Achille-Claude Debussy (født Saint-Germain-en-Laye, 22. august 1862; død Paris, 25. marts 1918) var en fransk komponist og en af de mest indflydelsesrige skikkelser i begyndelsen af det 20. århundrede. De fleste af hans kompositioner er for orkester eller for klaver, men han skrev også sange, kammermusik og en opera. Debussy gjorde sin musik markant forskellig fra den romantiske stil, som mange andre komponister brugte på hans tid. Han kaldes ofte en impressionistisk komponist, fordi han var påvirket af den gruppe af malere, der blev kaldt "impressionisterne"; ligesom malerne fokuserede han ikke på at gengive virkeligheden nøjagtigt, men på at indfange stemninger — for eksempel effekten af sollys, der skinner på vand — og han skabte derved en særlig atmosfære i musikken.

Debussy voksede op i en musikalsk familie og kom tidligt til Conservatoire de Paris, hvor han modtog grundig undervisning i klaver, harmoni og komposition. I 1884 vandt han den prestigefyldte Prix de Rome med kantaten L'enfant prodigue, men opholdet i Rom var ikke lykkeligt, og han vendte tilbage til Paris, hvor hans egen stemme som komponist langsomt udviklede sig.

Hans stil er kendetegnet ved en radikal brug af harmoni og klangfarver: eksperimenter med heltoneskalaer, pentatonik, parallelle akkordgange (kaldet "planing"), usædvanlige akkordforbindelser og en friere fornemmelse for rytme og form. Debussy brød med traditionel funktionel harmonik og søgte i stedet farve, tekstur og øjeblikkets stemning. Han havde tidligt kontakt med musik af bl.a. Richard Wagner, men bevægede sig efterhånden væk fra den senromantiske stil til en mere nyskabende, ofte subtil lydverden, som blev væsentlig for modernismens udvikling.

Vigtige værker, der viser hans stil og indflydelse, omfatter blandt andet:

  • Prélude à l'après-midi d'un faune (1894) — orkesterstykke, ofte betragtet som startskuddet til hans modenhed og et vigtigt modernistisk værk.
  • Pelléas et Mélisande (opera, 1902) — hans eneste fuldendte opera, berømt for sit diskrete, dramatiske udtryk og taleagtige vokallinjer.
  • La Mer (1905) — orkestersuite, et eksemplarisk værk i orkestrering og atmosfærisk skildring.
  • Kammerværk som String Quartet in G minor (1893), samt klaverværker som Suite bergamasque (inkl. den berømte Clair de Lune), Estampes, Images og Children's Corner (til sin datter).

Debussys nyskabelser påvirkede en lang række komponister efter ham — fra Maurice Ravel over Igor Stravinsky til senere europæiske og amerikanske komponister — og hans arbejde banede vej for mange træk i 1900-tallets musik: større fokus på klangfarve, nye skalaer og alternative formprincipper. Selvom han ofte betegnes som impressionist, afviste Debussy selv, at betegnelsen dækkede hans kunst fuldstændigt; han så sig snarere som en fornyer, der søgte nye måder at udtrykke lyd og stemning på.

Debussy døde i Paris i 1918, midt under Første Verdenskrig. Hans værker er stadig fast repertoire i koncerthuse og på plader, og enkelte stykker — særligt Clair de Lune — er blevet blandt de mest kendte og elskede i klassisk musik. Hans eksperimenter med harmoni og klang fortsætter med at inspirere komponister, musikere og lyttere verden over.