Mykensk kultur – definition, historie og arkæologi (1600–1100 f.Kr.)

Mykensk kultur (1600–1100 f.Kr.): Opdag historie, arkæologi, paladser, handel og Homers Achaean — fra Mykene til Pylos i bronzealderens magtfulde verden.

Den mykenske kultur (~1600–1100 f.Kr.) var en tidlig græsk kultur i bronzealderen på det græske fastland og på Kreta. Den udviklede sig fra lokale bronzealdertraditioner og fra kontakter med de tidlige minoere på Kreta og andre østlige middelhavskulturer. Mykenerne oprettede store paladscentre, udviklede en administrativ praksis baseret på lertavler og et skriftsystem og deltog i omfattende handel og kulturel udveksling i hele det østlige Middelhav.

Homer brugte navnet Achaean til at beskrive dem, og det forekommer i Iliaden. Den betegnelse, som vi bruger, stammer fra Mykene, som er et vigtigt arkæologisk sted ca. 90 km fra Athen. Andre vigtige mykenske steder ligger i Athen, Theben, Tiryns og Pylos. Homers episke digte, Iliaden og Odysseen, afspejler elementer fra mykensk tid, selvom de først blev nedskrevet mange år senere og bærer præg af mundtlig tradition og eftertidens omskrivninger.

De tidligere minoere handlede, men var ikke erobrere. Mykenerne handlede og erobrede. I deres ekspansion og vareudveksling skabte de netværk med Kreta, Cypern, Anatolien, Levanten og Egypten — både som handlende og som politisk-militære aktører.

Samfund, politik og økonomi

Mykensk samfund var præget af en paladsbaseret økonomi, hvor paladserne fungerede som administrative og økonomiske centre. Paladset styrede landbrug, håndværk og distribution af varer, hvilket fremgår af de mange lertavler med optegnelser. Mykenerne havde en krigerelite og en tydelig social differentiering: herskeren (wanax i Linear B), embedsmænd, håndværkere og bønder. Der var specialiseret håndværk inden for metalarbejde, våbenproduktion, tekstiler og keramik.

Skrift og administration

Mykenerne benyttede sig af et skriftsystem kaldet Linear B, hovedsageligt til administrative optegnelser på lertavler. Tavlerne, der er fundet på steder som Pylos og Knossos, dokumenterer skatteoptegnelser, lager, fordeling af fødevarer og arbejdskraft. Linear B blev dechifreret i 1950'erne og viste sig at være en tidlig form for græsk — et vigtigt bevis for kontinuiteten mellem mykensk kultur og senere græsk sprog og samfund.

Arkitektur og kunst

Mykenske byer var kendetegnet ved massive befæstninger og store paladsanlæg. Karakteristiske træk omfatter megaron (den store kongelige hal), cyklopiske mure (meget store stenblokke) og monumentale gravbygninger som tholos-tumbaer (kegleformede gravkamre). Gravfund viser rigdom hos eliten: våben, dekorativt guldarbejde, briljant keramik, seglstempler og fresker med motiver af jagt, krig og religiøse scener.

Ikke mindst er fund som de rige gravbeholdninger fra Mykene og andre steder blevet berømte — bl.a. enkelte guldmasker, der er resultat af udgravninger i det 19. århundrede. Arkæologisk stil på malerier og keramik viser både lokale særpræg og indflydelse fra Kreta og andre kystkulturer.

Gravskikke

Mykenerne anvendte forskellige begravelsesmåder: shaft graves (dybe gravbrønde), chamber graves (kamre) og de monumentale tholos-grave. Gravgodset giver indblik i sociale forhold og lange handelsforbindelser — luksusvarer fra fjerne egne forekommer ofte i elitelige grave.

Handel og kontakter

Mykenerne deltog aktivt i øst-middelhavshandel med udveksling af metalvarer, tekstiler, olie, vin og keramiske produkter. Fund af mykensk keramik i Italien, Anatolien, Cypern og Levanten demonstrerer langdistancekontakter. Samtidig var de i løbende kontakt med de minoiske centre på Kreta, hvor kulturel indflydelse gik begge veje.

Faldet omkring 1200–1100 f.Kr.

I slutningen af det 13. og begyndelsen af det 12. århundrede f.Kr. oplevede det mykenske paladssystem en sammenbrudsfase, som faldt sammen med den bredere Late Bronze Age collapse i Det østlige Middelhav. Årsagerne diskuteres stadig og omfatter en kombination af interne sociale omvæltninger, paladsøkonomiens implosion, klimaforandringer, tilbagevendende jordskælv og invasioner eller bevægelser af folkegrupper (f.eks. de såkaldte dorere eller ’Sea Peoples’). Resultatet var tab af centraliseret magt, ødelæggelse af mange paladser og en efterfølgende mørk tidsalder, hvor skriftlig administration stort set ophørte i århundreder.

Arkæologi og forskning

Moderne viden om mykensk kultur bygger i høj grad på arkæologiske udgravninger fra 1800- og 1900-tallet og frem. Vigtige udgravere var bl.a. Heinrich Schliemann (Mykene, Tiryns) og Arthur Evans (Knossos på Kreta — minoisk arbejde, men med vigtig betydning for forståelsen af mykensk/minoisk kontakt). Fundene af paladser, gravkamre og lertavler har været centrale for rekonstruktionen af politiske, økonomiske og sociale forhold.

Arven

Mykensk kultur er en væsentlig forløber for den senere græske civilisation. De politiske strukturer, visse religiøse forestillinger, myter og navne fra den mykenske verden dukker op i homeriske digte og i klassisk græsk tradition. Arkæologiske og tekstlige fund binder således bronzealderens Mykene sammen med den kulturelle udvikling, der førte til den archaiske og klassiske grækertid.

Samlet set repræsenterer mykensk kultur en højt udviklet palads-kultur med stærke forbindelser i hele Middelhavet, avanceret administration og kunsthåndværk — og et dramatisk sammenbrud, som stadig forskes i og debatteres af arkæologer og historikere.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den mykenske kultur?

Q: Hvordan beskrev Homer mykenerne?

Q: Hvor ligger Mykene?

Q: Hvad er nogle andre vigtige mykenske steder?

Q: Hvad er oprindelsen til udtrykket "mykensk"?

Q: Hvad er forskellen mellem mykenerne og minoerne med hensyn til handel og erobring?

Q: Hvad er Homers episke digte, og hvad er deres oprindelse?

Søg efter bogstav