelse. Unge kvinder såvel som unge mænd kan have deltaget i Gymnopaedia ("Festival for nøgne unge").