Ildfuglen er en ballet. Librettoen og koreografien er komponeret af Michel Fokine. Ballettens historie er baseret på et russisk eventyr. Musikken er komponeret af Igor Stravinskij. Det var Stravinskys første balletpartitur. Ildfuglen blev opført første gang af Ballets Russes i Paris på Théâtre National de l'Opéra den 25. juni 1910. Anna Pavlova var blevet bedt om at skabe rollen som Ildfuglen. Hun fandt Stravinskijs musik uforståelig og afslog. Rollen gik til Tamara Karsavina. Balletten har oplevet flere genopførelser. Den er også kendt under den franske titel L'Oiseau de Feu.

Baggrund og bestilling

Stykket blev skabt i et samarbejde mellem komponisten Igor Stravinskij og den berømte impresario Sergei Diaghilev, leder af Ballets Russes. Diaghilev ønskede en ny, nationalt farvet russisk ballet, og Stravinskij – endnu relativt ukendt på dette tidspunkt – fik opgaven. Produktionens scenografi og kostumer blev udformet af kunstnere fra den russiske avantgarde, og Ildfuglen markerede starten på Stravinskijs internationale gennemslag.

Komposition og musikalske kendetegn

Musikken blander russk folkemusik-inspiration med en moderne, farverig orkestrering. Stravinskij bruger:

  • klar, dramatisk orkestrering og nye klangfarver
  • gentagende motiver og rytmiske figurer, der understøtter handlingen
  • kontraster mellem lyriske passager og dramatisk, næsten grotesk musik til skurke og magi

Orkestret spiller en vigtig rolle som fortæller; Stravinskijs håndtering af timbre og dynamik var nyskabende og pegede frem mod hans senere, mere radikale værker.

Handling (kort)

  • En ung helt (ofte kaldet Prins Ivan) træder ind i troldmandens Koscheis gemakker efter at have fanget Ildfuglen.
  • Ildfuglen giver helten en fjer, der kan kalde hende til hjælp. Han møder en fortryllet prinsesse og hendes fængslede selskab.
  • Koschei har forvandlet sine ofre til sten og gemt sin sjæl i en æg, hvilket gør ham udødelig.
  • Med Ildfuglens hjælp finder helten Koscheis æg, ødelægger det, og Koschei bliver besejret. De fortryllede personer frigives, og festen slutter balletten.

Scenisk udførelse og koreografi

Michel Fokine skabte både libretto og oprindelig koreografi. Produktionens æstetik var stærkt præget af russisk folklore og billedkunst; scenografi og kostumer bidrog til balletens totale visuelle indtryk. Selvom koreografien er blevet ændret i senere opførelser, forbliver Fokines dramatiske struktur grundlaget for de fleste opsætninger.

Suits og koncerthverdag

Stravinskij udvalgte efterfølgende uddrag og bearbejdede dem til orkestersuiter, som ofte bliver opført i koncerthaller. Disse suites indeholder de mest kendte temaer fra balletten og har gjort musikken til et fast element i det symfoniske repertoire.

Modtagelse og betydning

Ved premieren blev Ildfuglen mødt med stor interesse og betragtes i dag som et vendepunkt i 1900-tallets musik- og balletliv. Værket gjorde Stravinskij berømt og åbnede vejen for hans senere eksperimenter med rytme, harmonik og orkestrering. Balletten har haft indflydelse på både komponister og koreografer og står som et tidligt eksempel på, hvordan folkelig stof kan forvandles til moderne kunst.

Opførelser og optagelser

Ildfuglen indgår fortsat i repertoiret hos mange balletkompagnier og symfoniorkestre. Der findes talrige historiske og moderne indspilninger af både hele balletten og de orkestrale suites, hvilket gør musikken tilgængelig for et bredt publikum uden for scenen.

Samlet set er Ildfuglen både et tidligt hovedværk i Stravinskijs produktion og et varigt eksempel på det frugtbare møde mellem russisk folklore, scenekunst og musikalsk nyskabelse.