Migration | når dyr bevæger sig i en regelmæssig cyklus
For personer se Menneskeoverflytning; for data se Datamigration.
Migration er, når dyr bevæger sig i en regelmæssig cyklus. F.eks. går karibuer i Arktis sydpå om vinteren og vender tilbage om sommeren, når det er varmere. Mange fugle trækker, f.eks. gæs og storke.
Migration er en rejse over lange afstande for at finde et nyt levested. Udløsende faktorer for migrationen kan være det lokale klima, den lokale tilgængelighed af føde eller årstiden. For at blive regnet som en egentlig migration og ikke blot som en lokal spredning, skal bevægelsen være en årlig eller sæsonbestemt begivenhed.
Mange fugle flyver til varmere steder om vinteren, og det samme gør nogle insekter som f.eks. den vandrende græshoppe. Unge atlanterhavslaks forlader den flod, hvor de er født, når de har nået en størrelse på nogle få centimeter (cm).
Mange arter i havet har en daglig vandring. Planktonerne flytter op om dagen, hvor der er lys, og ned om natten, hvor de er sværere at finde. De mange arter, der lever af dem, følger dem op og ned.
Migration er en evolutionær kraft. Det skyldes, at den er en vigtig kilde til naturlig udvælgelse. Det er normalt nødvendigt, at det lykkes for vandrende dyr at gennemføre rejsen, for at de kan formere sig.
Mange dele af verden har et stærkt sæsonbetonet klima. For at kunne overleve er mange arter nødt til at yngle et sted og senere spise et andet sted for at overleve. Det enkleste eksempel er de afrikanske planteædere, som følger græsvæksten i Østafrika. Denne region har sæsonbestemt nedbør og dermed sæsonbestemt vækst af græs. Deres rovdyr følger dem.
Gnu på vej over en flod i Østafrika
Fugletræk
Fugletræk er den regelmæssige sæsonbestemte bevægelse, normalt nord og syd langs en "flyvevej", mellem yngle- og overvintringsområder. Mange fuglearter trækker. Mange fugle dør, når de trækker, og det er primært for at få mad. Det sker mest på den nordlige halvkugle, hvor fuglene ledes ind på bestemte ruter af naturlige barrierer som Middelhavet eller Det Caribiske Hav.
Den arktiske terner har rekorden for fugle på langdistancetræk. Den flyver hvert år mellem de arktiske ynglepladser og Antarktis. Albatrosser flyver rundt om jorden og flyver over de sydlige oceaner. Manxhejren trækker 14 000 km mellem sine nordlige ynglepladser og det sydlige hav. Kortere vandringer er almindelige, herunder vandringer i højderne op og ned ad bjerge som Andesbjergene og Himalaya.
Store afstande
Eftersom den afstand, som nogle fugle tilbagelægger på træk, kan være enorm, hvorfor så store afstande? Træk er nyttigt for fuglene, fordi årstidsforskellene er til deres fordel. Så vidt vides er trækinstinktet arveligt: Fuglene kan ikke træffe et personligt valg i denne henseende. Alligevel er det ikke alle arter, der trækker. Der er en omkostning ved træk i form af det antal fugle, der dør undervejs. Der er kun en fordel, hvis de fugle, der flytter, har bedre mulighed for at efterlade sig efterkommere. Der er blevet foretaget undersøgelser af træk siden det 18. århundrede. Der er stadig meget, vi ikke ved om det.
Historisk set ville fugletrækningen være begyndt, da kontinenterne lå tæt på hinanden. Den kan være begyndt i den øvre kridttid eller i palæocæn. Efterhånden som kontinenterne gled fra hinanden, blev fugletrækningerne længere og længere. Det giver mening, og det er sandsynligvis også det, der skete. Der er ingen direkte beviser.
Eksempler på langtrækkende fugletrækruter
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er migration?
A: Migration er en rejse over lange afstande for at finde et nyt levested. Den kan udløses af det lokale klima, fødetilgængelighed eller årstiden og omfatter normalt en årlig eller sæsonbestemt begivenhed.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på dyr, der vandrer?
A: Eksempler på dyr, der vandrer, er karibuer i Arktis, gæs, storke, vandrende græshopper og atlanterhavslaks. Plankton har også en daglig vandring.
Spørgsmål: Hvad er den evolutionære kraft bag migration?
Svar: Migration er en evolutionær kraft, fordi den er en vigtig kilde til naturlig udvælgelse. Det er normalt nødvendigt, at det lykkes for vandrende dyr at gennemføre rejsen, for at de kan formere sig.
Spørgsmål: Hvorfor er mange arter nødt til at yngle et sted og spise et andet sted?
Svar: Mange arter er nødt til at yngle et sted og spise et andet sted, fordi de lever i områder med et stærkt sæsonbestemt klima, hvor de er nødt til at følge væksten af græs eller andre fødekilder, som måske ikke er tilgængelige hele året rundt.
Spørgsmål: Hvordan påvirker det rovdyrene?
Svar: Det påvirker rovdyrene, fordi de følger deres bytte, når de bevæger sig rundt og leder efter fødekilder, der er tilgængelige på forskellige tidspunkter i løbet af året.
Spørgsmål: Er der nogen menneskelige eksempler på migration?
A: Ja, mennesker oplever også menneskelig migration, når de rejser over lange afstande for at finde et nyt hjem eller levested af forskellige årsager, f.eks. krig eller økonomiske muligheder.
