AlegsaOnline.com

Vladimir Iljitj Uljanov (Lenin) – russisk revolutionær og Sovjetunionens leder

Opdag Lenins rejse fra advokat til leder af oktoberrevolutionen: hans ideologi, magtovertagelse i 1917 og betydningen for Sovjetunionens opståen og arv.

Forfatter: Leandro Alegsa

25-01-2026

Vladimir Iljitj Uljanov, bedre kendt som Lenin (22. april 1870 - 21. januar 1924) var en russisk advokat, revolutionær, leder af bolsjevikpartiet og leder af oktoberrevolutionen. Han var den første leder af Sovjetunionen og den regering, der overtog Rusland i 1917. Lenins idéer blev kendt som leninisme. Han tilpassede og udviklede marxistisk teori med fokus på en central rolle for et velorganiseret, disciplineret parti (vagndpartiet), og han spillede en afgørende rolle i dannelsen af den kommunistiske stat i Rusland efter 1917.

Indhold

Tidligt liv
Før revolutionen
Året 1917
I magt
De sidste år
Arv og betydning
Referencer

Tidligt liv

Lenin blev født den 22. april 1870 i byen Simbirsk i det russiske imperium. Hans mor var skolelærerinde, og hans far var embedsmand på uddannelsesområdet (teknisk set gjorde hans fars job ham og hans familie til adelsmænd).

Lenin begyndte at studere politik i gymnasiet. Lenin var god i skolen og lærte latin og græsk. I 1887 blev han smidt ud af Kazans statsuniversitet, fordi han protesterede mod zaren, som var konge af det russiske imperium. Han fortsatte med at læse bøger og studere ideer på egen hånd, og i 1891 fik han licens til at blive advokat.

Samme år som Lenin blev bortvist fra universitetet, blev hans bror Alexander hængt for sin deltagelse i et bombekomplot mod zar Alexander III, og deres søster Anna blev sendt til Tatarstan. Dette gjorde Lenin rasende, og han lovede at få hævn for sin brors død. Begivenhederne i familien, sammen med læsning af Marx og andre politiske tænkere, skubbede ham i retning af revolutionær aktivitet.

Før revolutionen

Efter sine tidlige studier og politiske opvågnen engagerede Lenin sig i socialistiske grupper og blev efterhånden en ledende figur i den russiske socialdemokratiske bevægelse. Han flyttede i perioder i eksil i Vesteuropa, hvor han foretog teoretisk arbejde og politisk organisation. Lenin var central i splittelsen mellem bolsjevikker og mensjevikker i det russiske socialdemokrati; bolsjevikkerne gik ind for en mere disciplineret og centraliseret partistruktur og øjeblikkelig revolutionær handling.

Lenin skrev vigtige politiske skrifter i denne periode, herunder debatter om partiets rolle, arbejderspørgsmål og strategi. Han var imod bred parlamentarisk kompromis og mente, at en revolution kunne lykkes ved et velorganiseret parti, der kunne lede arbejderklassen og bønderne. Han var også involveret i avisudgivelser og hemmelig agitation, og blev gentagne gange arresteret og forvist af de russiske myndigheder.

Året 1917

I 1917 kollapsede tsarregimet efter februarrevolutionen, og der opstod en periode med kaos og politisk åbenhed. Lenin vendte tilbage fra sit sidste eksil i Schweiz til Rusland i april 1917 i det såkaldte »forseglede tog« organiseret gennem Tysklands mellemkomst. Han fremlagde sine aprilteser, hvor han krævede »al magt til sovjetterne« og afviste støtte til den midlertidige regering.

I oktober (november i den gregorianske kalender) 1917 ledede bolsjevikkerne en opstand mod den midlertidige regering — oktoberrevolutionen — som resulterede i, at bolsjevikkerne tog magten i Petrograd og hurtigt etablerede en ny regering. Lenin blev formand for Rådets Folkekommissærer (Sovnarkom) og var den centrale politiske leder i de første måneder efter magtovertagelsen.

I magt

Under Lenins ledelse gennemførte den nye regering radikale ændringer: nationalisering af industri, overførsel af jord til bønderne, afskaffelse af de gamle embedsstrukturer og opbygning af nye sovjeter. Regeringen trak Rusland ud af Første Verdenskrig ved fredsaftalen i Brest-Litovsk (1918), hvilket kostede Rusland betydelige territoriale tab, men muliggjorde koncentration om indre modsætninger.

Perioden efter 1917 var præget af borgerkrig (ca. 1918–1921), hvor den røde hær kæmpede mod forskellige hvide styrker og udenlandsk intervention. Under borgerkrigen indførte bolsjevikkerne »War Communism« (krigskommunisme) for at sikre forsyninger til hæren og byerne, og statspolitiske organer som Cheka gennemførte hård repression mod modstandere — en periode som også omtales som »Rød Terror«.

Efter borgerkrigen indførte Lenin i 1921 Nye Økonomiske Politik (NEP), som delvist ophævede visse former for statlig kontrol af småproduktion og tillod en begrænset markedsvirksomhed for at genopbygge økonomien. NEP blev set som en midlertidig tilbagevenden til nogle markedsmekanismer for at stabilisere landet.

De sidste år

Lenins helbred begyndte at svigte i begyndelsen af 1920'erne. Han fik flere slagtilfælde (apopleksi), første gang i maj 1922, hvilket begrænsede hans evne til at arbejde. I de følgende år var han delvist invalideret og kunne kun sjældent deltage i daglig ledelse. I sine sidste skriftlige bemærkninger og testamenter advarede han mod visse personer i ledelsen og drøftede behovet for kollektiv ledelse.

Lenin døde den 21. januar 1924. Hans krop blev balsameret og anbragt i et mausoleum på Røde Plads i Moskva, hvor den forblev et symbol og pilgrimssted for kommunister og andre beundrere i mange år.

Arv og betydning

Lenins politiske ideer og praksis fik stor indflydelse på det 20. århundredes historie. Hans fortolkning af marxismen — leninisme — lagde vægt på et disciplinerede parti som avantgarde, diktaturet over proletariatet og brugen af statsmagt til at gennemføre revolutionære forandringer. Under hans ledelse blev fundamentet for den sovjetiske étpartistat lagt, og mange efterfølgende kommunistiske bevægelser internationalt så ham som inspiration.

Samtidig er Lenin genstand for kontrovers: hans og bolsjevikkernes magtudøvelse indebar censur, politisk undertrykkelse af rivaler, og voldelige metoder under borgerkrigen. Diskussioner om hans rolle spænder fra opfattelser af ham som frihedskæmper og social reformator til kritikere, der fremhæver totalitære tendenser i den politik, han var med til at indføre.

Referencer

Lenins egne værker, fx "Hvad skal der gøres?" og "Staten og revolutionen".
Moderne biografier og historiske værker om den russiske revolution og Sovjetunionens tidlige år (fx værker af historikere som E. H. Carr, Robert Service og andre).
Generelle oversigter over russisk historie og kommunistiske bevægelser.

Før revolutionen

Mens han studerede jura i Sankt Petersborg, lærte han om Karl Marx' og Friedrich Engels' skrifter, som begge var filosoffer fra Tyskland. Karl Marx' tanker blev kaldt marxisme. At tale eller skrive om marxisme som om det var en god ting var ulovligt i Rusland, og Lenin blev arresteret for det og sendt i fængsel i Sibirien. Denne straf var hård, fordi Sibirien er kendt for at være meget koldt og isoleret, og næsten umuligt at slippe væk fra.

I juli 1898, da han stadig var i Sibirien, giftede Lenin sig med Nadezhda Krupskaya. I 1899 skrev han en bog, som han kaldte Kapitalismens udvikling i Rusland. I 1900 blev Lenin løsladt fra fængslet og fik lov til at rejse hjem igen. Han rejste derefter rundt i Europa. Han begyndte at udgive en marxistisk avis kaldet Iskra, det russiske ord for "gnist" eller "lyn". Han blev også et vigtigt medlem af det russiske socialdemokratiske arbejderparti, RSDLP (Russian Social Democratic Labour Party).

I 1903 havde Lenin et stort skænderi med en anden leder af partiet, Julius Martov, som delte partiet i to dele. Lenin ønskede at indføre socialismen med det samme, i stedet for at indføre kapitalismen først og derefter foretage overgangen til socialismen. Martov var uenig, han ønskede at holde fast i den klassiske marxistiske idé om, at man for at opnå socialisme skal gå gennem kapitalismen først. Folk, der var enige med Martov, blev kaldt mensjevikker (hvilket betyder "mindretallet"). De folk, der var enige med Lenin, blev kaldt bolsjevikker ("flertallet").

I 1907 rejste han igen rundt i Europa og besøgte mange socialistiske møder og arrangementer. Under Første Verdenskrig boede han i store europæiske byer som London, Paris og Genève. I begyndelsen af krigen var der et stort venstrefløjsmøde kaldet Den Anden Internationale, hvor bolsjevikkerne var med. Mødet lukkede ned, da mange af grupperne diskuterede, om de skulle støtte krigen eller ej. Lenin og bolsjevikkerne var en af de få grupper, der var imod krigen på grund af deres marxistiske ideer.

1917

Efter at zar Nikolaj 2. gav afkald på tronen under februarrevolutionen, tog Lenin tilbage til Rusland, hvor han stadig var en meget vigtig bolsjevikisk leder. Han skrev, at han ønskede en revolution af almindelige arbejdere for at vælte den regering, der havde afløst Nikolaj II.

I 1917 startede Kadetterne, et højrefløjsparti, og elementer af Okhrana (hemmeligt politi) rygter om, at Lenin havde fået penge fra tyskerne, fordi de havde sendt ham gennem Tyskland i et særtog for at nå Rusland. Det kunne have fået ham til at se dårligt ud, fordi mange russere var døde i krigen i kampen mod Tyskland. Efter julidagene, en folkelig opstand i Petrograd, som blev nedkæmpet af den russiske provisoriske regering, forlod han Rusland og tog til Finland, hvor han kunne gemme sig og fortsætte sit arbejde med kommunismen.

I oktober 1917 stod bolsjevikkerne under ledelse af Lenin og Trotskij i spidsen for Petrogradsovjetten og andre sovjetter i hele Rusland i en revolution mod Kerenskijs regering, som blev kendt som oktoberrevolutionen. De vandt og bekendtgjorde, at Rusland var et socialistisk land. I november blev Lenin valgt som leder.

I kraft

Fordi Lenin ønskede en afslutning på Første Verdenskrig i Rusland, underskrev han Brest-Litovsk-traktaten med Tyskland i februar 1918. Traktaten afsluttede Tysklands angreb, men Rusland mistede en stor mængde jord, som det brugte til landbrug.

Traktaten gjorde også Tysklands andre fjender vrede, og sammen med russiske folk, der støttede zaren eller Kerenskijs regering, angreb de Rusland. Lenin udstedte regler om, at der skulle gives så meget mad som muligt til bolsjevikiske soldater i Ruslands nye Røde Hær. Det betød, at de vandt krigen, men almindelige mennesker sultede, og mange døde af sult eller sygdom.

Efter krigen indførte Lenin den nye økonomiske politik for at forsøge at gøre tingene bedre for landet og bevæge sig fra kapitalisme til socialisme. En vis privat virksomhed var stadig tilladt, men ikke meget. Forretningsmænd, kendt som nepmen, kunne kun eje små industrier, ikke fabrikker. Fabrikker og store industrier blev offentlig ejendom, som skulle ejes af arbejderne.

Vladimir Lenin (til venstre) og Josef Stalin

Sidste år

En kvinde ved navn Fanny Kaplan skød Lenin, mens han var på officielt besøg. Hun ramte ikke hans hoved, men kuglen sad i stedet fast i hans hals. Da han frygtede, at han ville blive dræbt af politiske uenige, nægtede han at få kuglen fjernet, indtil der kunne findes en garanteret kommunistisk læge. Som følge af hans direkte afvisning af at blive behandlet blev kuglen aldrig fjernet, og den nævnes ofte som årsagen til, at han begyndte at få slagtilfælde i maj og december 1922 (som han begge kom sig over). I marts 1923 lammede et slagtilfælde ham og gjorde ham ude af stand til at tale, og i januar 1924 slog et slagtilfælde ham ihjel. Lige før han døde, havde Lenin ønsket at slippe af med Stalin, fordi han mente, at han var farlig for landet og regeringen.

Et af de sidste fotografier af Lenin: 1923

Legacy

Petersborg var blevet omdøbt til Petrograd af zaren i 1914, men blev omdøbt til Leningrad til minde om Lenin i 1924. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, fik Leningrad igen navnet Sankt Petersborg, som den stadig hedder den dag i dag.

Før Lenin døde, sagde han, at han ønskede at blive begravet ved siden af sin mor. Da han døde, lod Stalin folk i Rusland se på hans lig. Fordi folk blev ved med at komme, besluttede de at lade være med at begrave ham og bevarede hans lig i stedet. Der blev bygget en bygning på den Røde Plads i Moskva over liget, så folk kunne se det. Den kaldes Lenin-mausoleet. Mange russere og turister tager der stadig hen for at se hans lig i dag.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Lenin?

A: Lenin var en russisk advokat, revolutionær, leder af bolsjevikpartiet og af oktoberrevolutionen. Han var den første leder af Sovjetunionen og den regering, der overtog Rusland i 1917.

Spørgsmål: Hvad er hans fulde navn?

A: Hans fulde navn er Vladimir Iljitj Uljanov.

Sp: Hvornår blev han født?

A: Han blev født den 22. april 1870.

Spørgsmål: Hvornår døde han?

A: Han døde den 21. januar 1924.

Spørgsmål: Hvad er hans ideer kendt som?

A: Hans ideer er kendt som leninisme.

Spørgsmål: Hvilken rolle spillede han i den russiske historie?

Svar: Han spillede en stor rolle i den russiske historie ved at lede bolsjevikpartiet og oktoberrevolutionen, blive den første leder af Sovjetunionen og overtage Rusland i 1917.