Den samiske etniske gruppe i Norge, eller samerne i Norge, er en del af en etnisk gruppe, som også lever i Sverige, Finland og Rusland.

I Norge ligger et af samernes kerneområder i flere nordlige kommuner, især Kautokeino, Karasjok, Porsanger, Tana, Nesseby (tidligere Finnmark fylke) og Kåfjord i Troms.

Kerneområdet ligger i Norges del af Sapmi (eller Lapland). (Lapland er en del af fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland).

De samiske sprog i Norge er primært nordsamisk, lulesamisk og sydsamisk, men flere andre samiske varianter findes i mindre miljøer. Nordsamisk er det mest talte samiske sprog i Norge, mens lulesamisk og sydsamisk har færre talere og er mere stedbundne. Der findes også andre samiske sprogformer med få talere, og mange af dem vurderes som truede.

Historie

Samerne har boet i Sápmi gennem årtusinder som jægere, fiskere og rensdyrnomader. I de seneste århundreder har kontakten med norske, svenske, finske og russiske stater ført til ændringer i levevilkår, grænsedragninger og politikker. I perioden med norsk fornorskingspolitik (fra 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet) blev samisk sprog og kultur undertrykt i uddannelse og offentlig liv. Siden midten af 1900-tallet er der arbejdet målrettet med kulturel og sproglig revitalisering og med at anerkende samiske rettigheder.

Sprog og uddannelse

Nordsamisk er almindeligt anvendt i mange samiske lokalsamfund og i medier og undervisning i de nordlige områder. Lulesamisk og sydsamisk tales i mere begrænsede områder og har behov for aktive bevarelsesindsatser. Der er samiske skoler, sprogklasser og programmer ved offentlige institutioner samt videregående uddannelser med samisk undervisning, fx Sámi allaskuvla (samisk lærer- og videregående uddannelse) i Kautokeino.

Kerneområder, rettigheder og forvaltning

Ud over kommunerne nævnt ovenfor er mange områder i nord præget af samisk kultur og sprog. I Norge findes institutioner og love, der anerkender samiske rettigheder, f.eks.:

  • Sametinget (Sametinget i Norge) — et folkevalgt organ, etableret i 1989, som repræsenterer samerne og rådgiver norske myndigheder i samiske spørgsmål.
  • Lovgivning til beskyttelse af samisk sprog og kultur, herunder retten til undervisning på samisk i visse områder.
  • Finnmarksloven (og oprettelsen af Finnmarkseiendommen) — en særordning, der regulerer forvaltning af arealer i det tidligere Finnmark fylke og sikrer lokal medbestemmelse.

Kultur og erhverv

Rensdyrhold er et centralt kulturelt og økonomisk kendetegn for mange samiske samfund, men samerne er også aktive inden for fiskeri, håndværk, kunst, undervisning, offentlige tjenester og turisme. Samisk kunsthåndværk (duodji), musik (joik) og traditionelle klædedragter (kofte) er vigtige kulturelle udtryk, der både bevares lokalt og præsenteres internationalt.

Moderne udfordringer og revitalisering

Samer i Norge arbejder fortsat med spørgsmål om sprogbevarelse, lands- og rettighedsspørgsmål, miljøpåvirkninger af traditionelt næringsgrundlag og kulturel genopbygning efter årtiers assimileringspolitik. Der er voksende fokus på at styrke samisk undervisning, sikre brug af samiske sprog i offentlig forvaltning og bevare traditionelle leveområder. Samtidig fejres samisk kultur bredt — blandt andet markeres den samiske nationaldag den 6. februar, og der afholdes en række kulturelle festivaler og events.

Hvor kan man lære mere?

For at få dybere indsigt kan man besøge lokale museer, samiske kulturinstitutter, Sametingets officielle sider eller lokale sprog- og kulturcentre i de samiske kerneområder. Mange kommuner i det nordlige Norge tilbyder også information om samiske tjenester, sprogtilbud og arrangementer.