Propaganda: Hvad det er – definition, teknikker og eksempler
Lær hvad propaganda er, hvordan teknikkerne fungerer og se konkrete eksempler — bliv bedre til at genkende politisk manipulation i medierne.
Propaganda er en kommunikationsform, der bruges til at sprede information. Den er altid forudindtaget. Oplysningerne er udformet for at få folk til at føle en bestemt måde eller til at tro på en bestemt ting. Oplysningerne er ofte politiske.
Det er svært at afgøre, om oplysningerne er sande eller falske. Meget ofte er oplysningerne forvirrende og uretfærdige. Propaganda har en tendens til at gøre tvister længerevarende og vanskeligere at løse. Den kan tage form af plakater, tv-reklamer og radiomeddelelser.
Ordet "propaganda" stammer fra latin. I begyndelsen betød det "ideer, der skal spredes". Men under Første Verdenskrig kom det til at betyde politiske idéer, der skulle være vildledende.
Propaganda er på nogle måder som reklame. Den bruger f.eks. massemedierne til at sprede sine idéer. Men reklame forsøger normalt at sælge noget, mens propaganda handler om idéer. Den er ofte politisk og bruges af stater eller politiske partier, ikke af private virksomheder.
Teknikker, der ofte bruges i propaganda
- Appel til følelser: Sprog og billeder der fremkalder frygt, stolthed, skam eller medlidenhed for at få folk til at reagere uden kritisk analyse.
- Bandwagon (flokmentalitet): Påstande om at "alle gør det", så modtageren føler sig presset til at følge med.
- Navne-kald (name-calling): Negative etiketter om modstandere for at miskreditere dem uden at diskutere fakta.
- Glittering generalities: Brug af lovende, følelsesladede vendinger (fx "frihed", "sikkerhed") uden konkret indhold.
- Card stacking: Udvælgelse eller udeladelse af fakta for at fremhæve en bestemt fortolkning.
- Testimonial/autoritet: Brug af kendte personer eller "eksperter" til at give budskabet troværdighed — selv hvis de ikke er relevante fagligt.
- Overføring (transfer): Forbinder et emne med et positivt eller negativt symbol (fx flag, helte eller skurke) for at overføre følelser.
- Gentagelse: Gentagelse af samme budskab gør det mere genkendeligt og får modtageren til at acceptere det som sandt.
Former og eksempler
Propaganda kan antage mange former: trykte plakater, taler, radioprogrammer, tv-spots, sociale medier, memer, videoer og endda kulturelle produkter som film og musik. Moderne propaganda udnytter digitale medier til målrettet at nå bestemte grupper gennem microtargeting, automatiserede konti (bots) og manipulerede billeder eller lyd (deepfakes).
Hvordan man genkender propaganda
- Kritisk spørgsmål: Hvem står bag budskabet? Hvad vil afsenderen opnå?
- Tjek kilder: Er der dokumentation, undersøgelser eller uafhængige bekræftelser? Er kilden troværdig?
- Vær opmærksom på følelser: Forsøger budskabet primært at vække stærke følelser frem for at give fakta?
- Søg alternativer: Dækker andre medier sagen anderledes? Præsenteres flere perspektiver?
- Undersøg billed- og videomateriale: Brug reverse image search eller faktatjek for at se, om materialet er taget ud af kontekst eller manipuleret.
Propaganda, misinformation og disinformation
Misinformation er forkerne eller vildledende oplysninger spredt uden ond hensigt. Disinformation er bevidst falsk information designet til at vildlede. Propaganda kan indeholde begge dele, men fokuserer især på at fremme et bestemt politisk eller ideologisk synspunkt uanset sandhedsværdien.
Konsekvenser og modforanstaltninger
Propaganda kan skabe polarisering, mistillid til institutioner, forhindre konstruktiv debat og i ekstreme tilfælde føre til vold eller undertrykkelse. Samtidig er det vigtigt at balancere bekæmpelse af skadelig propaganda med ytringsfrihed.
Praktiske modforanstaltninger inkluderer faktatjek, medie- og informationskompetence i uddannelse, gennemsigtighed om ejerforhold og finansiering af medier og platformregulering, som søger at begrænse automatisering og målrettet spredning af skadeligt indhold.
Hvad du kan gøre som læser
- Vær nysgerrig og skeptisk — ikke automatisk mistroisk, men krævende over for beviser.
- Tjek flere uafhængige kilder før du deler et budskab.
- Brug faktatjektjenester og vær opmærksom på tegn på manipuleret indhold.
- Diskuter kilder og argumenter åbent og respektfuldt for at styrke kritisk tænkning i dit netværk.
Propaganda er et gammelt fænomen med nye udtryk i en digital tidsalder. Ved at forstå teknikkerne og være opmærksom på kilder kan man bedre navigere i informationslandskabet og beskytte sig mod manipulation.
Fransk postkort - Ingordo i 1915. Kejser Wilhelm II af Tyskland er karikeret og forsøger at spise hele verden, men finder det "for svært".
Bruger
Propaganda bruges ofte under krige. Her kan den være meget nyttig. Nogle gange holder den befolkningen i et land glad - den fortæller dem, at deres land kæmper godt, og fortæller dem, hvor vigtigt det er, at fjenden bliver besejret. Nogle gange forsøger den at få folk til at hade fjenden. Oplysningerne kan fortælle folk, at fjenden er ond eller få dem til at virke ikke menneskelige. Nogle gange giver en regering propaganda til fjenden - og fortæller dem, at krigen går dårligt for dem, og at de bør holde op med at kæmpe.
Når et land ikke er i krig, kan propaganda stadig bruges. Regeringen kan bruge propaganda til at ændre folks mening om en politisk situation. En gruppe kan forsøge at ændre den måde, folk handler på i forhold til et spørgsmål.
I nogle lande, f.eks. i diktaturer, anvendes propaganda sammen med censur. Mens propaganda forsøger at give folk falske idéer, tvinger censur dem, der er uenige med propagandaen, til at tie stille. Så kan propagandaen sige alt, fordi ingen kan sætte spørgsmålstegn ved den i offentligheden.
Propaganda bruges også til at vinde folk ved at narre dem. Nogle mennesker siger, at kulter bruger propaganda til at få folk til at slutte sig til dem.
Eksempler på propaganda:
- Britisk propaganda mod Tyskland under Første Verdenskrig.
- Tysk propaganda mod Polen som startskud til Anden Verdenskrig, se angrebet på Sender Gleiwitz
- Propaganda gennem massemedier (trykte medier, radio og film) blev brugt af Sovjetunionen fra start til slut. Nogle store kunstnere, som Sergei Eisenstein og El Lissitzky, hjalp dem med at gøre det. Mange andre, som Solsjenitsyn, gjorde det ikke.
Historie
Propaganda er blevet brugt i alle kendte civilisationer. Det blev brugt af Ramses II på hans monumenter i det gamleEgypten, det blev brugt af de gamle græske talere, det blev brugt af Julius Cæsar og alle romerske kejsere. Selve ordet er dannet af propagate, der betyder at formere sig.
Propagandaen blev ført meget videre af Sacra Congregatio de Propaganda Fide i den katolske kirke. Denne komité, der blev grundlagt i 1622 af pave Gregor XV, havde aktionsafdelinger i de fleste europæiske lande. Disse var de lokale afdelinger af inkvisitionen, som opsøgte kættere. Med tortur og trussel om død ved at brænde på bålet tvang de kættere til at tilbagekalde (offentligt trække deres tidligere tro tilbage). Målet var at fjerne alle udfordringer mod kirkens overhøjhed i trosspørgsmål. I håndbogen for inkvisitorer fra 1578 blev det bemærket, at "straffen ikke primært finder sted for at korrigere den straffede person og gøre ham godt, men for det offentlige bedste, for at andre kan blive skræmt og vænnet fra det onde, de ville begå".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er propaganda?
A: Propaganda er en form for kommunikation, der distribuerer forudindtaget information, som er designet til at få folk til at føle eller tro på en bestemt ting.
Q: Er de oplysninger, der præsenteres i propaganda, altid sande?
A: Nej, det er svært at sige, om de oplysninger, der præsenteres i propaganda, er sande eller falske.
Q: Hvad er formålet med propaganda?
A: Formålet med propaganda er at få folk til at føle på en bestemt måde eller tro på en bestemt ting. Det er ofte politisk i sin natur.
Q: Hvilke former kan propaganda antage?
A: Propaganda kan tage form af plakater, tv-reklamer og radiomeddelelser.
Q: Hvad er oprindelsen til ordet propaganda?
A: Ordet propaganda kommer fra latin og betød oprindeligt "ideer, der skal spredes". Men under Første Verdenskrig kom det til at betyde politiske ideer, som skulle være vildledende.
Q: Hvordan minder propaganda om reklame?
A: Propaganda ligner reklame, fordi den bruger massemedierne til at sprede sine ideer, men formålet er ofte politisk snarere end kommercielt.
Q: Hvem bruger normalt propaganda?
A: Propaganda bruges ofte af stater eller politiske partier snarere end af private virksomheder.
Søge