Ine af Wessex: vestsaksisk konge og lovgiver (688–726)
Ine af Wessex (688–726): vestsaksisk konge og lovgiver, der etablerede Wessex som rige, indførte en lovkodeks og styrkede kirkens position.
Ine († 728) var en vestsaksisk adelsmand, der var konge af Wessex fra 688 til 726. Han etablerede Wessex som et egentligt kongerige ved at indføre en lovkodeks. Han styrkede kirkens stilling i Wessex. Hans lange regeringstid var den mest succesfulde af alle vestsaksiske konger indtil Alfred den Store.
Baggrund og tiltredelse
Ine kom til magten omkring 688 efter at forgængeren Caedwalla havde trukket sig tilbage og taget pilgrimsfærd til Rom. Om hans tidlige liv vides kun lidt sikkert; kilder som Anglo-Saxon Chronicle og Bede nævner ham som en fremtrædende vestsaksisk konge, og senere traditioner knytter ham til den lokale adel i Wessex. Ine konsoliderede hurtigt sin magt og arbejdede på at gøre Wessex til et mere centraliseret rige.
Lovgivning og administration
Ine er især kendt for sin lovkodeks, ofte omtalt som Ine's laws, som blev nedfældet omkring 694. Lovene er bevaret i middelalderlige manuskripter og regnes for en af de vigtigste kilder til forståelsen af angelsaksisk lov og samfundsorden. De indeholder bestemmelser om:
- straffe og wergild (pengeerstatning ved drab eller legemsbeskadigelse)
- beskyttelse af kirkeligt personale og kirkens ejendom
- ejendomsforhold, arveret og grænsesager
- procedure for edsaflæggelse og bevisførelse (kompurgation)
- regler om slaveri, trolovelse og ægteskab
Lovene viser, at Ine ønskede en klar og håndhævelig retstilstand, hvor kongens autoritet, lokalsamfundenes rettigheder og kirkens særstilling blev fastlagt. Mange af bestemmelserne søger at forebygge blodsfejde ved at fastsætte faste bøder og kompensationsordninger.
Kirke, bispesæder og kultur
Ine styrkede forholdet mellem trone og kirke. Et af de mest konkrete resultater af hans politik var oprettelsen af et særskilt bispesæde for vestsaxtiske områder i 705, hvor Aldhelm blev indsat som den første biskop i Sherborne. Dette træk indebar en organisatorisk omstrukturering af kirkens styring i Sydvestengland og stimulerede klosterliv, lærdom og liturgisk virksomhed i hans rige.
Han skænkede desuden jord og privilegier til kirkelige institutioner og støttede mission og uddannelse, hvilket bidrog til en kulturel og religiøs konsolidering i Wessex.
Militære anliggender og grænser
Ine førte flere militære kampagner i løbet af sin regeringstid. Han var aktiv i de vest- og sydvestlige egne af England, hvor han søgte at udvide og befæste vestsaksisk indflydelse over områder, der tidligere havde været under britisk (keltisk) kontrol. Hans felttog havde både tilgang i at skaffe territorier og at sikre kongemagtens grænser. De nøjagtige detaljer om grænseforløb og enkeltstående slag er uklare i kildematerialet, men hans regeringstid anses generelt for at have styrket Wessex' position i regionen.
Abdikation, afgang og eftermæle
Ine abdicerede i 726 og drog, ifølge samtidige kilder, på pilgrimsfærd til Rom. Han efterlod ingen klar arving, og magtskiftet efter ham førte til en periode med politisk usikkerhed, indtil nye konger konsoliderede magten. Ifølge nogle kilder døde han omkring 728 i eksil eller på pilgrimsfærd.
Hans arv består især i den lovgivningsmæssige og kirkelige struktur, han lagde grund til. Ine gjorde Wessex mere sammenhængende som kongerige og skabte institutioner, som senere vestsaksiske konger byggede videre på. Derfor regnes han ofte som en af de vigtigste tidlige vestsaksiske monarker, og hans lovbog er et centralt vidnesbyrd om angelsaksisk samfundsorden før det store 800‑ og 900‑tals opsving under konger som Alfred.
Kilder
Vigtige samtidige og nær-samtidige kilder til Ine er Anglo-Saxon Chronicle, Bede og selve Ine's laws. Disse kilder giver indblik i hans administration, lovgivning og relationer til kirken, men efterlader også mange områder uklare, hvilket gør Ine til et emne for både historisk forskning og fortolkning.
Atheling
Ine var søn af Cenred, en underkonge af Wessex. Bede siger om Ine, at han var "af kongeligt blod", hvilket betyder, at han var en ærkerling. Hans bror var Ingild, stamfader til Alfred den Store. Hans søster Cuthburh var gift med kong Aldfrith af Northumbria. Hun var grundlæggeren af Wimborne-klosteret. Ine giftede sig med Ethelburg, søster til Athelheard, Ine's efterfølger.
Konge af Wessex
Den tidligere konge, Caedwalla, var en af Wessex' vigtigste militære ledere. Da han abdicerede i 688, efterlod det et magtvakuum. Wessex blev splittet op i flere underriger. Hvert blev regeret af en underkonge. Ine mange har startet som underkonge, men var inden længe i stand til at etablere sig som enehersker af Wessex. Ine reorganiserede Wessex og etablerede et system af shires. Han fjernede underkongernes eller underkongernes stillinger og erstattede dem med ealdormen. I mange henseender var Ine den første rigtige konge af Wessex.
Ine skrev sine love mellem 688 og 694 Han nævner i præamblen biskop Erconwald, som hjalp ham. Det er Erconwald, som fra 675 til 694 var biskop af Essex (London). Han blev erstattet i 994 af Waldhere. Men omtalen af Ine's far, der stadig var i live, peger på, at lovene blev skrevet tidligere i denne periode snarere end senere. Ine's love er det første sæt love for sakserne i Wessex. Der fandtes tidligere lovkoder i Wessex. Men ingen af dem dækkede et så bredt spektrum af situationer, som en konge eller hans officerer kunne blive nødt til at håndtere. I de næste to århundreder blev der ikke skrevet nogen lovregler efter Ine-loven. Først med Alfred den Store blev der udarbejdet en mere omfattende lovbog.
I 705 gav kongen af Essex husly til eksilerede fra Wessex. Dette skabte et alvorligt problem mellem de to konger. Men til sidst blev de landsforviste fordrevet efter en trussel fra Ine om at invadere det østsaksiske område. En lignende situation opstod i 722, da en eksileret ved navn Ealdbert blev modtaget i Sussex. Ine invaderede som følge heraf Sussex. I 725 invaderede Ine igen, og denne gang blev Ealdberht dræbt. I 710 var Ine i krig med Geraint, konge af Dumnonia. Dette var en del af hans felttog mod briterne og udvidelse af Wessex' grænser mod vest til floden Tamar. Men han var ikke i stand til at erobre Cornwall. Ine blev besejret af Cornwallerne i 722 ved Tamar-floden. I hele hans regeringstid synes Ine at have været på god fod med Mercianerne. Der er kun en enkelt hændelse; et slag ved Wodnesbeorg i 715 mellem Ine og Ceolred, konge af Mercia. Men den eneste kilde til denne information, den angelsaksiske krønike, siger ikke, hvem der vandt.
Ine var en stærk tilhænger af kirken. Selv om han modsatte sig oprettelsen af endnu et bispedømme i Sherborne, støttede han den første biskop der i 705, biskop Aldhelm. Ine støttede oprettelsen af en organiseret kirke i Wessex. Tidligere var det blot spredte klostre og kirker. Mange af Ine's love vedrørte hans folks åndelige velfærd. Han lov krævede dåb inden for tredive dage efter et barns fødsel, ingen arbejde på søndage og betaling af kirkegodtgørelse ved Martinus. De første synoder i Wessex kan spores tilbage til hans regeringstid. De ældste bevarede optegnelser viser, at Ine var formand for disse kirkelige råd.
På trods af sin magt og alle sine bedrifter havde han mod slutningen af sin lange regeringstid interne problemer. Der var uenighed blandt flere af de vestsaksiske athelinger. I 721 dræbte Ine en Cynewulf. Af hvilken grund er ikke klart, men det var på dette tidspunkt Ealdbert flygtede fra Wessex. I 722 blev han belejret af Ine's dronning Ethelburg ved Taunton. Dronningens involvering synes at indikere, at Ealdbert var et medlem af familien, muligvis deres søn. Han undslap for kun at blive dræbt tre år senere (se ovenfor). Uanset hvad deres forhold var, synes Ine at være blevet meget træt. I 726 abdicerede han fra tronen og rejste til Rom. Mindre end to år senere (728) døde han der. Han erklærede, at han overlod kongeriget "til yngre mænd" og gjorde intet forsøg på at udpege en arving. Han blev efterfulgt af Athelheard.
Familie
Der er ingen omtale i den angelsaksiske krønike af Ine's kone eller børn. Ine's bror og to søstre er nævnt:
- Ingeld († 718), var Ine's bror.
- Cuenburg, Ine's søster.
- Cuthburh, Ine's søster.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Ine af Wessex?
A: Ine af Wessex var en vestsaksisk adelsmand, der fungerede som konge af Wessex fra 688 til 726.
Q: Hvad gjorde Ine for at etablere Wessex som et ægte kongerige?
A: For at etablere Wessex som et ægte kongerige indførte Ine en lovkodeks.
Q: Hvad var Ines rolle i at styrke kirkens position i Wessex?
A: Ine styrkede kirkens position i Wessex i løbet af sin regeringstid.
Q: Hvor lang var Ines regeringstid som konge af Wessex?
A: Ines regeringstid som konge af Wessex varede fra 688 til 726, i alt 38 år.
Q: Var Ines regeringstid en succes?
A: Ja, Ines regeringstid blev betragtet som den mest succesfulde af alle vestsaksiske konger indtil Alfred den Store.
Q: Hvem var den mest succesfulde vestsaksiske konge efter Ine?
A: Alfred den Store var den mest succesfulde vestsaksiske konge efter Ine.
Q: Hvad var Ines arv i Wessex?
A: Ines arv i Wessex var etableringen af hans lovkodeks og styrkelsen af kirkens position i riget.
Søge