Bevægelse | tilstanden af at ændre noget's position
Bevægelse eller bevægelse er den tilstand, hvor noget ændrer sin position eller ændrer det sted, hvor noget befinder sig. En fugl, der flyver, er i bevægelse. Det samme er en person, der går. Det er, fordi de ændrer, hvor de er. De "bevæger" sig fra et sted til et andet. Der er mange former for videnskab og matematik, der har med bevægelse at gøre.
På grund af videnskabsmænd som Galilei og Newton ved vi, at position er relativ. Det betyder, at et objekts position afhænger af, hvor det befinder sig i forhold til andre objekter. En bold kan f.eks. være 150 cm (5 fod) fra en kasse, 91 cm (3 fod) fra en stol og 30 cm (1 fod) fra et bord. Her har kassen, stolen og bordet været med til at definere boldens position. De fungerede som referencepunkter for observationen af bolden. Ved at fortælle nogen, hvor langt bolden var fra de andre genstande, fik de besked om dens relative position.
Et objekts bevægelse er også relativ. Den afhænger af, hvordan dens position ændrer sig i forhold til andre objekter. For eksempel:
En person sidder i et tog (tog A). Toget er ikke begyndt at køre endnu. Da personen kigger ud af vinduet, ser han et andet tog (tog B) . Begge tog vender i samme retning. Hvis tog B bevæger sig baglæns, ser det ud til, at personen i tog A bevæger sig mod tog B. Hvis der tilføjes et referencepunkt, kan dette ændres. Hvis personen også kan se en pæl ved siden af togene, vil han/hun se, at tog A ikke bevægede sig, og at tog B bevægede sig baglæns.
Heraf fremgår det, at man ikke kan vide, hvad bevægelsen er uden en referenceramme. I dette eksempel er polen referencerammen.
Studiet af bevægelse uden at tage hensyn til årsagen kaldes kinematik. Kinematik beskæftiger sig med begreber som hastighed, hastighed og acceleration. Dynamik er den gren af fysikken, der fokuserer på bevægelsens årsager og virkninger. Den beskæftiger sig med kraft, inerti, arbejde, energi og momentum.
En bille, der bevæger sig gennem luften
Dyrs bevægelser
Dyrs bevægelser styres af nervesystemet, især hjernen og rygmarven.
De muskler, der styrer øjet, styres af synsnerven i mellemhjernen. Alle kroppens frivillige muskler styres af motoriske neuroner i rygmarven og i baghjernen. Rygmarvets motoriske neuroner styres af neurale kredsløb i rygmarven og af input fra hjernen. Rygmarvskredsløbene udfører mange refleksreaktioner og udfører også rytmiske bevægelser som f.eks. gang og svømning. De nedadgående forbindelser fra hjernen giver en mere sofistikeret kontrol.
Hjernen har flere områder, der projicerer direkte til rygmarven. På det højeste niveau ligger den primære motoriske cortex. Det er en strimmel væv bagest i frontallappen. Dette væv sender en massiv projektion direkte til rygmarven gennem pyramidebanen. Dette giver mulighed for præcis frivillig kontrol af de fine detaljer i bevægelserne. Der er andre hjerneområder, som påvirker bevægelser. Blandt de vigtigste sekundære områder er den præmotoriske cortex, basalganglierne og lillehjernen.
| Områder i hjernen, der anvendes til kontrol af bevægelser | ||
| Område | Placering | Funktion |
| Ventralhorn | Rygmarv | Indeholder motoriske neuroner, der direkte aktiverer musklerne |
| Oculomotoriske kerner | Midthjerne | Indeholder motoriske neuroner, der direkte aktiverer øjenmusklerne |
| Cerebellum | Baghjerne | Kalibrerer præcision og timing af bevægelser |
| Forebrain | Valg af handling på grundlag af motivation | |
| Motorisk cortex | Frontallappen | Direkte kortikal aktivering af rygmarvsmotoriske kredsløb |
| Præmotorisk cortex | Frontallappen | Grupperer elementære bevægelser i koordinerede mønstre |
| Supplerende motorisk område | Frontallappen | Sekvenserer bevægelser i tidsmæssige mønstre |
| Frontallappen | Planlægning og andre udøvende funktioner | |
Desuden styrer hjernen og rygmarven det autonome nervesystem. dette system fungerer ved at udskille hormoner og ved at modulere tarmens "glatte" muskler. Det autonome nervesystem påvirker hjertefrekvens, fordøjelse, åndedrætsfrekvens, spytdannelse, svedproduktion, vandladning, seksuel ophidselse og flere andre processer. De fleste af dets funktioner er ikke under direkte frivillig kontrol. Flere af dem, f.eks. respirationen, kan også styres direkte.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er bevægelse?
A: Bevægelse er den tilstand, hvor noget ændrer sin position eller ændrer det sted, hvor noget befinder sig.
Spørgsmål: Hvem er Galilei og Newton?
A: Galilei og Newton var videnskabsmænd, der studerede bevægelse, og deres arbejde hjalp os med at forstå, at position er relativ, hvilket betyder, at en objekts position afhænger af, hvor den befinder sig i forhold til andre objekter.
Sp: Hvad undersøger kinematik?
A: Kinematik undersøger en objekts bevægelse uden at tage hensyn til årsagen til den. Den beskæftiger sig med begreber som hastighed, hastighed og acceleration.
Spørgsmål: Hvad undersøger man i dynamik?
Svar: Dynamik undersøger bevægelsens årsager og virkninger. Den beskæftiger sig med kraft, inerti, arbejde, energi og momentum.
Spørgsmål: Hvordan hjælper referencepunkter med at definere et objekts position?
A: Referencepunkter er med til at definere et objekts position ved at give en referenceramme for observation. Hvis man f.eks. fortæller nogen, hvor langt væk en bold er fra andre genstande som f.eks. en kasse, en stol eller et bord, kan de bestemme dens relative position i forhold til disse genstande.
Spørgsmål: Hvordan kan bevægelse observeres forskelligt afhængigt af en referenceramme?
A: Bevægelser kan observeres forskelligt afhængigt af, hvilken referenceramme man anvender, når man observerer dem. Hvis to tog f.eks. står i samme retning, men det ene bevæger sig baglæns, mens det andet står stille, vil det indefra tog A se ud som om, at de bevæger sig mod tog B, selv om de i virkeligheden slet ikke har bevæget sig. Dette kan kun ses, hvis der er et andet referencepunkt, f.eks. en pæl ved siden af begge tog, som viser, at tog A står stille, mens tog B har bevæget sig baglæns.
