Propaganda

Bruger

Propaganda bruges ofte under krige. Her kan den være meget nyttig. Nogle gange holder den befolkningen i et land glad - den fortæller dem, at deres land kæmper godt, og fortæller dem, hvor vigtigt det er, at fjenden bliver besejret. Nogle gange forsøger den at få folk til at hade fjenden. Oplysningerne kan fortælle folk, at fjenden er ond eller få dem til at virke ikke menneskelige. Nogle gange giver en regering propaganda til fjenden - og fortæller dem, at krigen går dårligt for dem, og at de bør holde op med at kæmpe.

Når et land ikke er i krig, kan propaganda stadig bruges. Regeringen kan bruge propaganda til at ændre folks mening om en politisk situation. En gruppe kan forsøge at ændre den måde, folk handler på i forhold til et spørgsmål.

I nogle lande, f.eks. i diktaturer, anvendes propaganda sammen med censur. Mens propaganda forsøger at give folk falske idéer, tvinger censur dem, der er uenige med propagandaen, til at tie stille. Så kan propagandaen sige alt, fordi ingen kan sætte spørgsmålstegn ved den i offentligheden.

Propaganda bruges også til at vinde folk ved at narre dem. Nogle mennesker siger, at kulter bruger propaganda til at få folk til at slutte sig til dem.

Eksempler på propaganda:

• Britisk propaganda mod Tyskland under Første Verdenskrig.
• Tysk propaganda mod Polen som startskud til Anden Verdenskrig, se angrebet på Sender Gleiwitz
• Propaganda gennem massemedier (trykte medier, radio og film) blev brugt af Sovjetunionen fra start til slut. Nogle store kunstnere, som Sergei Eisenstein og El Lissitzky, hjalp dem med at gøre det. Mange andre, som Solsjenitsyn, gjorde det ikke.

Historie

Propaganda er blevet brugt i alle kendte civilisationer. Det blev brugt af Ramses II på hans monumenter i det gamleEgypten, det blev brugt af de gamle græske talere, det blev brugt af Julius Cæsar og alle romerske kejsere. Selve ordet er dannet af propagate, der betyder at formere sig.

Propagandaen blev ført meget videre af Sacra Congregatio de Propaganda Fide i den katolske kirke. Denne komité, der blev grundlagt i 1622 af pave Gregor XV, havde aktionsafdelinger i de fleste europæiske lande. Disse var de lokale afdelinger af inkvisitionen, som opsøgte kættere. Med tortur og trussel om død ved at brænde på bålet tvang de kættere til at tilbagekalde (offentligt trække deres tidligere tro tilbage). Målet var at fjerne alle udfordringer mod kirkens overhøjhed i trosspørgsmål. I håndbogen for inkvisitorer fra 1578 blev det bemærket, at "straffen ikke primært finder sted for at korrigere den straffede person og gøre ham godt, men for det offentlige bedste, for at andre kan blive skræmt og vænnet fra det onde, de ville begå".