Samiske folk i Norge

Regeringens definition

"[P]enne, der ønsker at stemme på" eller ønsker at være medlem af "det samiske parlament (en), skal lade sig registrere som samer. De definitioner af samer", som begyndte at blive anvendt af "samiske organisationer, herunder Nordisk Samisk Råd, i 1950'erne, blev en del af norsk lov i 1987. En samer er defineret som en person, der: 1) har samisk som sit modersmål, eller hvis far eller mor eller en af dennes bedsteforældre har samisk som modersmål, eller 2) betragter sig selv som samer og lever i fuld overensstemmelse med det samiske samfunds regler, og som er anerkendt som samer af det repræsentative samiske organ, eller 3) har en far eller mor, der opfylder ovennævnte betingelser for at være samer".

Historie

"Arkæologiske undersøgelser viser, at en kultur, der blev identificeret som samisk, opstod på den skandinaviske halvø mellem 1500 og 1000 f.Kr."

"[R]ecorded reference til samerne", blev lavet så tidligt som 98 e.Kr. - af Tacitus .

En beretning (eller beskrivelse) fra 896 blev fortalt til Alfred den Store af Ohthere af Hålogaland (en) - en norsk høvding, som havde en vis forbindelse til den engelske konges hof.

[Gammel] nordisk litteratur, såsom de islandske sagaer, fortæller om samerne; "Olav Tryggvasons Saga fortæller "at kongen dræbte en stor mand, der var "troldevis", og "der fulgte ham et stort antal finner, når han havde brug for dem". ("Finner" er et navn, der undertiden betød "samiske folk").

Om at få samerne til at ændre deres religion til kristendommen: I det 18. århundrede ledede Thomas von Westen, en pietist, et missionsarbejde (blandt samerne), der er blevet kaldt en samordnet (eller særlig) indsats. "Omkring et århundrede senere arbejdede Niels Vibe Stockfleth blandt samerne og oversatte [Bibelens] Nye Testamente til" [et af de samiske sprog].

På Dovrefjell, da Harald Hardrada var konge, var der profit ved at holde rensdyrflokke, og forretningen var på sit højeste.

Med hensyn til samer (i Norge), der havde rensdyrflokke; når disse samer flyttede deres flokke (hvert år), havde de samkvem med folk, der boede permanent på kysten; samkvem omfattede også verdde: et venskab af bekvemmelighed; for eksempel havde samer brug for mælk og fisk efter at have været på et plateau (eller højland) i nogle uger; samer kunne have brug for reparation af udstyr; der blev handlet: Folk fra kysten byttede fisk for kød fra rensdyr.

Folk, der boede permanent på kysten i Nordnorge, var [stort set] samer; disse samer havde faste boliger, og det blev lettere for disse samer at holde op med at opføre sig som samer; i nogle områder måtte man ikke eje jord, hvis man var samer; nogle samer ændrede navne til navne, der kunne lyde mere norske (og familienavne som Sæter, Strømeng og Kalvemo blev nye familienavne).

Det samiske sprog er [stort set] forsvundet blandt kystsamerne. Samerne, der drev rensdyrbrug, og kystsamerne mistede langsomt den tætte kontakt [mellem de to grupper].

Politikker for at "norwegisere" samerne

"Der var organiserede forsøg på at udrydde [eller få det samiske sprog og den samiske kultur til at forsvinde] som et skridt i assimileringen af samerne i det norske samfund". Politikkerne for at "norgeisere" samerne blev ført fra slutningen af 1840'erne og frem til 1980'erne.

"Fra slutningen af 1840'erne til 1950'erne forsøgte missionærer, landbrugseksperter og skolelærere" at "norwegisere samerne"; "den første formelle lov i parlamentet om norwegisering af samerne blev vedtaget i 1848: "Regeringen anmodes om at undersøge ... [finde ud af, om og i hvilket omfang] der bør være mulighed for at bringe de norske lapper, især dem der bor i kystområderne , undervisning i det norske sprog til oplysning af disse folk, og at resultatet af deres resultater skal rapporteres til den næste Rigsdag'".

[Norges] myndigheder [eller regering] lavede "et sprogdirektiv (eller en regel) i 1880, som" blev "skærpet i 1898". Det" sagde "at 'Lærere i de distrikter, hvor lappisk ... og finsk (kvænsk) sprog er tilladt af hensyn til at lette undervisningen i de offentlige skoler, skal gøre deres yderste for at udbrede kendskabet til det norske sprog og søge at fremme dets brug i de kredse, hvor de arbejder'". Endvidere havde "regeringen et vigtigt mål for skolen[erne]: Der måtte ikke høres et eneste samisk ord på skolens område" [eller i skolebygningerne].

"Myndighederne brugte også" "økonomiske foranstaltninger til at gennemføre arbejdet med norgeiseringen, herunder jordloven. En forordning [eller del af loven] fra 1902" siger, at "salg [af jord] må kun ske til norske statsborgere ... som kan tale, læse og skrive det norske sprog og bruge det i dagligdagen".

I en rapport fra "den parlamentariske skolekommission, der blev nedsat i 1922" hedder det uden at kunne påvise [ beviser], "at samerne er mindre uddannelsesdygtige [eller i stand til at lære] end andre"; rapporten siger også, at den samiske befolkning er mindre begavet, og at "den samiske kultur ikke egner sig til udvikling".

Fra omkring 1850 forsøgte regeringen at fjerne den samiske kultur gennem en Fornorskningspolitik. I en artikel i Klassekampen stod der, at denne politik var meget hård [mod samer]. Indtil 1980'erne varede Fornorskningspolitikken nogle steder.

Oprettelse af foreninger

[Muligvis den første] samiske forening (i Norge) blev startet i nytårsweekenden i 1911: Buolbmag Same Særvve, i Polmak kommune.

Opdræt af rensdyr

Rensdyrbrug, som er en form for husdyrbrug, drives af samer mellem Det Hvide Hav og [mod vest og syd, over Ruslands Kola-halvø, Finland, Sverige og Norge, ind i Norges] amt Hedmark.

I rensdyrbruget "rejser samerne med deres flokke [af rensdyr] efter en fastlagt cyklus"; cyklussen sikrer, "at" [rensdyrene] kan spise ordentligt i løbet af årets forskellige årstider. For eksempel finder forårstrækket til sommergræsmarkerne, som har et rigt udvalg af græs og urter, sted lige før de nye kalve bliver født i maj. Sommeren er en tid, hvor kalvene vokser, og de voksne dyr genvinder deres kræfter efter en lang og hård vinter".

Blandt samerne er der nomader, der driver rensdyrbrug. De levede i deres kolde omgivelser ved at tæmme rensdyrene. Lapperne kunne få alt, hvad de havde brug for, fra rensdyrene. De spiste mest kød, mælk og ost. Deres tøj blev lavet af rensdyrskind og uld. Deres telte blev også lavet af rensdyrskind. Uldtøjet var smukt dekoreret.

Laperne beskyttede besætningerne og fulgte dem, når de vandrede fra sommer- til vintergræsgange. De brugte rensdyr til at trække slæder med deres forsyninger. Om vinteren flyttede hjordene syd for de områder, hvor træerne voksede. Lapperne boede i nærheden i huse lavet af træstammer eller græstørv.

Vintertøj blev lavet af lag af rensdyrskind. Det inderste lag blev båret med pelsen vendt indad mod personens hud. Det andet lag blev båret med pelsen udad. Støvlerne var også lavet af pels og foret med græs, der var blevet samlet i løbet af den korte sommer. Hver aften blev græsset taget ud og tørret ved bålet, så det var klar til brug igen næste dag. På denne måde kunne en lapper være varm og komfortabel i selv det koldeste vejr.

I dag er det kun nogle få af lappefolket, der stadig følger med flokkene. Disse få bruger moderne redskaber på deres gamle vandring. De bruger snescootere til at drive rensdyrene og rifler til at dræbe de ulve, der jager dem. Selv helikoptere og radioer bruges til at lokalisere og flytte rensdyrene. De fleste af lappefolket bor nu på små gårde i en af de fire nationer i Lapland. De opdrætter afgrøder og dyr, herunder nogle få rensdyr, for at dække deres behov. Salget af rensdyrkød er en vigtig indtægtskilde for lappefolket.

Lapperne var omhyggelige med ikke at spilde noget af det, de fik fra rensdyrene. Mælk blev taget fra rensdyrene for at drikke eller lave ost. Kød blev taget til mad. Blodet blev frosset og derefter brugt til suppe og pandekager. Knive og bæltespænder blev udskåret af knogler og gevirer. Senerne (sener) blev brugt som sytråd. Rensede maver blev brugt til at transportere mælk eller ost. Alle dele af et dødt rensdyr blev brugt.

Samiske håndværkere

Samisk håndværk kaldes duodji (en:). Mændene fremstiller knive, trommer og "guksi" (bægre) af træ, ben og gevirer. Kvinderne bruger læder og rødder til at lave "gakti" (tøj). Kvinderne bruger også birketræ og gran til at flette kurve.

Sami tøj

Samisk tøj kaldes "gakti" og blev oprindeligt lavet af rensdyrlæder, men nu er det normalt lavet af uld, bomuld eller silke. Normalt er der forskellige typer tøj til mænd og kvinder.

Religion og åndelighed

Samisk shamanisme er den vigtigste religion for det samiske folk. Disse trosretninger er forbundet med landet, dyreliv og det overnaturlige. Der er en vis praksis med bjørnedyrkelse. Samisk shamanisme er en polyteistisk religion. Den tror, at der findes mange guder. De samiske shamaner kaldes "Noadi". Der findes nogle "vise mænd" og "vise kvinder", som forsøger at helbrede syge mennesker. De bruger ritualer og urtemedicin. Nogle samer har ændret deres tro til kristendommen. De tilslutter sig enten den russisk-ortodokse kirke eller den lutherske kirke.

I populærkulturen

I Snorri Sturlusons (1178-1241) publikationer står der, at en samisk kvinde, Snøfrid, giftede sig med Harald Fairhair; desuden blev ingen af hendes børn eller børnebørn konger; først da Harald Hardrada blev konge, blev hendes blod en del af den kongelige families blod.

Relaterede sider

• Nomader