Harald Hardrada
Harald Sigurdsson var også kendt som Harald af Norge ( oldnordisk: Haraldr Sigurðarson; ca. 1015 - 25. september 1066). Han blev også kaldt Hardrada ( oldnordisk: harðráði, moderne norsk: Hardråde ("streng rådgiver" eller "hård hersker") i sagaerne).
Harald var konge af Norge (som Harald 3.) fra 1046 til 1066. Han gjorde også forgæves krav på den danske trone indtil 1064 og den engelske trone i 1066. Før han blev konge havde Harald tilbragt omkring femten år i eksil som lejesoldat og militærkommandant i Kievan Rus' og i VarangianGuard i det byzantinske rige.
Da han var femten år gammel, i 1030, kæmpede Harald sammen med sin halvbror Olaf mod Knud (Knud). Olaf forsøgte at genvinde den norske trone, som han havde mistet til den danske kong Knud den Store to år tidligere. I slaget blev Olaf og Harald besejret af styrker, der var loyale over for Cnut. Harald blev tvunget i eksil til Kievan Rus' (den tidlige form for Rusland). Efter nogen tid i storfyrst Jaroslav den Vises hær drog han videre til Konstantinopel med sine ledsagere omkring 1034. I Konstantinopel kommanderede han den byzantinske varangiske garde.
Harald blev rig i sin tid i det byzantinske rige. Han sendte pengene til Yaroslav i Kievan Rus' for at opbevare dem i sikkerhed. Han forlod endelig byzantinerne i 1042. Han ankom tilbage til Kievan Rus' for at forberede sin kampagne for at genvinde den norske trone. I hans fravær havde Olafs uægte søn Magnus den Gode overtaget tronen. Magnus var også blevet konge af Danmark.
I 1046 sluttede Harald sig sammen med Magnus' rival i Danmark, Svend 2. af Danmark, og begyndte at plyndre den danske kyst. Magnus, der ikke ønskede at kæmpe mod sin onkel, gik med til at dele kongedømmet med Harald, da Harald til gengæld ville dele sin rigdom med ham. Medherredømmet sluttede brat det næste år, da Magnus døde, så Harald blev enehersker over Norge.
Indenrigspolitisk knuste Harald al modstand og skitserede Norges forening under et nationalt styre. Haralds regeringstid var sandsynligvis præget af relativ fred og stabilitet, og han etablerede en levedygtig møntøkonomi og udenrigshandel. Harald, der sandsynligvis forsøgte at genoprette Knuds "Nordsøimperium", gjorde også krav på den danske trone og brugte næsten hvert år indtil 1064 på at plyndre den danske kyst og bekæmpe sin tidligere allierede, Svend. Selv om felttogene var vellykkede, lykkedes det ham aldrig at erobre Danmark.
Ikke længe efter at Harald havde givet afkald på sit krav på Danmark, svor den tidligere jarl af Northumbria, Tostig Godwinson, bror til den engelske konge Harold Godwinson, Harald sin troskab og opfordrede ham til at gøre krav på den engelske trone. Harald invaderede Nordengland med 10.000 tropper og 300 langskibe i september 1066, foretog et angreb på kysten og besejrede de engelske regionale styrker fra Northumbria og Mercia i slaget ved Fulford nær York. Selv om Harald i første omgang havde succes, blev han besejret og dræbt i et angreb fra Harold Godwinsons styrker i slaget ved Stamford Bridge, som udslettede næsten hele hans hær. Moderne historikere har ofte betragtet Haralds død, som satte en stopper for hans invasion, som afslutningen på vikingetiden. I den berømte angelsaksiske krønike er disse begivenheder nedfældet.
Portræt af Harald Hardrada fra det 13. århundrede, fra den engelske krønikeskriver Matthew Paris' (ca. 1200-1259) liv om kong Edward Bekenderen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Harald Sigurdsson?
Svar: Harald Sigurdsson var en konge af Norge fra 1046 til 1066, også kendt som Harald af Norge og Hardrada.
Q: Hvad lavede Harald før han blev konge?
Svar: Før han blev konge, havde Harald tilbragt omkring femten år i eksil som lejesoldat og militærkommandant i Kievan Rus' og i Varangian Guard i det byzantinske rige.
Spørgsmål: Hvordan opnåede han rigdom i sin tid i det byzantinske rige?
A: I sin tid i det byzantinske rige blev Harald rig ved at sende penge til Yaroslav i Kievan Rus' til opbevaring.
Spørgsmål: Hvem var Magnus den Gode?
Svar: Magnus den Gode var Olafs uægte søn, som var blevet konge af Danmark, mens Harald var væk.
Spørgsmål: Hvad blev Magnus og Harald enige om, da de slog sig sammen?
Svar: Da Magnus og Harald slog sig sammen, blev de enige om, at Magnus ville dele kongemagten med ham, hvis han delte sin rigdom med ham.
Spørgsmål: Hvad skete der efter Magnus' død? A: Efter Magnus døde, blev Harald enehersker over Norge. Han nedkæmpede al modstand indenlands og etablerede en levedygtig møntøkonomi og udenrigshandel.
Spørgsmål: Hvordan døde Harald? Svar: Harold døde, da han invaderede Nordengland med en hær på 10.000 soldater og 300 langskibe, men blev besejret af Harold Godwinsons styrker i slaget ved Stamford Bridge, som udslettede næsten hele hans hær.
