Peloponnesiske krig
Den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.) var en gammel græsk militærkonflikt, der blev udkæmpet af Athen og dets allierede mod den peloponnesiske liga, ledet af Sparta. Athen og Sparta var de største vindere af de tidligere græsk-persianske krige.
Athen stod for demokratiet og Sparta for oligarkiet, selv om de kæmpede lige så meget af økonomiske årsager, nemlig handel og dominans i deres respektive ligaer.
Sparta vandt i sidste ende den peloponnesiske krig. Athen blev aldrig mere den samme igen.
Begivenheder
Athen var den største søfartsstyrke og Sparta den største landmagt i det 5. århundrede f.Kr. i Grækenland.
I den første fase, den arkidamiske krig, iværksatte Sparta gentagne invasioner af Attika, mens Athen benyttede sig af sin overlegenhed til at angribe Peloponnesens kyst for at undertrykke tegn på uro i sit rige.
Denne krigsperiode sluttede i 421 f.Kr. med underskrivelsen af freden i Nicias. Denne traktat blev dog snart undermineret af nye kampe på Peloponnes. I 415 f.Kr. sendte Athen en stor styrke, organiseret af Alcibiades, af sted for at angribe Syrakus på Sicilien. Angrebet mislykkedes, med ødelæggelse af hele styrken, i 413 f.Kr.
Den sidste fase af krigen kaldes den dekeleiske krig eller den joniske krig. I denne fase støttede Sparta, der nu fik støtte fra Persien, oprør i Athens underlagte stater i Det Ægæiske Hav og Ionien, hvilket underminerede Athens imperium. Til sidst mistede Athen sin suverænitet til søs. Ødelæggelsen af den athenske flåde i et slag i 405 f.Kr. afsluttede effektivt krigen, og Athen overgav sig det følgende år.
Resultater
Den peloponnesiske krig ændrede den græske verden i oldtiden. Athen, den stærkeste bystat i Grækenland før krigens start, blev reduceret til en tilstand af næsten fuldstændig underkastelse. Sparta blev den førende magt i Grækenland.
De økonomiske omkostninger ved krigen kunne mærkes i hele Grækenland; fattigdommen blev udbredt på Peloponnes, Athen blev fuldstændig ødelagt og genvandt aldrig sin velstand fra før krigen.p488 Krigen skabte også mere subtile ændringer i det græske samfund; konflikten mellem det demokratiske Athen og det oligarkiske Sparta, som hver især støttede venligtsindede politiske fraktioner i andre stater, gjorde borgerkrig til en almindelig foreteelse i den græske verden.
Græsk krigsførelse, som oprindeligt var en begrænset og formaliseret form for konflikt, blev forvandlet til en total kamp mellem bystater, komplet med grusomheder i stor skala. Peloponneserkrigen, der knuste religiøse og kulturelle tabuer, ødelagde store landområder og ødelagde hele byer, markerede den dramatiske afslutning på det femte århundredes f.Kr. på Grækenlands "guldalder". xxiii-xxiv
