Februarrevolutionen (russisk: Февральская Революция, Fevralskaya Revolyuziya) i 1917 var en revolution, der gjorde en ende på monarkiet i det russiske imperium. En provisorisk regering afløste zaren, Nikolaus II. Dette var begyndelsen på den russiske revolution. Februarrevolutionen var forårsaget af problemer, der var tilbage fra Første Verdenskrig. Disse omfattede økonomiske og andre problemer, der skabte spændinger blandt befolkningen.

Hvad skete der?

I februar/marts 1917 begyndte strejker og demonstrationer i hovedstaden Petrograd (tidligere St. Petersborg). Protesterne blev udløst af alvorlige fødevareknapheder, øgede priser, lange ventetider og utilfredshed over krigens ofre. Demonstrationerne voksede hurtigt — mange arbejdere, kvinder (især tekstilarbejdere) og senere soldater deltog.

En afgørende begivenhed var demonstrationerne på den internationale kvindedag (23. februar i den daværende russiske kalender, som svarer til 8. marts i den gregorianske kalender). Efterhånden som protesterne tilspidsede sig, nægtede mange soldater at skyde mod demonstranterne; i stedet sluttede de sig til folkemængden eller deserterede. Den væbnede styrke mistede dermed sin loyalitet til zaren.

Samtidig dannede medlemmer af den lovgivende forsamling, Dumaen, en komité, som erklærede en provisorisk regering for at genoprette orden. Under det hurtigt skiftende pres gik zar Nikolaus II af (abdicerede) i begyndelsen af marts efter den julianiske kalender — dette markerede officielt enden på århundreders tsarstyre i Rusland. Magten blev derefter delt mellem den provisoriske regering og de nydannede sovjetter (arbejder- og soldatsråd), et forhold ofte omtalt som "duel magt" (dual power).

Årsager

  • Første Verdenskrig: Masseafgange, store tab, økonomisk pres og sammenbrud i forsyningskæderne.
  • Økonomisk nød: Inflation, arbejdsløshed og mangel på fødevarer gjorde livet svært for bybefolkningen.
  • Politiske spændinger: Udbredt utilfredshed med autokratiet og manglende reformer.
  • Social uro: Stærke fagforeninger, politiske grupper og sovjetter, som kunne mobilisere masserne.

Hvem var involveret?

Revolutionen var i vid udstrækning spontan og involverede arbejdere, kvinder, bønder, soldater og medlemmer af Dumaen. Politisk var bolsjevikkerne endnu ikke dominerende i denne fase — mens de deltog, var det de moderate socialister, liberale politikere og de nye sovjetter, der i første omgang spillede de største roller i at styre begivenhederne. Fremtrædende politikere, som senere fik betydning, inkluderede blandt andre Alexander Kerensky, der hurtigt blev en central figur i den provisoriske regering.

Konsekvenser

  • Monarkiets fald: Zarstyret ophørte med at eksistere, og Rusland blev styret af en provisorisk regering.
  • Politiske friheder: Censur lempedes, og der blev indført større ytrings- og forsamlingsfrihed.
  • Dual power: Magten blev delt mellem Provisoriske Regering og Petrograd-sovjetten, hvilket førte til politisk ustabilitet.
  • Fortsat krig og uafklarede krav: Den provisoriske regering besluttede at fortsætte krigen, og landspørgsmålet (fordeling af jord) blev ikke løst, hvilket gav grobund for videre radikalisering.
  • Forudsætning for Oktoberrevolutionen: De uafklarede problemer og den politiske ustabilitet gjorde det muligt for bolsjevikkerne at vinde støtte senere samme år og gennemføre Oktoberrevolutionen (november 1917 efter gregoriansk kalender).

Hvorfor kaldes den "Februarrevolutionen" når den fandt sted i marts?

Navnet stammer fra den russiske julanske kalender, som var i brug i Rusland i 1917. Ifølge den kalender begyndte begivenhederne i slutningen af februar 1917; efter overgangen til den gregorianske kalender (brugt i Vesteuropa) falder de samme begivenheder i begyndelsen af marts. Derfor bruges begge betegnelser i historien, men traditionelt kaldes den i russisk historie for Februarrevolutionen.

Samlet set var Februarrevolutionen et omvæltende brud med det gamle regime og begyndelsen på et år med dramatisk politisk forandring i Rusland. Selvom den fjernede zaren, løste den ikke de dybere sociale og økonomiske problemer, hvilket førte til yderligere politiske kampe og den endelige magtovertagelse af bolsjevikkerne i oktober 1917.