Ho Chi Minh | lederen af den Demokratiske Republik Vietnam

Tidligt liv

"Hồ Chí Minh", der betyder "Hồ med lysets vilje", var ikke hans rigtige navn. Han tog dette navn omkring augustrevolutionen i 1945. Hans rigtige navn var Nguyễn Sinh Cung, da han blev født. Da han var ti år gammel, ændrede han sit navn til Nguyễn Tất Thành i henhold til konfuciansk tradition. Han skulle senere bruge mange pseudonymer (falske navne). Ud over "Hồ Chí Minh" var hans mest berømte navn sandsynligvis Nguyễn Ái Quốc, der betyder "Nguyễn (langt det mest almindelige vietnamesiske efternavn), der elsker sit land". Vietnameserne omtaler ham almindeligvis som Bác Hồ (Onkel Hồ).

Nguyễn studerede i Paris fra 1919 til 23. I disse år begyndte han at følge kommunismen og begyndte at tro på, at Vietnam - dengang en fransk koloni - burde være uafhængigt. I denne periode skrev han et brev, som blev ignoreret, til USA's præsident Woodrow Wilson og bad om amerikansk militærhjælp til at hjælpe med at vælte de franske koloniherrer. Han meldte sig ind i det franske kommunistparti og begyndte at besøge Moskva regelmæssigt som medlem af Kominterns asiatiske afdeling.

 

Første Indokina-krig

Hồ ledede en revolution mod de franske herskere i Vietnam fra 1945 til 1954. Efter at have styrtet franskmændene blev der oprettet et kommunistisk regime støttet af Sovjetunionen og Kina i den nordlige halvdel af landet, hvor han selv ledede landet som både præsident og premierminister. Men i den sydlige halvdel af landet blev der oprettet en antikommunistisk regering, der blev støttet af USA, fordi USA ikke ønskede, at hele Vietnam skulle være kommunistisk under den kolde krig.

Vietnamesisk navn
Vietnamesisk	Hồ Chí Minh
Hán-Nôm	胡志明

 

Vietnamesisk fødselsnavn
Vietnamesisk	Nguyễn Sinh Cung
Hán-Nôm	阮生恭

 
Appel fra Hồ Chi Minh til USA's præsident Harry Truman i 1946, hvor han beder Truman om hjælp til at bekæmpe franskmændene.  

Anden Indokina-krig (Vietnam-krigen)

Sydvietnam og Amerika nægtede at afholde et valg og forene de to halvdele til ét land, fordi de frygtede en kommunistisk sejr. Hồ førte derefter Vietnam ind i en militær og politisk kamp for at bringe rismarkerne i Sydvietnam ind under sit kommunistiske styre. Herefter fulgte to årtiers krig, som dræbte millioner af vietnamesere. USA støttede Sydvietnam med militær bistand, og Sovjetunionen (under ledelse af Nikita Krusjtjov og senere Leonid Brezhnev) og Folkerepublikken Kina (under ledelse af Mao Zedong) fortsatte med at støtte Nordvietnams krigsindsats.

I sidste ende vandt Nordvietnam krigen flere år efter, at Hồ Chí Minh var død.

 

Død og eftermæle

Hồ Chí Minh led af diabetes og hjerteproblemer og døde om morgenen den 2. september 1969 af et hjerteanfald.

I sit testamente sagde han, at han ønskede at blive kremeret og få sin aske begravet i bakker i det nordlige, centrale og sydlige Vietnam. Hans tilhængere balsamerede imidlertid hans krop og lagde den i en grav, mausoleet, hvor han stadig tilbedes i dag.

I 1976 omdøbte de sejrrige kommunister i Nordvietnam i stil med Sovjetunionen Sydvietnams hovedstad Saigon til Ho Chi Minh City til ære for deres leder.