Vladimir Lenin

·         1 Tidligt liv

·         2 Før revolutionen

·         3 1917

·         4 I kraft

·         5 sidste år

·         6 Legacy

·         7 Referencer

Før revolutionen

Mens han studerede jura i Sankt Petersborg, lærte han om Karl Marx' og Friedrich Engels' skrifter, som begge var filosoffer fra Tyskland. Karl Marx' tanker blev kaldt marxisme. At tale eller skrive om marxisme som om det var en god ting var ulovligt i Rusland, og Lenin blev arresteret for det og sendt i fængsel i Sibirien. Denne straf var hård, fordi Sibirien er kendt for at være meget koldt og isoleret, og næsten umuligt at slippe væk fra.

I juli 1898, da han stadig var i Sibirien, giftede Lenin sig med Nadezhda Krupskaya. I 1899 skrev han en bog, som han kaldte Kapitalismens udvikling i Rusland. I 1900 blev Lenin løsladt fra fængslet og fik lov til at rejse hjem igen. Han rejste derefter rundt i Europa. Han begyndte at udgive en marxistisk avis kaldet Iskra, det russiske ord for "gnist" eller "lyn". Han blev også et vigtigt medlem af det russiske socialdemokratiske arbejderparti, RSDLP (Russian Social Democratic Labour Party).

I 1903 havde Lenin et stort skænderi med en anden leder af partiet, Julius Martov, som delte partiet i to dele. Lenin ønskede at indføre socialismen med det samme, i stedet for at indføre kapitalismen først og derefter foretage overgangen til socialismen. Martov var uenig, han ønskede at holde fast i den klassiske marxistiske idé om, at man for at opnå socialisme skal gå gennem kapitalismen først. Folk, der var enige med Martov, blev kaldt mensjevikker (hvilket betyder "mindretallet"). De folk, der var enige med Lenin, blev kaldt bolsjevikker ("flertallet").

I 1907 rejste han igen rundt i Europa og besøgte mange socialistiske møder og arrangementer. Under Første Verdenskrig boede han i store europæiske byer som London, Paris og Genève. I begyndelsen af krigen var der et stort venstrefløjsmøde kaldet Den Anden Internationale, hvor bolsjevikkerne var med. Mødet lukkede ned, da mange af grupperne diskuterede, om de skulle støtte krigen eller ej. Lenin og bolsjevikkerne var en af de få grupper, der var imod krigen på grund af deres marxistiske ideer.

1917

Efter at zar Nikolaj 2. gav afkald på tronen under februarrevolutionen, tog Lenin tilbage til Rusland, hvor han stadig var en meget vigtig bolsjevikisk leder. Han skrev, at han ønskede en revolution af almindelige arbejdere for at vælte den regering, der havde afløst Nikolaj II.

I 1917 startede Kadetterne, et højrefløjsparti, og elementer af Okhrana (hemmeligt politi) rygter om, at Lenin havde fået penge fra tyskerne, fordi de havde sendt ham gennem Tyskland i et særtog for at nå Rusland. Det kunne have fået ham til at se dårligt ud, fordi mange russere var døde i krigen i kampen mod Tyskland. Efter julidagene, en folkelig opstand i Petrograd, som blev nedkæmpet af den russiske provisoriske regering, forlod han Rusland og tog til Finland, hvor han kunne gemme sig og fortsætte sit arbejde med kommunismen.

I oktober 1917 stod bolsjevikkerne under ledelse af Lenin og Trotskij i spidsen for Petrogradsovjetten og andre sovjetter i hele Rusland i en revolution mod Kerenskijs regering, som blev kendt som oktoberrevolutionen. De vandt og bekendtgjorde, at Rusland var et socialistisk land. I november blev Lenin valgt som leder.

I kraft

Fordi Lenin ønskede en afslutning på Første Verdenskrig i Rusland, underskrev han Brest-Litovsk-traktaten med Tyskland i februar 1918. Traktaten afsluttede Tysklands angreb, men Rusland mistede en stor mængde jord, som det brugte til landbrug.

Traktaten gjorde også Tysklands andre fjender vrede, og sammen med russiske folk, der støttede zaren eller Kerenskijs regering, angreb de Rusland. Lenin udstedte regler om, at der skulle gives så meget mad som muligt til bolsjevikiske soldater i Ruslands nye Røde Hær. Det betød, at de vandt krigen, men almindelige mennesker sultede, og mange døde af sult eller sygdom.

Efter krigen indførte Lenin den nye økonomiske politik for at forsøge at gøre tingene bedre for landet og bevæge sig fra kapitalisme til socialisme. En vis privat virksomhed var stadig tilladt, men ikke meget. Forretningsmænd, kendt som nepmen, kunne kun eje små industrier, ikke fabrikker. Fabrikker og store industrier blev offentlig ejendom, som skulle ejes af arbejderne.

Vladimir Lenin (til venstre) og Josef Stalin

Sidste år

En kvinde ved navn Fanny Kaplan skød Lenin, mens han var på officielt besøg. Hun ramte ikke hans hoved, men kuglen sad i stedet fast i hans hals. Da han frygtede, at han ville blive dræbt af politiske uenige, nægtede han at få kuglen fjernet, indtil der kunne findes en garanteret kommunistisk læge. Som følge af hans direkte afvisning af at blive behandlet blev kuglen aldrig fjernet, og den nævnes ofte som årsagen til, at han begyndte at få slagtilfælde i maj og december 1922 (som han begge kom sig over). I marts 1923 lammede et slagtilfælde ham og gjorde ham ude af stand til at tale, og i januar 1924 slog et slagtilfælde ham ihjel. Lige før han døde, havde Lenin ønsket at slippe af med Stalin, fordi han mente, at han var farlig for landet og regeringen.

Et af de sidste fotografier af Lenin: 1923

Legacy

Petersborg var blevet omdøbt til Petrograd af zaren i 1914, men blev omdøbt til Leningrad til minde om Lenin i 1924. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, fik Leningrad igen navnet Sankt Petersborg, som den stadig hedder den dag i dag.

Før Lenin døde, sagde han, at han ønskede at blive begravet ved siden af sin mor. Da han døde, lod Stalin folk i Rusland se på hans lig. Fordi folk blev ved med at komme, besluttede de at lade være med at begrave ham og bevarede hans lig i stedet. Der blev bygget en bygning på den Røde Plads i Moskva over liget, så folk kunne se det. Den kaldes Lenin-mausoleet. Mange russere og turister tager der stadig hen for at se hans lig i dag.