Ine af Wessex

Atheling

Ine var søn af Cenred, en underkonge af Wessex. Bede siger om Ine, at han var "af kongeligt blod", hvilket betyder, at han var en ærkerling. Hans bror var Ingild, stamfader til Alfred den Store. Hans søster Cuthburh var gift med kong Aldfrith af Northumbria. Hun var grundlæggeren af Wimborne-klosteret. Ine giftede sig med Ethelburg, søster til Athelheard, Ine's efterfølger.

Konge af Wessex

Den tidligere konge, Caedwalla, var en af Wessex' vigtigste militære ledere. Da han abdicerede i 688, efterlod det et magtvakuum. Wessex blev splittet op i flere underriger. Hvert blev regeret af en underkonge. Ine mange har startet som underkonge, men var inden længe i stand til at etablere sig som enehersker af Wessex. Ine reorganiserede Wessex og etablerede et system af shires. Han fjernede underkongernes eller underkongernes stillinger og erstattede dem med ealdormen. I mange henseender var Ine den første rigtige konge af Wessex.

Ine skrev sine love mellem 688 og 694 Han nævner i præamblen biskop Erconwald, som hjalp ham. Det er Erconwald, som fra 675 til 694 var biskop af Essex (London). Han blev erstattet i 994 af Waldhere. Men omtalen af Ine's far, der stadig var i live, peger på, at lovene blev skrevet tidligere i denne periode snarere end senere. Ine's love er det første sæt love for sakserne i Wessex. Der fandtes tidligere lovkoder i Wessex. Men ingen af dem dækkede et så bredt spektrum af situationer, som en konge eller hans officerer kunne blive nødt til at håndtere. I de næste to århundreder blev der ikke skrevet nogen lovregler efter Ine-loven. Først med Alfred den Store blev der udarbejdet en mere omfattende lovbog.

I 705 gav kongen af Essex husly til eksilerede fra Wessex. Dette skabte et alvorligt problem mellem de to konger. Men til sidst blev de landsforviste fordrevet efter en trussel fra Ine om at invadere det østsaksiske område. En lignende situation opstod i 722, da en eksileret ved navn Ealdbert blev modtaget i Sussex. Ine invaderede som følge heraf Sussex. I 725 invaderede Ine igen, og denne gang blev Ealdberht dræbt. I 710 var Ine i krig med Geraint, konge af Dumnonia. Dette var en del af hans felttog mod briterne og udvidelse af Wessex' grænser mod vest til floden Tamar. Men han var ikke i stand til at erobre Cornwall. Ine blev besejret af Cornwallerne i 722 ved Tamar-floden. I hele hans regeringstid synes Ine at have været på god fod med Mercianerne. Der er kun en enkelt hændelse; et slag ved Wodnesbeorg i 715 mellem Ine og Ceolred, konge af Mercia. Men den eneste kilde til denne information, den angelsaksiske krønike, siger ikke, hvem der vandt.

Ine var en stærk tilhænger af kirken. Selv om han modsatte sig oprettelsen af endnu et bispedømme i Sherborne, støttede han den første biskop der i 705, biskop Aldhelm. Ine støttede oprettelsen af en organiseret kirke i Wessex. Tidligere var det blot spredte klostre og kirker. Mange af Ine's love vedrørte hans folks åndelige velfærd. Han lov krævede dåb inden for tredive dage efter et barns fødsel, ingen arbejde på søndage og betaling af kirkegodtgørelse ved Martinus. De første synoder i Wessex kan spores tilbage til hans regeringstid. De ældste bevarede optegnelser viser, at Ine var formand for disse kirkelige råd.

På trods af sin magt og alle sine bedrifter havde han mod slutningen af sin lange regeringstid interne problemer. Der var uenighed blandt flere af de vestsaksiske athelinger. I 721 dræbte Ine en Cynewulf. Af hvilken grund er ikke klart, men det var på dette tidspunkt Ealdbert flygtede fra Wessex. I 722 blev han belejret af Ine's dronning Ethelburg ved Taunton. Dronningens involvering synes at indikere, at Ealdbert var et medlem af familien, muligvis deres søn. Han undslap for kun at blive dræbt tre år senere (se ovenfor). Uanset hvad deres forhold var, synes Ine at være blevet meget træt. I 726 abdicerede han fra tronen og rejste til Rom. Mindre end to år senere (728) døde han der. Han erklærede, at han overlod kongeriget "til yngre mænd" og gjorde intet forsøg på at udpege en arving. Han blev efterfulgt af Athelheard.

Familie

Der er ingen omtale i den angelsaksiske krønike af Ine's kone eller børn. Ine's bror og to søstre er nævnt:

• Ingeld († 718), var Ine's bror.
• Cuenburg, Ine's søster.
• Cuthburh, Ine's søster.