Rytme
Rytme henviser til den tid, der går mellem hvert større "slag" eller accent, f.eks. i et musikstykke. Det er den rækkefølge af lyde og tavsheder, der udgør rytmen. Det første slag i en gruppe af regelmæssige, jævnt adskilte slag føles normalt stærkere end de andre. Når vi skriver musik ned, sætter vi hver gruppe i takter (eller "takter").
Rytmer kan have forskellige mønstre, som kan klappes eller bankes. I vestlig musik er disse mønstre almindelige:
- 1 2, 1 2
- 1 2 3, 1 2 3
- 1 2 3 4, 1 2 3 4.
En dirigent vil slå tiden. Rytmen vil passe ind i dette regelmæssige tempo.
Alle musikere skal have en god rytmefornemmelse. For at spille eller synge rytmisk skal de holde et stabilt beat i hovedet (hvis de spiller alene), lytte til de andre musikere (hvis de spiller i grupper) eller holde øje med dirigenten (hvis der er en).
Folk, der spiller alene, kan øve sig med en metronom for at hjælpe dem med at spille i et stabilt tempo. Musikere bruger dog også rubato (rytmisk frihed), især når de spiller romantisk musik. Man skal lære at lade musikken "ånde" på den rigtige måde. Dette er ikke det samme som at spille urytmisk (dårligt). Det er noget, man lærer med erfaringen.
At føle rytmen i musik er grundlæggende menneskeligt. En person, der har fået et slagtilfælde, kan miste sproget, men ikke rytmesansen. Neurologen Oliver Sacks siger, at chimpanser og andre dyr ikke har rytmefornemmelse.
Andre anvendelser
Ordet rytme bruges i andre sammenhænge end musik. Hjertet slår normalt rytmisk, og når det ikke gør det, er det et tegn på et sundhedsproblem. Rytmer kan dreje sig om meget længere tidsperioder end en takt musik. Alt levende er rytmisk i forbindelse med jordens 24-timers lys-mørke-cyklus. Månen har sine rytmer, og tidevandet har sine rytmer.
Nogle gange bruges ordet rytme i en mere generel betydning for at betegne det generelle flow i musikken eller i livet generelt ("livets rytme").
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er rytme?
A: Rytme er længden af tiden mellem hvert større beat eller accent i et musikstykke. Det er den rækkefølge af lyde og tavsheder, der udgør rytmen.
Spørgsmål: Hvordan skriver vi rytmer ned?
A: Når vi skriver rytmer ned, sætter vi dem ind i takter eller takter.
Spørgsmål: Hvad er nogle almindelige mønstre, der bruges i vestlig musik?
A: Almindelige mønstre, der anvendes i vestlig musik, er bl.a. 1 2, 1 2 1 2 1 2 3, 1 2 3 1 2 3 4 og 1 2 3 4.
Spørgsmål: Hvem hjælper med at holde rytmen stabil?
A: En dirigent vil normalt slå takt for at hjælpe med at holde rytmen stabil. Musikere skal også have en god rytmefornemmelse og være i stand til at holde et stabilt tempo i hovedet (hvis de spiller alene), lytte til andre spillere (hvis de spiller sammen med andre) eller se på dirigenten (hvis der er en dirigent).
Spørgsmål: Hvordan kan musikere øve sig i at holde et stabilt tempo?
A: Musikere kan øve sig i at holde et stabilt tempo ved at bruge en metronom.
Spørgsmål: Hvad er rubato?
A: Rubato er en rytmisk frihed, som giver mulighed for musikalsk udtryk, når man spiller romantiske musikstykker. Det kræver, at man lærer at lade musikken "ånde" korrekt uden at spille urytmisk (dårligt).
Spørgsmål: Har dyr en rytmesans?
Svar: Ifølge neurologen Oliver Sacks har chimpanser og andre dyr ikke rytmefornemmelse som mennesker.
