Ulven (Canis lupus) – biologi, underarter og hundens oprindelse
Ulven (Canis lupus) — læs om biologi, underarter, truede bestande og hvordan ulven blev hundens forfader. Fakta, forskning og naturhistorie samlet.
Ulven (Canis lupus) er et pattedyr i ordenen Carnivora. Den omtales ofte som både skovulv og gråulv, selvom farve og størrelse varierer meget mellem populationer.
Udbredelse og levesteder
Canis lupus har en af de største naturlige udbredelser blandt rovdyr og findes i store dele af Nordamerika, Europa, Asien og nogle arktiske områder. Ulve lever i meget forskellige habitater — fra arktisk tundra og boreale skove til åbne stepper og bjergområder. Hver bestand tilpasser sig lokale forhold ved at ændre fødevalg, flokstørrelse og territoriestørrelse.
Udseende og størrelse
Udseendet varierer fra næsten hvid hos den arktiske ulv til gråbrune, rødlige eller næsten sorte individer. Voksne ulve vejer typisk mellem 20 og 60 kg afhængig af underart og område; hanner er som regel større end hunner. De har lange ben, en kraftig brystkasse og tænder tilpasset til at fange og flå byttedyr.
Social struktur og adfærd
Ulve er sociale dyr, der lever i familiebaserede flokke bestående af et avlspar (ofte kaldet alfa-hannen og alfa-hunnen) og deres afkom flere år i træk. Flokkens samarbejde er vigtigt ved jagt på store byttedyr som hjorte, elge og vilde får, og for at forsvare territoriet mod andre ulve eller rovdyr.
Føde og jagt
Ulve er tilpasningsdygtige opportunister. Deres primære byttedyr er store planteædere, men de tager også mindre pattedyr, ådsler, fugle og til tider frugt. Jagt foregår ofte i grupper; flokkens koordinerede angreb øger chancen for at nedlægge større byttedyr.
Formeringsbiologi
Parringssæsonen ligger typisk om vinteren, og efter en drægtighed på omkring 63 dage føder hunnen normalt 4–6 hvalpe i en hule eller i tæt krat. Hvalpene er afhængige af forældrene i de første uger og bliver gradvist introduceret til fast føde gennem opvæksten. Ungerne bidrager nogle gange til flokkens jagt efter de er blevet større.
Vokalisationer og kommunikation
Ulve kommunikerer gennem kulørte lyde som hylen, knurren og gøen samt kropssprog og duftmarkeringer. Hylen bruges til at samle flokken, markere territoriegrænser og koordinere jagt, og det kan også fungere som socialt samlingssignal mellem spredte flokke.
Underarter og bevaringsstatus
Der findes mange forskellige ulveunderarter, f.eks. den arktiske ulv, den mexicanske gråulv og forskellige eurasiske og nordamerikanske former. Nogle af disse underarter er truede lokalt eller globalt og optræder på lister over truede arter. Generelt er arten Canis lupus ifølge IUCN klassificeret som "mindst bekymrende", men enkelte bestande kræver fortsat aktiv beskyttelse og genslytningsindsatser.
Relationen til hunden
Ulven er forfaderen til den tamme hund. En nyere undersøgelse viste, at husholdningshunden nedstammer fra ulve, der blev tæmmet for mindre end 16.300 år siden syd for Yangtze-floden i Kina. Der findes dog flere teorier og studier om tid, sted og antal tæmningstilfælde — nogle peger på flere uafhængige tæmninger i forskellige regioner.
Økologisk rolle og menneskelig konflikt
Som topprædator spiller ulven en vigtig rolle i økosystemet ved at regulere byttedyrbestande og dermed påvirke vegetation og hele fødekæden. Samtidig kan ulve komme i konflikt med mennesker ved at angribe tamdyr, hvilket har ført til jagt, fredningstiltag og kompenserende ordninger i forskellige lande. Effektive løsninger kombinerer rovdyrsbeskyttelse med forebyggende foranstaltninger som fårehegn, vagthunde og økonomisk kompensation.
Interessante fakta
- Ulve kan tilbagelægge store afstande — enkelte individer vandrer hundreder af kilometer for at finde nyt territorium eller en partner.
- Ulve har en gennemsnitlig levetid på 6–8 år i naturen, men enkelte kan blive væsentligt ældre i fangenskab.
- Genetiske studier af ulve og hunde hjælper os med at forstå både artsdannelse, tilpasning og menneskets rolle i dyrearts udvikling.
Selvom ulven i mange områder er kommet sig efter tidligere drastiske nedskæringer, kræver bevarelsen fortsat opmærksomhed på lokal forvaltning, forskning og dialog mellem naturforvaltere og lokalsamfund.
Udseende
Voksne ulve er normalt mellem 1,4 og 1,8 meter lange fra næse til hale, afhængigt af underarten. Ulve, der lever langt mod nord, har tendens til at være større end ulve, der lever længere mod syd. Som voksne ulve kan de typisk veje mellem 23 og 50 kg (51 til 110 lb). Den tungeste ulv, der er registreret, vejede 86 kg (190 lb).
Ulven har en lang snude, korte ører, lange ben og en lang, busket hale.
Ulve måler normalt 26-38 tommer ved skulderen. Ulve har en pels, der består af to lag. Det øverste lag er modstandsdygtigt over for snavs, og det nederste lag er vandafvisende. Farven på deres pels kan være en kombination af grå, hvid, taupe, brun og sort.
Livet
Ulve lever i grupper, der kaldes "flokke". De er flokjægere. Medlemmerne af flokken er normalt familiemedlemmer, ofte kun forældrene og deres afkom. Ulve, der ikke er familiemedlemmer, kan slutte sig til flokken, hvis de ikke har deres egen flok. Rudler består normalt af op til 12 ulve, men de kan være så små som to eller så store som 25 ulve. Lederne kaldes forældrehannen (ynglehannen) og forældrehunnen (ynglehunnen). Deres territorium er markeret ved hjælp af duft og hyl; de vil bekæmpe enhver ubudne gæst. Unge ulve kaldes "hvalpe" eller "hvalpe". Voksne hunner føder normalt fem eller seks hvalpe i et kuld.
Ulve laver en lyd, der kaldes et hyl. De hyler for at kommunikere med hinanden over store afstande og for at markere grænserne for deres territorium. Ulve har et kompliceret kropssprog.
Ulve kan løbe meget hurtigt og langt. En ulv kan løbe 20-30 miles på en dag.
Gråulve kan leve seks til otte år. I fangenskab kan de leve i op til 17 år.
Kost
Ulve er kødædere og spiser hovedsageligt mellemstore til store hovdyr (unguligrader), men de spiser også gnavere, insektædere og ræve. Nogle ulve er blevet set spise laks, sæler, strandede hvaler, øgler, slanger og fugle. De spiser også elge, bisoner, hjorte og andre store dyr. Ulve forfølger normalt gamle eller syge dyr, men det er ikke altid, de fanger det, de forfølger. De kan gå flere dage uden mad. Nogle gange er kun en ud af tolv jagter vellykkede. Men den måde, de spiser på, forbliver den samme. Alfahannen og -hunnen spiser først. Derefter spiser de andre medlemmer. Nogle gange (især hvis det bytte, de har nedlagt, er stort) kan ulve gemme mad og komme tilbage samme dag for at spise det. Ulve har meget skarpe tænder, som hjælper dem med at rive store stykker kød ud af et dødt dyr. De kan spise op til 2/7 af deres kropsvægt. Ulve sluger også mad og bringer det op igen, så hvalpene kan spise det.
Habitat
Ulve findes i Europa, Asien og Nordamerika. De kan leve i skove, ørkener, bjerge, tundra, græslandskaber og nogle gange omkring byer.
Hvor de forskellige underarter af grå ulve lever
Arktisk ulv
Den arktiske ulv er muligvis en underart af den grå ulv. Den lever i den canadiske del af polarcirklen samt i Grønland og Island.
De arktiske ulves levesteder er meget fjendtlige. Man ved ikke meget om deres livsstil. De er mere venlige end andre ulve, men de kan stadig være meget aggressive.
Deres vinterpels er meget modstandsdygtig over for kulde. Ulve i nordlige klimaer kan hvile komfortabelt i åbne områder ved -40 °C ved at placere deres snude mellem bagbenene og dække deres ansigt med halen. Ulvepelsen er bedre isolerende end hundepelsen og samler ikke is, når varm ånde kondenseres mod den. Siden omkring 1930 er kraniet hos mange arktiske ulve blevet mindre. Dette kan skyldes hybridisering mellem ulve og hunde. De er 0,91 m høje, når de er voksne. Voksne arktiske ulve vejer omkring 34 til 54 kg (75 til 120 pund). Arktiske ulve lever i en gruppe på 7-20 ulve. De kan leve op til 5-10 år i naturen. De kan leve i 14 år, hvis de bliver passet godt på i en zoologisk have.
Ulve og mennesker
Selv om mange mennesker tror, at ulve er forfærdelige og onde væsner, er de faktisk meget blidere, end mange forestiller sig. Hovedårsagen til, at ulve bliver voldelige, er, at de måske er syge eller for at beskytte andre ulve i flokken. Mange mennesker rundt om i verden, især i Canada og Alaska, har huskies som kæledyr: de er en nær slægtning til ulven.
For et par år siden blev ulve sat tilbage i Yellowstone National Park i Wyoming for at yngle, fordi de var ved at blive truet. Ulvene har haft stor succes i parken. Der havde ikke været ulve der i lang tid på grund af jagt og forgiftet vand. Mange mennesker var ikke glade for dette, fordi de var bange for, at ulvene ville æde fårene og køerne i nærheden af parken. Ulve spiser dog kun husdyr, når de ikke kan finde vilde byttedyr.
Udryddelse i Storbritannien
Ulvene i Storbritannien blev alle dræbt efter århundreders jagt. De sidste ulve overlevede i det skotske højland. Der er en legende om, at den sidste ulv blev dræbt der i 1743 af en person ved navn MacQueen.
Inden for de sidste ti år er der foretaget undersøgelser, som går ind for at lade nye ulve komme ind og leve i den engelske natur og det skotske højland igen. En af undersøgelserne blev foretaget i 2007. Forskere fra Norge, Storbritannien og Imperial College London besluttede, at ulve ville hjælpe med at tilføre planter og fugle tilbage, som nu bliver ædt af hjortevildt. Ulvene ville holde hjortebestanden lavere. Folk var generelt positive, men landmænd, der bor i landdistrikterne, ønskede at få betaling for husdyr, der blev dræbt af ulvene.
I populærkulturen
- Mange folkeeventyr, som f.eks. Rødhætte og De tre små grise, indeholder ulve.
- Minecraft har ulve, som kan tæmmes.
Søge