Marxisme | navnet på et sæt af politiske og økonomiske ideer

Marxisme er betegnelsen for et sæt politiske og økonomiske idéer.

De grundlæggende idéer er følgende:

  • Verden er opdelt i flere klasser (grupper) af mennesker. De to hovedklasser er arbejderklassen og den herskende klasse. Arbejderklassen bliver udnyttet af den herskende klasse.
  • Der er en klassekonflikt
  • Når arbejderne indser, at de bliver udnyttet, vil de gøre oprør og overtage ejerskabet af fabrikker og materialer (proletariatets diktatur).
  • Kommunisme (statsløst, klasseløst samfund med fri virksomhed).

Disse idéer stammer fra Karl Marx og Friedrich Engels' værker, og deres mest bemærkelsesværdige værk er Det kommunistiske Manifest. De har haft stor indflydelse i mange lande. Marxismen har påvirket andre politiske synspunkter som f.eks. socialdemokrati og reformistisk socialisme. Begge mener, at Marx' og Engels' idéer kan opnås gennem det, som Marx kaldte "borgerligt demokrati".

Folk er meget uenige om, hvordan et marxistisk samfund skal organiseres: "marxistiske politiske økonomer er uenige om deres definitioner af kapitalisme, socialisme og kommunisme. Disse forskelle er så grundlæggende, at diskussionerne mellem marxistiske politiske økonomer nogle gange har været lige så intense som deres modstand mod kapitalismen".



  Friedrich Engels  Zoom
Friedrich Engels  

Karl Marx  Zoom
Karl Marx  

Nøgleidéer

Arbejderklassen vs. kapitalistklassen

Marxismen siger, at mennesker i verden er organiseret i forskellige grupper eller klasser baseret på, hvad de arbejder med.

De fleste mennesker kaldes "arbejdere", fordi de arbejder på fabrikker, kontorer eller gårde for penge. De tilhører "arbejderklassen" (eller "proletariatet"). Disse mennesker ejer ikke de steder, hvor de arbejder, eller de materialer, de har brug for til deres arbejde.

En anden gruppe, som ikke er lige så stor som arbejderklassen, er "kapitalisterne" (eller "bourgeoisiet"). De ejer de fabrikker, den jord og de bygninger, som arbejderne arbejder på. De ejer også nogle af de redskaber, som arbejderne skal bruge. Marx kalder kapitalisterne for "den herskende klasse", fordi de lever af alle arbejdernes arbejde. Han siger også, at kapitalisterne ejer regeringen, hæren og domstolene.

I marxistiske opfattelser er kapital "produktionsmidler" og penge, som kapitalisterne kan investere i forskellige forretningsområder, så de kan "tjene" eller få mere kapital.

De fleste arbejdere arbejder for virksomheder, der enten er ejet af kapitalister eller "småborgerlige" (små udbyttere). Kapitalisten betaler arbejdstageren til gengæld for dennes tid. Kapitalisten har købt en periode af tid fra arbejdstageren, som arbejdstageren derefter skal bruge til at arbejde for kapitalisten. Ifølge marxistisk tænkning er dette den eneste måde, hvorpå en kapitalist kan skabe ekstra penge ud af en vare (et stykke gods). Kapitalisten udnytter arbejderens tid så meget, som han kan. Kapitalisten får en bestemt pris for den vare, som arbejderen har fremstillet. Kapitalisten opbygger kapital ved at betale arbejderen mindre end denne pris. På denne måde udnytter kapitalisten arbejderens arbejde ved at:

  • Ikke at betale arbejdstageren, hvad deres arbejde var værd
  • beholde de ekstra penge, som de ikke betalte arbejdstageren

Her er et eksempel på udnyttelse af arbejdskraft. Jane er skomager. Hun arbejder for Michael, som ejer en skofabrik, der kan lave 60 par sko på en dag. Jane fremstiller 60 par sko hver dag. Michael betaler Jane 20 dollars om dagen. Michael sælger dog hvert par sko for 2 $ stykket. Det betyder, at han tjener 120 $ på en dag. Efter at han har betalt Jane hendes løn på 20 $, har Michael 100 $ tilbage. Men han skal så betale for materialer, som koster 1 $ for hvert par, så det er 60 $ hver dag. Så koster fabrikkens løbende udgifter ham 10 $ om dagen. Så han får kun 30 $ i slutningen af dagen for at lede virksomheden. Denne resterende rigdom kaldes "Profit" eller "Overskud [ekstra] værdi". Med andre ord: Selv om Jane fremstiller 60 sko hver dag, får hun med andre ord kun udbetalt værdien af 10 par sko. Resten af dagen, mens hun laver de andre 50 sko, skaber hun penge til sin chef. Hendes arbejde gør ham rigere og hjælper ham med at tjene penge.

Det er denne merværdi, eller profit, som marxismen opfatter som en udnyttelse af arbejdet. Denne udbytning gør det muligt for den mindre klasse (kapitalisterne) at leve uden at arbejde, mens den større klasse (arbejderne) er nødt til at arbejde for kapitalisterne for at overleve under normalt dårlige arbejdsvilkår.

Marxismen siger, at fabrikker, værktøj og arbejdspladser ikke kan skabe ny værdi af sig selv. De er som en blåbærbusk: Den har ingen værdi i sig selv. Mennesker er nødt til at skabe denne værdi ved at arbejde. F.eks. bruger nogen en dag på at plukke blåbær. Disse blåbær kan nu handles eller spises på grund af det arbejde, der blev lagt i at plukke dem.

Klassekamp

Ifølge marxistisk tankegang er kapitalister og arbejdere i konstant kamp. De kalder dette "dialektisk materialisme". Det er ideen om, at menneskets historie er historien om konflikter mellem klasser. Forskellige klasser med forskellige interesser diskuterer eller bekæmper hinanden. Social forandring (eller i mangel heraf social stagnation) er resultatet.

Marxismen siger, at kapitalisterne ønsker at udnytte arbejderne så meget som muligt og gøre deres løn så lav som muligt. Kapitalisterne gør dette for at skabe så meget profit til sig selv som muligt og så hurtigt som muligt. Arbejderne derimod må kæmpe for at holde deres lønninger oppe og holde "udnyttelsesgraden" lav, så de kan leve et mere fredeligt liv. Det er det, som marxismen kalder "klassekamp": hvor arbejdere og deres chefer kæmper mod hinanden for at vinde til egen fordel.

Marxister mener, at hele den skrevne menneskehedshistorie har været opdelt af økonomiske klasser. Et eksempel er feudalsamfundet (et middelaldersamfund, der blev kontrolleret af feudalherrer og adelsmænd). Den herskende klasse fik deres magt og rigdom fra bøndernes (landmændenes) arbejde. Men efterhånden som bønderne krævede mere og mere til sig selv, begyndte der at dukke små købmænd og håndværkere op. Mange af disse mennesker dannede gilder og begyndte til sidst at ansætte arbejdere. Disse arbejdere var i stand til at opnå rigdom for sig selv på disse arbejdspladser. Disse historiske begivenheder skabte kapitalismen.

På denne måde mener marxisterne, at historien er blevet skubbet fremad af klassekampen. De mener, at forandringer vil blive født af denne kamp, ligesom kapitalismen blev det. De mener dog også, at kapitalismen vil vige for kommunismen; efterhånden som udnyttelsen af arbejderne bliver værre, vil det få arbejderne til at gøre oprør mod deres kapitalistiske herskere.

Materialisme

Kernen i den marxistiske tænkning kaldes materialisme. Materialisme er et filosofisk synspunkt, der siger, at samfund udvikler sig fra "bunden". Den siger, at kulturens "højere" kvaliteter (som kunst, manerer, skikke og religioner) i virkeligheden er baseret på livets "lavere" eller mere enkle kvaliteter. Disse kvaliteter omfatter bl.a. at der er nok af det, folk har brug for for at overleve, f.eks. mad og husly; hvem der har penge, og hvad de skal gøre for at få dem; hvem der har lov til at arbejde, og hvem der er tvunget til at arbejde.

Ændringer i kulturens højere kvaliteter (undertiden kaldet "overbygningen") er ofte forbundet med ændringer i livets lavere kvaliteter (undertiden kaldet "basen"). Et eksempel er, at folk i middelalderen mente, at "ære" eller pligt over for folk med mere magt end dem selv var meget vigtigt. I dag ser mange mennesker i de vestlige lande ambitioner (at være en person, der arbejder hårdt for sine egne mål) som vigtigere. Det skyldes, at folk i middelalderen arbejdede hele deres liv under herrer, som var afhængige af dem, ikke kun i forbindelse med arbejde, men også i forbindelse med krig. I dag arbejder folk mere for sig selv, og vores samfund lader nogle mennesker gå fra at være fattige til at være rige. I dette tilfælde afhænger det, som folk ser som godt og vigtigt, af, hvordan herskerne får værdi ud af deres arbejdere.

Et "klasseløst samfund"

Marxismen anerkender, at vi i tidligere tidsperioder først levede under herskere, der ejede alt. Derefter levede vi under herremænd, der ejede jord med arbejdere, der boede og arbejdede på denne jord. På Marx' tid levede folk under regeringer, der tillod mange mennesker at eje ejendom. Marxisterne mener, at vi med tiden vil bevæge os hen imod et samfund, hvor alle ejer alting i fællesskab. Dette vil blive kaldt kommunisme.

Med andre ord har det menneskelige samfund altid været baseret på de økonomiske kræfter, som mennesket kan kontrollere. For marxismen betyder det, at hvert samfund tager sin form på grundlag af dets "produktionsmåde".

Marxisterne mener, at menneskets evne til at producere varer og tjenesteydelser i dag betyder, at menneskene kan komme ud over konflikterne i et samfund, der er opdelt i klasser. Mange marxister mener, at der altid vil være oprør og, under de rette betingelser, revolutioner. I disse revolutioner vil arbejderne bekæmpe kapitalisterne. Hvis de vinder, vil de oprette en socialistisk "arbejderstat" (en styreform, hvor arbejderne er samfundets herskere). Denne arbejderstat vil kun være midlertidig. Dens opgave vil være at tage magten fra kapitalisterne, indtil alle de kapitalistiske lande i verden er besejret, og de sociale klasser ikke længere eksisterer.

Marxisterne mener, at hvis arbejderklassen gør sig selv til den herskende klasse og ødelægger grundlaget for klassesamfundet (privat ejendom, eller hvad Marx kaldte "borgerlig ejendom"), vil der opstå et "klasseløst samfund". I et marxistisk samfund er der ingen sociale klasser i konflikt, og der er ikke længere nogen regering. Staten vil ikke længere være nødvendig. Der vil ikke være nogen lande. Verden vil ikke have nogen grænser. Der vil være kommuner rundt om i verden. Arbejderne vil organisere produktionen af varer og tjenester baseret på hvad folk har brug for, ikke baseret på profit.



 

Overbevisninger om moderne kommunisme

Nogle marxister siger, at den moderne "kommunisme" slet ikke er kommunisme. De siger, at "kommunistiske" lande som Sovjetunionen, Folkerepublikken Kina, Cuba og Vietnam i virkeligheden anvender forskellige former for kapitalisme, ofte med stærkt "nationaliserede" industrier. En tænker ved navn Tony Cliff var en af de største tilhængere af disse ideer. Han skrev, at stater som Sovjetunionen og det kommunistiske Kina (før 1980) var "statskapitalistiske".

Ikke alle kommunister, socialister eller marxister er enige om dette spørgsmål. Men mange stærke tilhængere af marxismen er enige om, at:

  • Med socialismen har arbejderne demokratisk kontrol over de økonomiske beslutninger og den sociale retfærdighed
  • En økonomi producerer ting (varer og tjenesteydelser) ud fra det, som folk har brug for
  • Socialismen vil dø og blive til kommunisme, når kapitalismen er besejret


 

Forskellen mellem marxisme, kommunisme og socialisme

Folk bruger disse udtryk i flæng, men det er forkert. Disse begreber har forskellige betydninger:

  • Marxismen er en metode til samfundsøkonomisk analyse, der anvender en materialistisk fortolkning af den historiske udvikling, bedre kendt som historisk materialisme.
  • Socialisme er en måde at organisere et samfund på, hvor produktionsmidlerne ejes og kontrolleres af arbejderklassen i stedet for af kapitalisterne.
  • Kommunismen er det teoretiske klasseløse, statsløse samfund, som Marx foreslog ville opstå efter kapitalismens undergang.


 

Relaterede sider



 

Læsning

  • Callinicos, Alex (2010) [1983]. Karl Marx' revolutionære ideer. Bloomsbury, London: Bookmarks. ISBN 978-1-905192-68-7.
  • Lenin, Vladimir (1967) [1913]. Karl Marx: en kort biografisk skitse med en fremstilling af marxismen. Peking: Udenlandske sprog Press. Hentet 2014-06-17.
  • Marx, Karl (1849). Lønarbejde og kapital. Tyskland: Neue Rheinische Zeitung. Hentet 2014-06-17.
  • Avineri, Shlomo (1968). Karl Marx' sociale og politiske tænkning. Cambridge University Press.
  • Kołakowski, Leszek (1976). Hovedstrømninger i marxismen. Oxford University Press.
  • Parkes, Henry Bamford (1939). Marxism: An Autopsy. Boston: Houghton Mifflin.
  • Prychitko, David L. (2008). "Marxisme". I David R. Henderson (red.). Concise Encyclopedia of Economics (2. udg.). Library of Economics and Liberty.
  • McLellan, David (2007). Marxisme efter Marx. Basingstoke: Palgrave Macmillan.


 

Citater

  1. O'Hara, Phillip 2003. Encyclopedia of political economy, bind 2. Routledge, s. 107. ISBN 0-415-24187-1

 

Politisk spektrum

  • Radikal politik
  • Triangulering

Politik

Politiske holdninger

Post-venstretisme

Ultra-venstrefløjsisme

Anti-stalinistisk venstrefløj

Ny venstrefløj

Centristisk marxisme

Tredje vej

Radikal centrisme

Ny højrefløj

Politiske ideologier

Anarkisme

Marxisme

Kommunisme

Socialisme

Socialdemokrati

Liberalisme

Kristent demokrati

Konservatisme

Nationalisme

Fascisme

Nazisme

Religiøs politik

Det kristne højre

Hindutva

Islamisme

Religiøs zionisme

Buddhistisk socialisme

Christian venstre

jødisk venstrefløj

muslimske venstrefløjen

Islamisk konservatisme

Islam og demokrati

Politiske nedsættende ord

Kriger for social retfærdighed

Venstrefløjsfascisme

Baizuo

Champagne socialist

Hårdt til venstre

Liberal elite

Loony left

Moonbat

Rød fascist

Regressiv venstrefløj

Socialfascisme

Social imperialisme

Blød venstre

Wingnut

Modeller

Teori om hesteskoen

Venstre-højre politik

Nolan-diagram

Overton-vindue

Åbent-lukket politisk spektrum

Det politiske kompas

Pournelle-diagram

Højreorienteret autoritarisme



 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er marxisme?


A: Marxisme er et sæt politiske og økonomiske ideer, der er udviklet af Karl Marx og Friedrich Engels.

Q: Hvad er de vigtigste klasser i marxistisk teori?


A: De to hovedklasser i marxistisk teori er arbejderklassen og den herskende klasse.

Spørgsmål: Hvordan ser marxismen på udnyttelse?


A: Ifølge marxismen bliver arbejderklassen udnyttet af den herskende klasse.

Spørgsmål: Hvad menes der med "proletariatets diktatur"?


A: "Proletariatets diktatur" henviser til en situation, hvor arbejderne gør oprør og overtager ejerskabet af fabrikker og materialer.

Spørgsmål: Hvad er kommunisme ifølge marxister?


A: Kommunisme er ifølge marxisterne et statsløst, klasseløst samfund med fri virksomhed.

Spørgsmål: Hvordan ser socialdemokrater på marxistiske idéer?


A: Socialdemokrater mener, at marxistiske idéer kan opnås gennem det, som Marx kaldte "borgerligt demokrati".

Spørgsmål: Hvordan adskiller de forskellige marxistiske politiske økonomer sig fra hinanden i deres definitioner af kapitalisme, socialisme og kommunisme?


A: Forskellige marxistiske politiske økonomer har meget grundlæggende forskelle i deres definitioner af kapitalisme, socialisme og kommunisme, hvilket nogle gange fører til intense diskussioner mellem dem.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3