Groningen — provins i det nordøstlige Nederlandene: geografi, økonomi og kultur
Oplev Groningen: nordøstlig hollandsk provins med frugtbar landbrug, naturgas, unik plattysk dialekt, levende kultur, historisk bymidte og Vadehavets naturskønhed.
Groningen er en provins i den nordøstlige del af Nederlandene. I øst ligger den tyske region Niedersachsen, i syd ligger Drenthe, i vest ligger Friesland (eller Fryslân på frisisk) og i nord ligger Vadehavet.
Hovedstaden i Groningen kaldes også Groningen. Folk fra Groningen kalder ofte Groningen City for "stad" ("by") og resten af provinsen for "Ommelanden" (hvilket betyder noget i retning af "de omkringliggende lande").
Vigtige indkomstkilder er landbrug og naturgasudvinding Slochteren.
Bemærkelsesværdige ting i Groningen er dialekten, som er beslægtet med plattysk, og den stærke opbakning til kommunistpartiet i den nordøstlige del af provinsen.
Geografi og landskab
Provinsen Groningen ligger i den flade, nordlige del af Nederlandene og præges af lavtliggende kystlandskaber, polderområder, engarealer og tidevandsflade mod Vadehavet. Landskabet er blevet formet gennem århundreder af menneskelig indgriben: digeanlæg, inddæmning og dræning har skabt store landbrugsarealer. I dele af provinsen findes også traditionelle bebyggelseshøje (lokalt kaldet wierden eller terpen), hvor gamle bosættelser ligger hævet over det omkringliggende land.
Klima
Kystnært tempereret klima med milde vintre, kølige somre og relativt jævn nedbør over året. Den maritime påvirkning fra Nordsøen og Vadehavet betyder ofte blæsende forhold især i de nordlige kystområder.
Økonomi
Landbrug er traditionelt en hjørnesten i provinsens økonomi: korn, græs til husdyr, mejeriprodukter og slagtekvæg er vigtige industrier. Store, effektive landbrug og mejeriselskaber spiller en central rolle for beskæftigelsen i landområderne.
Et andet markant element i nyere tid har været udvindingen af naturgas fra det store gasfelt ved Slochteren. Gasproduktionen har både skabt indtægter og lokal industri, men også ført til kontroverser på grund af sætningsskader og småjordskælv, hvilket har ført til nedsat produktion, skadeerstatninger og store afbødnings- og forstærkningsprogrammer i regionen. Som følge heraf arbejdes der i stigende grad på omstilling til vedvarende energi.
Kystnære områder som Eemshaven og havnebyer som Delfzijl har industrivirksomheder, energiproduktion, havneaktiviteter og nye faciliteter som datacentre og havvindprojekter, der bidrager til den lokale økonomi.
Transport og infrastruktur
Groningen by er et regionalt trafikhub med en større banegård, gode jernbane- og vejforbindelser til resten af Nederlandene samt forbindelser mod Tyskland. Provinsernes veje og cykelstier er veludviklede, og cykling er en udbredt transportform i både by og land.
Der findes en mindre lufthavn, Groningen Airport Eelde, som betjener regional lufttrafik, og havnene i Delfzijl og Eemshaven håndterer skibstrafik, gods og industrielt samarbejde.
Kultur, uddannelse og byliv
Groningen by er provinsens kulturelle centrum med et levende byliv, mange studerende og et rigt udvalg af kulturtilbud. Universitetet i Groningen (Rijksuniversiteit Groningen), grundlagt i 1614, tiltrækker studerende fra hele verden og er en vigtig arbejdsgiver inden for forskning og uddannelse.
Byen har en række markante bygninger og seværdigheder: Martini-tårnet (Martinikerk), Groninger Museum med moderne og samtidskunst, grønne åndehuller som Noorderplantsoen og historiske pladser som Grote Markt. Musik- og kulturfestivaler som Eurosonic Noorderslag gør Groningen til et vigtigt musikalsk omdrejningspunkt i Nederlandene.
Sportsligt er fodboldklubben FC Groningen kendt nationalt, og sportskulturen i provinsen er aktiv med lokale klubber for mange discipliner.
Dialekt og sprog
Lokalt tales gronings (ofte kaldet Gronings dialekt), som er en variant af lavtyske dialekter (Low Saxon) og bærer spor af både tysk, hollandsk og lokale varianter. I nogle områder ses også påvirkninger fra frisisk. Dialekten er en vigtig del af provinsens kulturelle identitet.
Historie og lokal identitet
Groningen har en lang historie som handels- og universitetsby og har gennem tiden haft tætte kontakter til både det tyske område mod øst og de øvrige hollandske provinser. Begrebet Ommelanden dækker de landlige egne omkring byens centrum og rummer en stærk lokal identitet, adskilt fra byens mere urbane kultur.
Politisk har provinsen vist variation: bykernerne har ofte et dynamisk politisk miljø præget af studenter- og kulturinteresser, mens visse landkommuner historisk har haft stærke fagforenings- og venstreorienterede traditioner, herunder steder med opbakning til kommunistiske bevægelser i dele af det 20. århundrede.
Natur, nationalparker og biodiversitet
Mod nord grænser provinsen op til Vadehavet, der er et beskyttet område og del af UNESCOs verdensarv som vigtig trækfuglelokalitet og unikt tidevandsøkosystem. Områder som Lauwersmeer (ved grænsen til Friesland) er kendt for rigt fugleliv og rekreative muligheder som sejlads, fuglekiggeri og vandreture.
Indlandet byder på marker, enge, små skovpartier og vådområder, mange steder plejet gennem landbrug og naturforvaltning for at bevare biodiversiteten.
Turisme og seværdigheder
Turister besøger Groningen for byens historie, museer, café- og kulturliv samt kystområderne og naturoplevelser ved Vadehavet. Populære oplevelser omfatter guidede ture i byen, cykelture gennem Ommelanden, fuglekiggeri i lavvandede områder og besøg i historiske landsbyer.
Administration og kommuner
Provinsen er opdelt i flere kommuner, hvoraf Groningen by er største enkeltkommune og administrativt centrum. Den provinciale regering (Provinciale Staten og Gedeputeerde Staten) varetager regionale anliggender som infrastruktur, miljø, landbrugspolitik og udviklingsplanlægning.
Udfordringer og fremtid
Groningen står over for flere udfordringer og muligheder: reduktion af gasudvinding og håndtering af følgevirkningerne af tidligere udvinding, omstilling til vedvarende energi (herunder havvind og nye energiteknologier), fastholdelse af befolkning i landområder og bevarelse af natur- og kulturarv. Samtidig skaber investeringer i grøn energi, forskning og digital infrastruktur nye jobmuligheder og vækstpotentiale.
Kort sagt: Groningen er en provins med en karakteristisk blanding af byliv i Groningen by, rige landbrugsområder i Ommelanden, en særpræget lokal dialekt og kultur samt en økonomi historisk præget af både landbrug og naturgas — men nu i bevægelse mod grøn omstilling og nye industrimuligheder.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er hovedstaden i Groningen?
A: Hovedstaden i Groningen kaldes også Groningen.
Sp: Hvor mange mennesker bor der i Groningen?
A: Der bor omkring 587.000 mennesker i Groningen (2021).
Sp: Hvad er de vigtigste indkomstkilder for provinsen?
A: Vigtige indkomstkilder er landbrug og naturgasudvinding Slochteren.
Spørgsmål: Hvad er regionen øst for Groningen?
A: Regionen øst for Groningen er Niedersachsen.
Spørgsmål: Hvad kalder folk fra Groningen deres by og de omkringliggende områder for deres by?
A: Folk fra Groningen kalder ofte deres by "stad" ("city") og de omkringliggende områder "Ommelanden" (hvilket betyder noget i retning af "de omkringliggende områder").
Sp: Hvilken dialekt tales der i Groningen?
Svar: I Groningen tales en dialekt, der er beslægtet med lavsaksisk.
Spørgsmål: Er der stor opbakning til et bestemt politisk parti i visse dele af provinsen?
Svar: Ja, der er stor opbakning til det kommunistiske parti i den nordøstlige del af provinsen.
Søge