Politik i Nederlandene | indirekte demokrati
Nederlandene har et indirekte demokrati. Landet har en forfatning og et monarki, der opererer inden for rammerne af forfatningen. Den demokratiske struktur er bestemt af et parlament (den lovgivende magt) og en regering (den udøvende magt). Regeringen er afhængig af parlamentets tillid, men de to grene er ikke strengt adskilt (det parlamentariske system).
Parlamentet kaldes Staten-Generaal (nederlandsk: Staten-Generaal) og består af to kamre: et underhus, det såkaldte andet kammer (nederlandsk: Tweede Kamer), der kan sammenlignes med Repræsentanternes Hus i andre lande, og et overhus, det såkaldte første kammer (nederlandsk: Eerste Kamer), der kan sammenlignes med senatet i andre lande og ofte kaldes det samme.
På et lavere niveau er der provinser, kommuner og vandråd.
På et højere niveau er Nederlandene medlem af Benelux, Europarådet, Den Europæiske Union, NATO og FN.
Nederlandene hedder officielt Kongeriget Nederlandene. Det består af fire lande: selve Nederlandene (den europæiske del) og tre ø-lande i Caribien: Aruba, Curaçao og Saint Martin. Tre andre øer i Caribien, der hører til Nederlandene, har status som særlige kommuner i Nederlandene, de såkaldte Caribiske Nederlandene.
Premierminister Mark Rutte
Regeringen
Den nuværende regering er det fjerde Rutte-kabinet, en koalition af Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD, et konservativt liberalt parti), Demokraterne 66 (D66, et socialliberalt parti), Kristelig-Demokratisk Appel (CDA, et kristeligt demokratisk parti) og Kristelig-Union (CU, et ortodoks kristeligt demokratisk parti).
Det fjerde Rutte-kabinet blev oprettet den 10. januar 2022. Premierminister har været VVD-politikeren Mark Rutte siden 2010.
Politiske partier
Følgende 18 politiske partier er repræsenteret i parlamentet:
- 50+ - 50PLUS (hollandsk: 50PLUS), et parti, der fokuserer på de ældres interesser.
- BIJ1 - BIJ1 (nederlandsk: BIJ1), et parti, der fokuserer på bekæmpelse af racisme og kønsdiskrimination.
- BBB - FarmerCitizenMovement (hollandsk: BoerBurgerBeweging), et parti, der fokuserer på landmiljøets interesser.
- CDA - Christian Democratic Appeal (nederlandsk: Christen-Democratisch Appèl), et kristeligt demokratisk parti. Den tidligere premierminister Jan Peter Balkenende er medlem af CDA.
- CU - ChristianUnion (nederlandsk: ChristenUnie), et ortodoks kristeligt demokratisk parti.
- D66 - Democrats 66 (nederlandsk: Democraten 66), et socialliberalt parti, grundlagt i 1966.
- DENK - DENK (nederlandsk: DENK), et parti, der henvender sig til ikke-vestlige borgere.
- FVD - Forum for Demokrati (nederlandsk: Forum voor Democratie), et parti, der er kritisk over for den nuværende politiske situation.
- GL - GreenLinks (hollandsk: GroenLinks), et venstreorienteret parti, der lægger særlig vægt på miljøet.
- JA21 - JA21 (nederlandsk: JA21), et konservativt liberalt og nationalistisk parti.
- OSF - Independent Senate Group (nederlandsk: Onafhankelijke Senaatsfractie), en samling af lokale partier, f.eks. det frisiske nationalparti (FNP)
- PvdA - Arbejdspartiet (nederlandsk: Partij van de Arbeid), et socialdemokratisk parti.
- PvdD - Parti for dyrene (Partij voor de Dieren), et parti for dyrenes rettigheder og mod den globale opvarmning.
- PVV - Parti for Frihed (nederlandsk: Partij voor de Vrijheid), et populistisk parti, oprettet af Geert Wilders.
- SGP - Reformed Political Party (nederlandsk: Staatkundig Gereformeerde Partij), et konservativt calvinistisk parti.
- SP - Socialistisk Parti (nederlandsk: Socialistische Partij), et socialistisk parti.
- Volt - Volt Netherlands (hollandsk: Volt Nederland), et paneuropæisk parti.
- VVD - Folkepartiet for Frihed og Demokrati (nederlandsk: Volkspartij voor Vrijheid en Democratie), et konservativt liberalt parti. Den nuværende premierminister Mark Rutte er medlem af VVD.
Ikke mere i Parlamentet:
- AOV - Algemeen Ouderen Verbond (nederlandsk: Algemeen Ouderen Verbond), et tidligere parti, der fokuserer på de ældres interesser.
- BP - Landmandspartiet (nederlandsk: Boerenpartij), et tidligere parti, der fokuserede på landmændenes interesser.
- CD - Centrum Democrats (hollandsk: Centrum Democraten), et tidligere parti, der var imod indvandring.
- DS'70 - Democratic Socialists 1970 (nederlandsk: Democratisch-Socialisten 1970), et tidligere moderat socialdemokratisk parti, der blev udskilt fra PvdA.
- LN - Livable Netherlands (nederlandsk: Leefbaar Nederland), et tidligere populistisk parti.
- LPF - Pim Fortuyn List (nederlandsk: Lijst Pim Fortuyn), et tidligere populistisk parti, der blev oprettet af den i 2002 myrdede politiker Pim Fortuyn.
Politiske ledere
Politiske ledere siden marts 2021, sorteret efter antallet af pladser i Repræsentanternes Hus.
·
Mark Rutte -
Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD)
·
Sigrid Kaag -
Demokrater 66 (D66)
·
Geert Wilders -
Parti for Frihed (PVV)
·
Wopke Hoekstra -
Kristelig-Demokratisk Appel (CDA)
·
Lilian Marijnissen -
Det Socialdemokratiske Parti (SP)
·
Attje Kuiken
Arbejderpartiet (PvdA)
·
Jesse Klaver -
GreenLeft (GL)
·
Esther Ouwehand -
Parti for Dyrene (PvdD)
·
Gert-Jan Segers -
ChristianUnion (CU)
·
Thierry Baudet -
Forum for Demokrati (FVD)
·
Laurens Dassen -
Volt Nederlandene (Volt)
·
Joost Eerdmans -
JA21
·
Kees van der Staaij -
Reformeret politisk parti (SGP)
·
Farid Azarkan -
DENK
·
Caroline van der Plas -
FarmerCitizenMovement (BBB)
·
Sylvana Simons -
BIJ1
·
Wybren van Haga -
Gruppe Van Haga
·
Liane den Haan -
Medlem Den Haan
·
Pieter Omtzigt -
Medlem Omtzigt
·
Nilüfer Gündoğan -
Medlem Gündoğan
Partier, der kun er repræsenteret i Senatet.
·
Martin van Rooijen -
50PLUS (50+)
·
Ton Raven - Den
Uafhængige Senatsgruppe (OSF)
·
Annabel Nanninga -
Gruppe Nanninga
·
Henk Otten -
Group Otten (GO)
·
Paul Frentrop -
Gruppe Frentrop
Relaterede sider
- Liste over nederlandske kabinetter
- Repræsentanternes Hus (Nederlandene)
- Senatet (Nederlandene)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det politiske system i Nederlandene?
A: Nederlandenes politik er et indirekte demokrati. Det har en forfatning og et monarki, der opererer inden for rammerne af forfatningen. Den demokratiske struktur er bestemt af et parlament (den lovgivende gren) og en regering (den udøvende gren).
Spørgsmål: Hvilke to kamre findes der i parlamentet i Nederlandene?
A: Parlamentet i Nederlandene kaldes Staten-Generaal (nederlandsk: Staten-Generaal) og består af to kamre: et underhus, det såkaldte andet kammer (nederlandsk: Tweede Kamer), der kan sammenlignes med Repræsentanternes Hus i andre lande, og et overhus, det såkaldte første kammer (nederlandsk: Eerste Kamer), der kan sammenlignes med senatet i andre lande og ofte kaldes det samme.
Sp: Hvor mange lande udgør Kongeriget Nederlandene?
A: Kongeriget Nederlandene består af fire lande - selve Nederlandene (den europæiske del) samt tre ø-lande i Caribien - Aruba, Curaçao og Saint Martin. Der er også tre andre øer i Caribien, der har status som særlige kommuner, der hører under Nederlandene, og som er kendt som Caribien-Nederlandene.
Spørgsmål: Er der nogen adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt?
A: Nej, der er ikke nogen streng adskillelse mellem den lovgivende og udøvende magt, men de er snarere afhængige af hinandens tillid for at kunne fungere korrekt. Denne type parlamentarisk system gør det muligt for begge grene at arbejde tæt sammen, samtidig med at de bevarer deres individuelle roller.
Spørgsmål: Er der regionale regeringer under det nationale niveau?
A: Ja, under det nationale niveau findes der provinser, kommuner og vandråd, som udgør regionale regeringer.
Spørgsmål: Er den nederlandske regering medlem af nogen internationale organisationer? A: Ja, den nederlandske regering er medlem af Benelux, Europarådet, Den Europæiske Union, NATO og De Forenede Nationer.