En sekvens (eller på dansk ofte kaldet en følge) er en ordnet række af elementer, som følger efter hinanden i en bestemt rækkefølge. Begrebet bruges i matematik og i mange andre fag. I almindelig tale betyder det en række hændelser, der kommer én efter én. I matematik består en sekvens af objekter (ofte tal), sat sammen i en bestemt orden. Rækkefølgen er væsentlig: (blå, rød, gul) er en anden sekvens end (gul, blå, rød). Sekvenser, der består af tal, kaldes også for forløb.
Man kan skelne mellem to hovedtyper af sekvenser. Den ene slags har en ende og kaldes endeløse (ofte omtalt som endelige sekvenser), f.eks. (1, 2, 3, 4, 4, 5). Den anden slags er uendelige sekvenser, som aldrig slutter — et enkelt eksempel er rækken af alle lige tal større end 0: 2, 4, 6, 8, … — denne række fortsætter i det uendelige.
For endelige sekvenser kan man ganske enkelt skrive alle elementerne op. For uendelige sekvenser gør man ofte på en anden måde: man angiver en regel, der fortæller, hvad det n-te element er, for et vilkårligt naturligt tal n. Formelt er en sekvens en særlig type funktion med naturlige tal som domæne. Vi skriver ofte en sekvens som , hvor
står for den n-te term i sekvensen.
Notation og almindelige måder at angive en følge
En sekvens skrives typisk som (a_n)_{n=1}^\infty eller kort (a_n). Her er n indekset (ofte et naturligt tal) og a_n betegnelsen for den n-te term. Bemærk, at nogle tekster lader n starte fra 0 i stedet for 1; det er en konvention, man bør være opmærksom på.
Der er to almindelige måder at give en sekvens på:
- Udtrykket (eksplícit) for det n-te led: f.eks. a_n = 2n, a_n = 3n + 1 eller a_n = 2^{n}. Dette kaldes en lukket form eller eksplícit formel.
- Rekursive (gentagende) definitioner: f.eks. Fibonacci-følgen givet ved a_1 = 1, a_2 = 1 og a_n = a_{n-1} + a_{n-2} for n ≥ 3. Her bestemmes hvert led ud fra tidligere led.
Typer af sekvenser og eksempler
- Aritmetisk følge: forskellen mellem to på hinanden følgende led er konstant. Eksempel: a_n = 3 + 2(n−1) giver rækken 3, 5, 7, 9, …
- Geometrisk følge: hvert led fås ved at multiplicere det forrige med en fast kvotient q. Eksempel: a_n = 2·3^{n−1} giver 2, 6, 18, 54, …
- Fibonacci-følgen (rekursiv): a_1 = 1, a_2 = 1, a_n = a_{n-1} + a_{n-2} → 1, 1, 2, 3, 5, 8, …
- Eksempel på en simpel formel: hvis a_n = 2n, så er rækken 2, 4, 6, 8, … og det 100.-te led er a_{100} = 2·100 = 200.
Vigtige egenskaber for følger
- Konvergens: En følge (a_n) konvergerer mod grænse L, hvis a_n bliver arbitrært tæt på L når n bliver stort. F.eks. konvergerer a_n = 1/n mod 0.
- Divergens: Hvis en følge ikke har en sådan grænse, siges den at divergere. Eksempel: a_n = (−1)^n springer mellem −1 og 1 og har ikke en endelig grænse.
- Monotonicitet: En følge kan være voksende (a_{n+1} ≥ a_n) eller aftagende (a_{n+1} ≤ a_n). Monotone og afgrænsede følger har ofte gode egenskaber mht. konvergens (monoton konvergenssætning).
- Begrænsethed: En følge er begrænset, hvis der findes M sådan at |a_n| ≤ M for alle n. F.eks. er a_n = sin(n) begrænset, men ikke konvergent.
- Delrækker (subsekvenser): En delrække er en følge dannet ved at tage et udvalgt uendeligt indeksudvalg n_k (k = 1,2,3,…). En sekvens kan have delrækker, som konvergerer til forskellige grænser; disse grænser kaldes ansamling- eller grænseværdier.
- Rekursive egenskaber: Mange følger beskrives bedst rekursivt (fx Fibonacci). For sådanne følger er man ofte interesseret i at finde en lukket formel eller at undersøge væksthastighed.
Relation til rækker (serier) og praktiske anvendelser
En række (serie) er summen af led i en sekvens: S_N = a_1 + a_2 + … + a_N. Spørgsmålet om række-sum som N → ∞ (konvergens af uendelige rækker) er et centralt emne i analyse og adskiller sig fra selve sekvens-begrebet, selvom de to hænger sammen gennem de partielle summer.
Tips til arbejde med følger
- Tjek altid, om indekset starter ved 0 eller 1 — det ændrer formler og første led.
- Undersøg monotonicitet og begrænsethed; de giver ofte hurtigt svar på konvergens.
- For rekursive følger: prøv at finde en lukket formel eller brug induktion/karakteristiske polynomier (til lineære rekurrencer) for at analysere dem.
- Husk, at en følge som funktion f: N → X gør mange begreber fra funktionsanalyse anvendelige (grænse, kontinuitet for afledte konstruktioner, osv.).
Reglen kunne f.eks. være, at det, der står på n-te sted, er tallet 2×n (2 gange n). Dette fortæller os, hvad hele sekvensen er, selv om den aldrig slutter. Det første tal er 2×1, som er 2. Det andet tal er 2×2, eller 4. Hvis vi vil vide, hvad det 100-te tal er, kan vi blot beregne 2×100 og få 200. Uanset hvilken ting i sekvensen vi ønsker, kan reglen fortælle os, hvad det er.