Hvidehavet - russisk indsejling i Barentshavet: geografi og fakta
Hvidehavet: geografi og fakta om Ruslands indsejling i Barentshavet — beliggenhed, Arkhangelsk, Kola-halvøen, strategisk betydning og Hvidhavs-Baltiske Kanal.
Det Hvide Hav er en sydlig indsejling i Barentshavet. Det ligger på den russiske nordvestkyst og er omgivet af Karelen mod vest, Kola-halvøen mod nord og Kanin-halvøen mod nordøst. Hele Det Hvide Hav ligger inden for russisk kontrol og betragtes i praksis som del af Ruslands indre farvande. Området er administrativt delt mellem Arkhangelsk og Murmansk Oblasts samt Republikken Karelen.
Geografi
Det Hvide Hav er relativt lille sammenlignet med de store oceaner, men har en kompleks kystlinje med flere store bugter og fjorde. De vigtigste bugter er:
- Dvinskaya-bugten (Northern Dvina Bay) ved byen Arkhangelsk
- Onega-bugten
- Mezensky-bugten
- Kandalaksha-bugten
Floder som Severnaja Dvina (Northern Dvina), Onega, Mezen og Vyg fører ferskvand ind i havet, hvilket gør saltholdigheden lavere end i åbent hav. Havet er generelt lavt til middel-dybt med lavere gennemsnitsdybde end de omkringliggende oceaner og med dybere render visse steder.
Klima og isforhold
Klimaet omkring Det Hvide Hav er subarktisk. Om vinteren dækker is store dele af havet, og farvandet kan være isfyldt i mange måneder. Om sommeren smelter isen i stor udstrækning, hvilket åbner for skibstrafik; dog er isbrydere ofte nødvendige i skuldersæsonerne. Sæsonernes varighed og isforholdene varierer fra år til år og påvirkes af både lufttemperatur og havstrømme.
Historie og betydning
Den store havn Arkhangelsk ligger ved Det Hvide Hav og har historisk været en af Ruslands vigtigste havne mod vest. Området har været og er fortsat vigtigt som flåde- og ubådsbase, især i sovjetisk tid og i efterkrigsårene. Nærliggende byer og værfter, for eksempel Severodvinsk ved Arkhangelsk, har været centrale i skibsbygning og ubådsproduktion.
En væsentlig forbindelseslinje er Den hvidhavs-baltiske kanal, som forbinder Det Hvide Hav med Østersøen. Kanalen blev anlagt i begyndelsen af 1930'erne og byggede for at give skibsfart og industri en indre forbindelsesrute mellem nordhavene og Baltikum.
Økologi og fiskeri
Det Hvide Hav har et særpræget økosystem præget af brakvand og kolde forhold. Typiske arter inkluderer forskellige torskearter, sild, brisling og lokale krebsdyr. I bugterne og i flodmundingerne er der også laks og andre ferskvandsnære bestande. Havet er også hjem for havpattedyr som sæler og periodisk cetaceer som hvidhval (beluga) i visse områder, samt mange havfuglearter.
Fiskeri har traditionelt været en vigtig næringsvej for lokalsamfundene langs kysten, men klimaforandringer, overfiskning og forurening påvirker bestandenes sundhed og bæredygtighed.
Havne, skibsfart og infrastruktur
- Arkhangelsk er den største havn ved Det Hvide Hav og et historisk handels- og skibsbyggercenter.
- Mindre havne og havnefællesskaber ligger langs bugterne og understøtter lokal fiskeri- og skovbrugsindustri.
- Den hvidhavs-baltiske kanal gør det muligt at sejle mellem Det Hvide Hav og Østersøen, men kanalen er begrænset af dybde og størrelse på skibe.
Kultur og beskyttelse
Langs kysten findes kulturelt og historisk vigtige steder, blandt andet Solovetskij-øerne med deres berømte klosterkompleks, som også er et vigtigt kulturarvssted. Området har også en mørk historie i forbindelse med brugen af tvangsarbejde i byggeprojekter i 1930'erne.
Der findes naturbeskyttede områder og lokal forvaltning, der arbejder med at beskytte sårbare habitater, fugletræk og marine bestande, men udfordringer med forurening og klimaændringer fortsætter.
Praktiske forhold
Hvis man planlægger sejlads eller rejser i regionen, er det vigtigt at tage højde for hurtige vejrskift, isforhold og begrænset infrastruktur langs visse kyststrækninger. Sæsonmæssig turisme forekommer, især til historiske steder som Solovetskij-øerne, men adgangen kan være begrænset uden lokal planlægning.
Det Hvide Hav er på engelsk et af de fire have, der er opkaldt efter farver: de andre er Sortehavet, Rødehavet og Gulehavet.
Kandalaksha-bugten
Geografi
Der er fire hovedbugter eller bugter i Det Hvide Hav. Kandalaksha-bugten ligger i den vestlige del af Det Hvide Hav. Det er den dybeste del af havet og når 340 meter (1.115 fod). I syd modtager Onega-bugten Onega-floden. Mod sydøst modtager Dvina-bugten den nordlige Dvina-floden ved den store havn Arkhangelsk. På den østlige side, over for Kola-halvøen, ligger Mezen-bugten. Den modtager Mezen-floden og Kuloy-floden. Andre større floder, der løber ud i havet, er Vyg, Niva, Umba, Varzuga og Ponoy.
Havbunden i den centrale del og i Dvina-bugten er dækket af silt og sand. Bunden i den nordlige del, Kandalaksha-bugten og Onega-bugten er en blanding af sand og sten.
Det Hvide Hav har et stort antal øer, men de fleste af dem er små. Den største øgruppe er Solovetsky-øerne. De ligger næsten midt i havet, nær indsejlingen til Onega-bugten. Kiy-øen i Onega-bugten er vigtig på grund af et historisk kloster. Velikiy-øen, tæt på kysten, er den største ø i Kandalaksha-bugten.
Sommerdag på en strand nær Severodvinsk, på den sydøstlige kyst af havet
Kysten af Onega-bugten på øen Kiy
Fauna og økonomi
Havet har mere end 700 arter af hvirvelløse dyr, omkring 60 fiskearter og 5 arter af havpattedyr. Fiskeriet er lille. De fisker mest efter grønlandssæl, ringsæl, sild, safrantorsk, europæisk smelt, atlanterhavstorsk og atlanterhavslaks. Der er en tangindustri under udvikling.
Det Hvide Hav er et vigtigt trafikcenter i det nordvestlige Rusland. Kanalen mellem Det Hvide Hav og Østersøen forbinder det gennem Onegasøen med Østersøen og den store by og havn Sankt Petersborg. Østersøen er på sin side forbundet med Volga-Baltic Waterway til Volga-floden, Sortehavet, Det Kaspiske Hav og Azovhavet. De største havne ved Det Hvide Hav er Arkhangelsk, Belomorsk, Onega, Mezen, Kem, Kandalaksha og Umba. Selv om det er frosset om vinteren, kan bådene sejle på havet hele året rundt på grund af isbrydere.
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger Det Hvide Hav?
A: Det Hvide Hav ligger på Ruslands nordvestkyst.
Q: Hvilke landområder grænser op til Det Hvide Hav?
A: Karelen grænser op til Hvidehavet mod vest, Kolahalvøen mod nord og Kaninhalvøen mod nordøst.
Q: Hvem kontrollerer Det Hvide Hav?
A: Det Hvide Hav er under russisk kontrol og anses for at være en del af Ruslands indre farvande.
Q: Hvilke områder i Rusland gør krav på Det Hvide Hav som deres eget?
A: Det Hvide Hav er delt mellem Arkhangelsk og Murmansk Oblast og Republikken Karelen.
Q: Hvad er den største havn ved Det Hvide Hav?
A: Den største havn ved Det Hvide Hav er Arkhangelsk.
Q: Hvad er Hvidehavs-Østersøkanalen?
A: Hvidehavs-Østersøkanalen er en kanal, der forbinder Hvidehavet med Østersøen.
Q: Hvor mange have er navngivet på engelsk efter almindelige farveudtryk?
A: Fire have er navngivet på engelsk efter almindelige farveudtryk, herunder Det Hvide Hav, Sortehavet, Det Røde Hav og Det Gule Hav.
Søge