Internationale (fransk: L'Internationale, fransk udtale: L'Internationale, [lɛ̃.'tɛʀ.nas.jɔ.'nal(ə)]; russisk: С Интернационалом, S Internatsionalom; kinesisk: 國際歌, Guójìgē) er en af de mest kendte kommunistiske, socialistiske og socialdemokratiske/demokratiske sange. Den blev oprindeligt skrevet på fransk, men er blevet oversat til mange sprog, herunder engelsk. Blandt de mest berømte udenlandske versioner er de russiske og kinesiske oversættelser.
Oprindelse og tidlig historie
Teksten stammer fra et digt skrevet af Eugène Pottier i 1871, kort efter Pariserkommunen. Pottier skrev et opråb til arbejderne og den politiske kamp i form af en sangtekst. Oprindeligt var tanken, at versene skulle synges til melodien fra "La Marseillaise", men senere fik sangen sin egen melodi.
Melodien forbindes traditionelt med Pierre Degeyter, omtalt i kilder som en belgier ved navn Pierre Degeyter, som i slutningen af 1880'erne komponerede den melodi, som i dag oftest forbindes med Internationale. Denne melodi udbredte sangens popularitet i arbejderbevægelsen i Europa og senere globalt.
Russisk og kinesisk version
Den russiske version blev skrevet/tilpasset af Arkady Yakolevich Kots (Аркадий Яковлевич Коц) omkring 1902. Den russiske tekst og melodi fik stor udbredelse under revolutionsårene og blev formelt vedtaget som nationalsang for Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik (SFSR) i 1918. Efter oprettelsen af Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (Sovjetunionen) i 1922 blev den brugt som en fællessang for revolutionære og socialistiske begivenheder indtil 1944, hvor den officielt blev afløst af Sovjetunionens statshymne skrevet af Alexander Alexandrov.
Den kinesiske tekst er kendt i en version skrevet af Qu Qiubai (瞿秋白). Kinesisk-talende lande og kommunistiske bevægelser anvendte denne oversættelse i 1920'erne og senere, og sangen fik her en vigtig rolle som kamp- og samlingssang.
Tekstens budskab og omkvæd
Sangens centrale tema er klassekamp, international solidaritet og opfordring til arbejdere om at gøre oprør mod udbytning og undertrykkelse. Den er især kendt for sit omkvæd, som på fransk indledes med C'est la lutte finale — "Det er den sidste kamp", en formulering, som underbygger sangens appel til politisk handling.
Udbredelse og betydning
- Arbejderbevægelsen: Sangen blev hurtigt et symbol for fagforeninger, socialistiske og kommunistiske partier samt revolutionære grupper over hele verden.
- Officiel brug: I flere socialistiske stater blev sangen brugt ved officielle ceremonier, demonstrationer og som hymne ved politiske møder.
- Kulturel indflydelse: Internationale er optrådt i film, skuespil og litteratur som et symbol på oprør og fællesskab. Den findes i mange musikalske arrangementer — fra korversioner til orkestreringer og moderne fortolkninger.
- Kontroverser: På grund af dens ideologiske indhold har sangen været bandlyst i visse lande og samtidig hyldet i andre. Fortolkninger og ændringer af teksten har ofte afspejlet lokale politiske forhold.
Tekst — udvalgte strofer
Her er begyndelsen af den originale franske første strofe og omkvædet (Eugène Pottier), efterfulgt af en dansk oversættelse af de indledende linjer:
Debout! l'âme du prolétaire…
Danish (eksempel på oversættelse af omkvædet):
Det er den sidste kamp,
Fremad, fremad, fremad!
Afsluttende bemærkninger
Internationale lever videre som et kraftfuldt historisk og politisk symbol. Uanset om den synges ved demonstrationer, mindehøjtideligheder eller i kunstneriske sammenhænge, bevæger den sig stadig mellem national kontekst og international solidaritet — præcis som titlen antyder.