Oratorium – definition, historie og berømte værker for kor og orkester

Lær om oratoriets definition, historie og ikoniske værker for kor og orkester — fra Händel til Bach, struktur, berømte oratorier og opførelser.

Et oratorium er et stort musikværk for orkester, kor og solosangere, som normalt fortæller en religiøs fortælling. Mange oratorier bygger på tekster fra Det Gamle Testamente, men der findes også oratorier med tekster fra Det Nye Testamente eller ikke-religiøse emner. Et oratorium varer ofte omkring to timer og kan fylde en hel koncert. Det minder i opbygning om en opera, men opføres typisk i en koncertsal eller kirke uden kostumer og scenografi.

Oprindelse og tidlig historie

Ordet "oratorium" blev for mange århundreder siden brugt om musikdramaer, der blev opført i kirker i Vesteuropa. I Italien skrev man både oratorier og operaer i det 17. århundrede, og i Rom udviklede man særlige religøse koncerter i forbindelse med oratoriernes religiøse foreninger (oratorierne). Komponister fra denne periode skabte korte sceniske værker, ofte med tydelig fortælling og korbrug.

I Tyskland skriver komponister som Heinrich Schutz og senere Johann Sebastian Bach passioner, der fortæller historien om korsfæstelsen. Passionerne betragtes ikke altid som oratorier, men de deler mange træk – fortællende recitativer, arier og betydningsfulde korafsnit – og har haft stor indflydelse på den tyske oratoriétradition.

Handel og oratoriets storhedstid

Den første store stjerne inden for genren var George Frideric Händel. Händel, født i Tyskland men senere etableret som englænder, skrev i starten mange operaer. Fra omkring 1732 vendte han sig i højere grad mod oratoriet, og interessen for genren eksploderede. Han benyttede samme dramatiske musikalske byggesten som i operaen: en ouverture, recitativer, arier og rigt korbrug. I oratorierne fik koret ofte mere materiale end i typiske operaer, hvilket medvirkede til fremvæksten af korforeninger.

Händels mest berømte oratorium er Messias. I modsætning til mange andre oratorier bygger Messias ikke kun på Det Gamle Testamente, men fortæller Jesu liv, død og opstandelse. I Storbritannien er det en tradition at opføre Händels Messias omkring jul. Andre vigtige oratorier af Händel omfatter bl.a. Deborah, Saul, Samson, Judas Makkabæus og Salomon, alle med engelske tekster.

19. og 20. århundrede: udvikling og nye stemmer

I det 19. århundrede oplevede oratoriet en fornyet popularitet. Joseph Haydn skrev nogle af sine mest kendte værker i genren: Die Schöpfung (1798) og Die Jahreszeiten (1801). Mendelssohn er en anden central komponist fra perioden med oratorier som Paulus, Elias og Lovsangen. Romantikkens store navne som Dvořák, Berlioz og Gounod bidrog også væsentligt til repertoiret med oratorier, hvor dramatisk farve og orkestrale effekter ofte spiller en større rolle.

I det 20. århundrede findes fremtrædende eksempler som Elgars Dream of Gerontius (1900), Waltons Belshazzar's Feast (1931) og Tippetts Child of our Time (1941). Disse værker viser, at oratoriet fortsat kan tackle moderne emner, kompleksitet i harmoni og større orkestral klang end de tidlige barokværker.

Struktur og musikalske træk

• Opbygning: Oratorier er ofte opdelt i satser eller dele, med en introducerende ouverture og vekslen mellem recitativ (fortællende) og arier (koncentrerede solo-sange).
• Korets rolle: Koret kan fungere som fortæller, kommentator eller som dramatisk aktør, og korafsnitene rummer ofte de mest mindeværdige melodier.
• Solosangere: Solister repræsenterer ofte bestemte personer (f.eks. profeter, apostle eller fortælleren), men kan også have mere generelle, refleksive roller.
• Instrumentering: Fra barokkens relativt små ensembler til romantikkens store orkestre bruges instrumenterne til både at understøtte sangen og til selvstændige tonebilleder (f.eks. skabelsens drama eller naturbeskrivelser hos Haydn).
• Sprog: Tidlige oratorier var ofte på komponistens eget sprog fremfor italiensk; Händel skrev f.eks. på engelsk, hvilket hjalp populariseringen af oratoriet i de engelsksprogede lande.

Forskelle mellem oratorium, opera og passion

Selvom oratoriet, opera og passion deler musikalske elementer, adskiller de sig i formål og opførelse. Opera er i udgangspunktet scenisk og dramatiseret med kostumer og scenografi; oratoriet bliver normalt opført uden iscenesættelse som et koncertværk. Passionen er en særlig type oratorium, der nøje følger evangeliernes beskrivelser af Jesu lidelse og korsfæstelse — Bach’s passioner er et centralt eksempel.

Oratoriets rolle i nutiden

Oratoriet lever videre både i kirkelige sammenhænge og i koncertlivet. Mange korforeninger og orkestre opfører klassiske oratorier regelmæssigt, og nutidige komponister skriver stadig værker i genren, nogle gange med sekulære eller sociale temaer. Moderne opførelser kan være traditionelle koncertopførelser eller nyskabende sceneproduktioner, hvor grænserne mellem opera og oratorium udviskes.

Berømte værker og anbefalinger

Ud over de allerede nævnte værker er følgende centrale i oratorierepertoiret:

• Messias — Händel (et af de mest opførte værker; kendt for koret "Hallelujah").
• Die Schöpfung og Die Jahreszeiten — Haydn.
• Paulus og Elias — Mendelssohn.
• Dream of Gerontius — Elgar (sent-romantisk, stærkt dramatisk orkestrering).
• Belshazzar's Feast — Walton (moderne klang og kraftfuldt korbrug).

For dem, der vil begynde at lytte til oratorier, er det en god idé at starte med uddrag som korstykkene og de store arier — de giver ofte et klart indtryk af genrens dramatiske og følelsesmæssige rækkevidde.

Praktiske bemærkninger for kor og dirigenter

• Korsangere bør være opmærksomme på dynamisk nuance: mange oratorier kræver både intime, kammerlige afsnit og store, kraftfulde ensemblepassager.
• Dirigenter skal balancere orkesterets klang med kor og solister, især i store rum som kirker, hvor akustikken kan være udfordrende.
• Tekstforståelse er central: det dramatiske indhold formidles først og fremmest gennem teksten, så korrekt diktion og udtryk er afgørende.

Oratoriet har gennem århundreder vist sig som en fleksibel genre, der både kan bære dybt religiøse fortællinger og tidløse menneskelige temaer. Fra barokkens intime kirkelige koncerter til moderne store orkester- og korproduktioner forbliver oratoriet et kraftfuldt udtryk for fortælling gennem musik.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er et oratorium?

Spørgsmål: Hvornår blev oratoriet skabt?

Spørgsmål: Hvilket sprog blev de fleste operaer komponeret på i denne periode?

Spørgsmål: Hvem var den første vigtige komponist af oratorier?

Spørgsmål: Hvad er Händels mest berømte værk?

Spørgsmål: Hvem er nogle andre komponister, der skrev populære værker i det 19. århundrede?

Søg efter bogstav