Taíno: Karibisk oprindelige folk — historie, kultur og udbredelse
Opdag Taíno-folket: deres historie, kultur, tro og udbredelse i Caribien før Columbus — oprindelse fra Sydamerika og spredning til De Store og Små Antiller.
Taínos var et indfødt folk, der levede i Amerika, før Columbus ankom der. De kom fra den caribiske kyst i Sydamerika. Omkring 1200 e.Kr. flyttede de nordpå til økæden af de små Antiller og de store Antiller.
Da Christoffer Columbus kom til Amerika, boede tainoerne på Bahamas, de store Antiller (Cuba, Jamaica, Hispaniola og Puerto Rico) og nogle af øerne i de nordlige små Antiller. Deres kultur var forskellig fra Arawak-folkenes kultur (en anden indfødt gruppe i Sydamerika). De var det første folk, som spanierne mødte i Amerika.
Oprindelse og udbredelse
Taínos stammer fra Arawak-talende befolkninger i den nordlige del af Sydamerika, særligt områderne omkring Orinoco-floden i nutidens Venezuela og det nordlige Brasilien. Gennem flere århundreder spredte grupper sig nordpå via øerne i Det caribiske Hav. I den fase, der ofte kaldes den klassiske Taíno-periode, var de særligt udbredt i de Greater Antilles (de store Antiller) og i dele af de nordlige Lesser Antilles (små Antiller) samt på Bahamas.
Samhørighed og samfundsstruktur
Taíno-samfund var ofte organiseret i landsbyer kaldet yucayeque, hvor flere husstande boede tæt sammen. Det politiske system var hierarkisk med en høvding, kaldet cacique, som havde både politisk og religiøs indflydelse. Under caciquen stod en gruppe af adelige (ofte kaldet nitaíno), mens bønder og arbejdere udgjorde den bredere befolkning (ofte kaldet naboria). Der var også religiøse specialister, bohique (shamaner), som ledede ritualer og medicinsk praksis.
Økonomi og dagligliv
- Landbrug: Hovedafgrøden var kassava (maniok), dyrket i conuco-muldhøje for at beskytte mod erosion og forbedre frugtbarheden. Derudover dyrkede de majs, søde kartofler, bønner, squash og frugter.
- Fiskeri og jagt: Fiskeri, fangst af havdyr og jagt på småvildt supplerede kosten. De brugte kanoer til fiskeri og transport mellem øerne.
- Håndværk: Taínoerne fremstillede kurve, redskaber, keramisk brugskunst og vævninger. De byggede bohío-huse med stråtag og enkle redskaber.
Religion, kunst og ceremonier
Religionen var animistisk og fokuserede på ånder og forfædre. Vigtige religiøse genstande var zemis — skulpturer eller ikoner, som repræsenterede ånder, forfædre eller kraftfulde kræfter. Rituel praksis inkluderede trance, offer og ceremonielle fester kaldet areitos, hvor sang, dans og fortælling blev brugt til at bevare historie og lov.
Et kendt ritual var cohoba, hvor shamanen indtog eller pustede en psykoaktiv substans for at kommunikere med ånderne. Taínoerne spillede også boldspillet batey i særlige pladser; disse baner og de tilhørende stensætninger og petroglyffer findes stadig i arkæologiske udgravninger.
Mødet med europæerne og eftervirkninger
Da europæerne, først og fremmest spanierne, ankom i slutningen af 1400-tallet, indledtes en periode med dramatiske ændringer. Først var der udveksling af varer og information, men snart førte kolonisering til tvangsarbejde (en form for encomienda), vold, deportation og udbredt smitte af tegnede sygdomme som kopper og mæslinger. Disse sygdomme, sammen med hårdt arbejde og sociale omvæltninger, førte til et kraftigt fald i Taíno-befolkningen i løbet af det 16. århundrede.
Selvom mange kilder tidligere talte om Taínoernes "udryddelse", viser nyere forskning, at der i virkeligheden fandt en omfattende blanding sted: overlevende Taínoer blev ofte sammenflettet med afrikanske slaver og europæere, hvilket skabte nye samfund og kulturelle kombinationer.
Kulturel og genetisk arv i dag
Taínoernes indflydelse lever videre på flere måder. Flere ord fra Taíno-sproget er blevet indarbejdet i spansk og videre i andre sprog, for eksempel ord som canoa (kano), hamaca (hængekøje), barbacoa (barbecue), tabaco (tobak) og huracán (orkan). Arkæologiske fund, petroglyffer, keramiske genstande og langvarige mundtlige traditioner bidrager til forståelsen af deres kultur.
Genetiske studier har også vist taíno-ancestri i nutidige befolkninger i Puerto Rico, Den Dominikanske Republik, Cuba og andre karibiske samfund. I de senere år har der været en stigende kulturel genopvækkelse, hvor efterkommere søger at genopdage og markere taíno-identitet, sprogspor og traditioner.
Forskning og bevaring
Arkæologi, historie og genetik fortsætter med at udvide vores viden om Taíno-folkene. Udgravninger af bosættelser, grave, batey-pladser og helligsteder samt analyser af plantemateriale, redskaber og keramik hjælper med at rekonstruere dagliglivet og samfundsstrukturer. Et fokus i moderne forskning er også at anerkende taínoernes bidrag og at samarbejde med lokale samfund om bevaring af kulturarv.
Opsummering: Taínoerne var et udbredt og kulturelt avanceret folk i det førkolumbianske Caribien. De havde komplekse sociale og religiøse systemer, en rig kunst- og musiktradition og et landbrug tilpasset ø-økosystemet. Mødet med europæerne ændrede deres historie dramatisk, men taíno-arkæologi, sprogspor og genetiske tegn viser, at deres arv fortsat lever videre i Det caribiske Hav i dag.
Navn
Navnet Taíno blev givet af Columbus. Da han mødte nogle indfødte mænd, sagde de "Taíno, Taíno", hvilket betyder "Vi er gode, ædle". Columbus troede, at taíno var navnet på folket.
Rouse opdeler tainoerne i tre hovedgrupper. Den ene er de klassiske Taíno fra Hispaniola og Puerto Rico. En anden er de vestlige Taíno eller sub-Taíno, fra Jamaica, Cuba (undtagen den vestlige spids af øen) og Bahamas. Den tredje er de østlige Taíno, fra Jomfruøerne til Montserrat.
Taínos på Bahamas var kendt som '"Lucayan". (På det tidspunkt blev Bahamas kaldt Lucayas). Lucayos var Taínos, men deres kultur var mindre udviklet. Arkæologer kalder dem "sub-Taínos".
Oprindelser
Taínos' forfædre gik fra midten af Amazonasbassinet til Orinoco-dalen. Derfra gik de gennem Guyana og Venezuela og nåede til de caribiske øer.
En anden teori går ud på, at Taínos' forfædre stammer fra de colombianske Andesbjerge.
Taíno-kulturen udviklede sig i de store Antiller.
Kultur og livsstil
Taínosamfundet var opdelt i to klasser. Der var naborias (almindelige mennesker) og nitaínos (adelige). Begge klasser blev styret af høvdinge, der var kendt som caciques. Caciques kunne være enten mænd eller kvinder. Der var også bohiques (medicinmænd).
Taínos boede i landsbyer kaldet yucayeques. . Landsbyerne på Bahamas var de mindste. Taínoerne byggede store runde huse kaldet bohio, hvor flere familier boede. Cacique'en og hans familie boede i et rektangulært hus kaldet caney. Folk sov på bomuldshængekøjer (hamacas).
Taínos spillede ofte et boldspil kaldet batey. Batey var også navnet på det sted, hvor de spillede og dansede. Cacique'en sad på en stol af træ kaldet duho, eller dujo.
Dujo , en stol af træ fremstillet af Taínos.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Taínos?
A: Taínos var et oprindeligt folk, der levede i Amerika, før Columbus ankom dertil.
Q: Hvor kom tainoerne fra?
A: Taínos kom fra den caribiske kyst i Sydamerika.
Q: Hvornår flyttede Taínos nordpå til ø-kæden af De Små og Store Antiller?
A: Taíno-folket flyttede nordpå til ø-kæden af De Små og Store Antiller omkring år 1200.
Q: Hvor boede Taíno-folket, da Christoffer Columbus kom til Amerika?
A: Da Christoffer Columbus kom til Amerika, boede tainerne på Bahamas, De Store Antiller (Cuba, Jamaica, Hispaniola og Puerto Rico) og nogle øer i de nordlige Små Antiller.
Q: Hvordan adskilte Taíno-folkets kultur sig fra Arawak-folkets kultur?
A: Taíno-folkets kultur var forskellig fra arawak-folkets kultur (en anden oprindelig gruppe i Sydamerika).
Q: Hvem var de første mennesker, som spanierne mødte i Amerika?
A: Taíno-folket var det første folk, som spanierne mødte i Amerika.
Q: Hvorfra migrerede Taíno-folket oprindeligt til De Caribiske Øer?
A: Taíno-folket migrerede oprindeligt til De Caribiske Øer fra Sydamerikas caribiske kyst.
Søge