Domesticering: Hvad er det, og hvordan påvirker det dyr og planter?
Lær hvad domesticering er, hvordan menneskelig avl ændrer dyr og planter, og hvilke konsekvenser det har for økologi, landbrug og kæledyr.
Domesticering er en proces, hvor vilde dyr eller planter gradvis ændrer sig, fordi mennesker holder, avler eller dyrker dem over mange generationer. Det latinske ord betyder bogstaveligt "at gøre egnet til hjem" og dækker både biologiske, adfærdsmæssige og morfologiske forandringer, som gør organismen mere nyttig eller håndterbar for mennesker.
Hvordan foregår domesticering?
Domesticering sker typisk ved kunstig udvælgelse, hvor mennesker vælger hvilke individer, der må få afkom. Der skelnes ofte mellem:
- Ubevidst (unconscious) selektion: Mennesker udvælger indirekte planter og dyr ved at foretrække dem, der klarer sig bedst i nærheden af mennesker (fx de planter, der spontant gror nær bosættelser).
- Bevidst (conscious) selektion: Mennesker vælger eksplicit for ønskede egenskaber, fx mere mælkeproduktion, større frø eller tammere adfærd.
Ud over selektion spiller også genetisk drift, indavl og krydsning mellem populationer en rolle. Moderne avlsmetoder bruger desuden kendskab til genetik, genomkartlægning og bioteknologi til at fremskynde eller præcisere ændringer.
Tidslinje og eksempler
Den første domesticering af dyr og planter begyndte i forskellige dele af verden på forskellige tidspunkter. Mennesket begyndte tidligt at tæmme hunde — formentlig for mindst 15.000 år siden (muligvis tidligere) — mens den systematiske domesticering af mange husdyr og afgrøder skete i forbindelse med den første landbrugsrevolution i den neolitiske periode. I den neolitiske revolution domesticerede mennesket blandt andet får og geder, og senere kom kvæg og svin.
Domesticerede planter omfatter de vigtigste afgrøder (korn, bælgfrugter, kartofler, majs osv.) og mange prydplanter, som mennesket har forbedret for udbytte, smag eller udseende.
Hvilke ændringer sker hos dyr og planter?
Domesticering påvirker både adfærd og fysiologi:
- Adfærd: Tamere og mindre aggressive individer, større tolerance over for mennesker og flokliv, ændret parringsadfærd og tidligere kønsmodning.
- Morfologi: Ændringer i kropsstørrelse, hovedform, ører (fx "slappe ører"), pelsfarve og tænder. Disse træk ses samlet i det, der kaldes domestication syndrome.
- Fysiologi: Ændringer i drægtighedsperiode, mælkeydelse hos husdyr og ændret ernæringsprofil hos planter (større frø, mindre frøspredning, højere stivelse/sukker).
Konsekvenser og udfordringer
Domesticering har gavnet menneskers fødevaresikkerhed, transport, tekstilproduktion og selskab. Samtidig medfører den også udfordringer:
- Genetisk indsnævring: Avl for få ønskede træk kan reducere den genetiske variation og gøre populationer sårbare over for sygdomme og miljøændringer.
- Afhængighed: Mange domesticerede former kan ikke klare sig i naturen uden menneskelig støtte; nogle kan dog gå feral og blive invasive.
- Dyrevelfærd og sundhed: Selektiv avl kan føre til helbredsproblemer (fx avlsrelaterede sygdomme hos visse hunderacer eller produktionsrelaterede problemer hos intensivt avlede husdyr).
- Tab af vilde slægtninge: Krydsning mellem tamme og vilde populationer kan true vild genetisk integritet; bevarelse af vilde genressourcer er vigtig for fremtidig avl.
Moderne metoder og forskning
Ud over klassisk avl anvendes i dag avancerede metoder som genomisk selektion, markørassisteret avl og genetisk manipulation (fx CRISPR) for at fremme ønskede egenskaber hurtigere eller med større præcision. Arkæologiske fund og DNA-analyser bruges til at spore, hvornår og hvordan domesticering fandt sted. Forskning søger desuden at kombinere produktivitet med bæredygtighed og dyrevelfærd.
Opsummering
Domesticering er en menneskestyret evolutionær proces, der forvandler vilde dyr og planter til former, der fungerer bedre sammen med mennesker — til fødevarer, arbejdstagere, tøj og selskab. Processen har ændret livene for både mennesker og organiser, men rummer også biologiske, etiske og økologiske udfordringer, som moderne avl og bevarelse forsøger at håndtere.
Domesticerede dyr bruges som husdyr til mad, tøj og arbejde eller holdes som kæledyr.
Hvede
Kvæg i det gamle Egypten
Domesticerede planter
De første beviser på plante domesticering stammer fra hvede, der blev fundet i neolitiske landsbyer i Sydvestasien fra før keramikken. De er dateret til 10.500 til 10.100 f.Kr. Den frugtbare halvmåne, Egypten og Indien var steder, hvor de tidligste planlagte såning og høst af planter fandt sted.
Landbruget udviklede sig uafhængigt af hinanden flere steder på forskellige tidspunkter. De otte afgrøder fra bondestenalderen (emmerhvede, enkornhvede, byg, ærter, linser, bittervikke, kikærter og hør) var alle blevet dyrket omkring 7000 f.Kr.
Tamme dyr
Hundens oprindelse
Tamhundens (Canis lupus familiaris) oprindelse begyndte med domesticeringen af den grå ulv (Canis lupus) for flere titusinder af år siden. Domesticerede hunde gav de tidlige mennesker et vagtdyr, en fødekilde, en pels og et arbejdsdyr (jagt, slædetræk). Denne proces fortsætter den dag i dag.
Arkæologien har placeret den tidligste kendte domesticering til muligvis 30.000 f.Kr. og med sikkerhed til 7.000 f.Kr. Andre beviser tyder på, at hunde først blev domesticeret i Østasien.
Det måske tidligste klare kulturelle bevis for denne domesticering er den første hund, der blev fundet begravet sammen med mennesker for 12.000 år siden i Palæstina.
Andre dyr
Katte blev også ret tidligt domesticeret. I begyndelsen af landbruget begyndte man at tæmme får og geder og senere svin og kvæg. Andre dyr, der blev domesticeret tidligt, er kameler, æsler og heste. Nogle dyr, som f.eks. tamkaninen, blev først domesticeret i nyere tid.
Mange andre dyr, der er blevet kunstigt udvalgt af mennesker over en lang periode, og som ikke blot lever sammen med mennesker. Listen er ikke bestemt til at være fuldstændig.
Fugle
· 
· 
Indenlandsk gås
· 
Kalkun af tamme dyr
Pattedyr
· 
· 
.jpg)
· 
· 
Tamme geder
· 
· 
Fisk
· 
Klovnfisk
· 
Blå kirurgfisk
· 
Koi
Insekter
· 
Huslig silkebille
Selvdomesticering
Selvdommesticering henviser til en evolutionær proces, hvor aggressiv adfærd vælges fra, hvilket gør en art mindre aggressiv og mere venlig og social. Bonoboer, som har en fælles forfader med chimpanser, udviser langt mindre aggression end chimpanser. Det menes, at bonoboer er blevet "selvdommelige", fordi hunbonoboer kun formerer sig med de mere blide hanner. Denne proces kan også gælde for mennesker, som er meget sociale i forhold til andre arter.
Bonoboer er mindre aggressive end chimpanser
Relaterede sider
- Kæledyr
- Dyreliv
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad betyder det latinske udtryk for domesticering?
A: Den latinske betegnelse for domesticering betyder bogstaveligt talt "at gøre det egnet til hjemmet".
Spørgsmål: Hvordan foregår domesticering?
A: Domesticering sker, når mennesker tager vilde dyr og planter, holder og avler dem og vælger, hvilke dyr der skal avle den næste generation. Denne metode kaldes kunstig udvælgelse.
Spørgsmål: Hvad var den første domesticerede plante?
A: Den første domesticerede plante blev dyrket i forbindelse med den første brug af landbruget.
Spørgsmål: Hvornår domesticerede menneskene først hunde?
Svar: Mennesker domesticerede først hunde i den neolitiske revolution.
Spørgsmål: Hvilke andre dyr blev senere domesticeret?
A: Senere domesticerede menneskene også får, geder, kvæg og svin.
Spørgsmål: Hvad er nogle anvendelsesmuligheder for domesticerede planter?
A: Domesticerede planter kan bruges som afgrøder eller som prydplanter.
Spørgsmål: Hvordan bruges de fleste domesticerede dyr af mennesker?
A: De fleste husdyr holdes som husdyr for at skaffe mad, tøj og arbejde, eller de kan holdes som kæledyr.
Søge