The Rake's Progress – Igor Stravinskijs opera om Tom Rakewell
Oplev Stravinskijs The Rake's Progress – en intenst dramatisk opera om Tom Rakewells fald, Auden/Kallmans libretto, moral, bedrag og galskab i 18.-århundredes satiriske ramme.
The Rake's Progress er en opera af Igor Stravinskij. Librettoen er skrevet af W. H. Auden og Chester Kallman og er løst baseret på de otte malerier og stik fra det 18. århundrede af William Hogarth kaldet A Rake's Progress. Stravinsky havde set disse malerier i 1947 på en udstilling i Chicago.
Operaen blev komponeret i årene omkring 1947–1951 og er skrevet på engelsk. Den havde sin premiere i 1951 på Teatro La Fenice i Venedig og markerer et vigtigt værk i Stravinskijs neoklassicistiske periode, hvor han vendte tilbage til former og styliseringer fra 1700-tallets musik, men med en moderne harmonisk og rytmisk behandling.
The Rake's Progress fortæller historien om en mand ved navn Tom Rakewell. Ordet "rake" betyder i denne betydning "en person (normalt en mand), der opfører sig umoralsk: en mand, der har forhold til mange kvinder.
Ordet "fremskridt" i titlen er ironisk, for Tom gør ikke rigtig fremskridt: han bliver ikke et bedre menneske. På en måde gør han fremskridt baglæns, for han starter i en tilstand af lykkelig uskyld, dvs. han forstår intet af sit liv, han kender ikke til godt og ondt. I slutningen af operaen forstår han heller ikke noget om sit liv, men det er fordi han er blevet sindssyg.
Handlingsforløb og personer
Handlingens rygrad følger Toms fald fra uskyld til vanvid, i kraft af fristelser og bedrag orkestreret af den gådefulde figur Nick Shadow, som i operaen repræsenterer en djævelsk skikkelse. Tom forlader sin trofaste elskerinde Anne Trulove og drager til London for at søge rigdom og fornøjelser. Nick Shadow arrangerer møder, spil, karrierestigninger og kærlighedsaffærer, som gradvist ødelægger Toms moral og mentale balance. Til sidst ender Tom på Bedlam, den berygtede sindssygeanstalt fra 18. århundrede, hvor han er blevet erklæret sindssyg.
Ud over Tom og Anne optræder en række karakterer, som fungerer som satire over samtiden og som katalysatorer for Toms fald: Nick Shadow, forskellige eventyrere og byfolk i London samt figurer hentet fra Hogarths billedverden. Librettoens persontegninger og situationskomik bærer præg af Audens og Kallmans litterære præcision og sort humor.
Musikalsk stil og opbygning
Stravinskijs musik i The Rake's Progress er et vidnesbyrd om hans neoklassicistiske fase: han anvender klare former som arier, duetter, ensembler og recitativ, ofte med direkte hentydninger til 1700-tallets opera-æstetik (især Mozart-agtige træk), men kombineret med moderne harmonik, rytmisk spidsfindighed og Stravinskijs karakteristiske orkestrering. Musikken veksler mellem satiriske og dramatiske stemninger, og der indgår både lyriske solosituationer (især for Anne) og groteske, karikerede scener, hvor kor og orkester understreger den moralske og sociale satire.
Tematik og inspiration
- Moral og fristelse: Som i Hogarths originalbilleder og i Faust-myten handler fortællingen om menneskelig svaghed, valg og konsekvenser.
- Satire af samfundet: Operaen peger på hykleri, jagt efter rigdom og den mørkere side af storbylivet.
- Fornuft og vanvid: Overgangen fra uskyld til galskab er en central dramatisk akse, illustreret både musikalsk og dramatisk.
Opførelser og modtagelse
Siden premieren er The Rake's Progress blevet opført bredt i Europa og Amerika og regnes i dag som et af Stravinskijs mest betydningsfulde dramatiske værker. Operaen har inspireret mange iscenesættelser, der ofte fremhæver både den satiriske distancering og den dybe menneskelige tragedie i Toms skæbne. Der findes adskillige indspilninger og filmatiserede versioner, og værket indtager en fast plads i det 20. århundredes operarepertoire.
Betydning
The Rake's Progress står som et eksempel på, hvordan en moderne komponist kan tage historiske modeller og give dem ny kunstnerisk relevans. Kombinationen af Hogarths billedserier, Audens og Kallmans skarpe tekst og Stravinskijs musikalske genialitet skabte en opera, der både underholder og udfordrer sit publikum moralsk og æstetisk.
Tom er som Faust, fordi han sælger sin sjæl til djævelen. I denne opera repræsenterer karakteren Nick Shadow djævelen. Tom forlader sin elskerinde Anne Trulove og tager ud for at finde en masse andre kvinder i London. Han har flere eventyr, som alle er arrangeret af Nick, som hjælper ham med at have det sjovt. Til sidst befinder Tom sig i Bedlam, som var en forfærdelig bygning, hvor gale mennesker blev sendt hen i det 18. århundrede.
Musikalsk stil
The Rake's Progress er den eneste opera i fuld længde, som Stravinskij skrev. Den er usædvanlig, fordi den ikke er skrevet på den moderne måde, som det meste af 1950'ernes musik er skrevet på. Fordi operaens historie foregår i det 18. århundrede, er musikken bevidst stilen i musikken som musik fra den periode. Den er opdelt i arier og recitativer (store sange, der er forbundet med enklere musik, som fortæller historien).
Stravinskys musik i denne opera er i den neoklassiske stil. Han bruger kontrapunkt meget i denne opera. Det hjalp ham senere til at skrive seriel musik: musik, hvor alle 12 toner i en oktav er lige vigtige. Tom synger nogle ord i anden akt af The Rake's Progress, som antyder, at Stravinskij vil udvide sin kompositionsstil på denne måde: "Vary the song, O London, change!/Disband your notes and let them range".
Historien om operaen
Første akt
Tom Rakewell ønsker at gifte sig med Anne Trulove. Hendes far stoler ikke på Tom, fordi han ikke har et fast arbejde. Tom vil gerne have mange penge. Han møder Nick Shadow, som fortæller ham, at en ukendt onkel er død og har efterladt ham masser af penge. Han siger til Tom, at han kan blive hans tjener og tage med ham til London for at ordne arven.
Nick tager Tom med til steder, hvor der er en masse dårlig og umoralsk adfærd. Tom indvilliger i at tilbringe natten med Mother Goose på hendes bordel. Imens undrer Anne, som bor på landet, sig over, hvorfor hun ikke har hørt fra Tom. Hun tror, at der måske er sket ham noget, så hun tager til London for at lede efter ham.
2. akt
Tom er træt af sin umoralske livsstil. Han fortæller Nick, at han vil være lykkelig, så Nick siger, at han skal gifte sig med tyrkeren Baba, en berømt skægget dame. Kort tid efter finder Anne Toms hus i London. Hun ankommer lige i tide til at se Tom stige ud af en bærestol med Baba, som han netop har giftet sig med. Tom beder Anne om at gå, men han er virkelig ked af det, der er sket.
I den næste scene hader Tom sit ægteskab med Baba, som er en fremmed kvinde. Hun er en snakkesalig og hidsig. Han får hende til at tie stille ved at smide sin paryk over hendes ansigt, hvorefter han falder i søvn. Nick kommer ind med en "fantastisk barokmaskine", som ser ud til at forvandle sten til brød. Tom råber i søvne, at han ville ønske, det var sandt, og da han vågner, finder han den maskine, han har drømt om. Nick siger til Tom, at han kunne tjene en masse penge, hvis han startede en forretning med at lave disse maskiner. Nick bedrager ham: maskinen virker ikke.
3. akt
Tom har mistet en masse penge, og tingene i hans hus bliver sat på auktion af auktionsmesteren Sellem. Blandt genstandene til salg er Baba, som ikke har bevæget sig, siden han blev gjort tavs af parykken. Da hun bliver pakket ud, kommer hun til live igen og begynder at råbe vredt. Hun er vred over den auktion, der finder sted, men falder til ro, da Anne kommer ind. Baba fortæller hende, at hun skal finde Tom og "sætte ham på plads", og advarer hende mod Nick Shaddow. Hun siger, at hun vil fortsætte sin skuespillerkarriere.
På en kirkegård viser Nick, hvem han virkelig er, og fortæller Tom, at han må betale med sin sjæl. Nick siger, at han har arbejdet for ham i et år og en dag; men da midnat slår til, tilbyder Nick ham en flugtmulighed i form af et spil kort, som Tom vinder, men kun fordi han tænkte på Anne. Nick har tabt, og han synker ned i jorden og fortæller Tom, at han er ved at blive sindssyg. Tom bliver anbragt på et galehus kaldet Bedlam. Han tror, at han er Adonis, og at Anne er Venus, den romerske kærlighedsgudinde. Anne besøger ham, synger ham i søvn og forlader ham så stille og roligt. Da han opdager, at hun er væk, dør han.
I en epilog påpeger hovedpersonerne den enkle morale: at Djævelen finder arbejde til ledige hænder (folk, der er dovne).
Historik over ydeevne
Den blev uropført i Venedig den 11. september 1951 med Elisabeth Schwarzkopf i rollen som Anne Trulove. I 1957 var den en del af Santa Fe Operaens første sæson. Komponisten kom selv til prøverne. Der var en fremragende produktion i 1975 på Glyndebourne Festival Opera, som var designet af David Hockney. Denne produktion blev genoptaget på Royal Opera House, Covent Garden i juli 2008.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er The Rake's Progress?
A: The Rake's Progress er en opera af Igor Stravinskij med en libretto skrevet af W. H. Auden og Chester Kallman baseret på William Hogarths malerier og stik fra det 18. århundrede kaldet A Rake's Progress.
Spørgsmål: Hvem er Tom Rakewell?
Svar: Tom Rakewell er hovedpersonen i The Rake's Progress. Han beskrives som en "rake", dvs. en person, der opfører sig umoralsk og har forhold til mange kvinder.
Spørgsmål: Hvordan udvikler Tom sig i løbet af operaen?
A: I løbet af operaen gør Tom ikke nogen egentlige fremskridt - han starter i en tilstand af lykkelig uskyld, men ender med at blive vanvittig efter at have solgt sin sjæl til djævelen (repræsenteret af Nick Shadow). I den forstand gør han fremskridt bagud i stedet for fremad.
Spørgsmål: Hvem repræsenterer djævelen i The Rake's Progress?
A: I The Rake's Progress repræsenterer Nick Shadow djævelen. Han hjælper Tom med at have det sjovt under hans eventyr i London, før han fører ham til Bedlam, hvor han til sidst bliver sindssyg.
Spørgsmål: Hvilken slags bygning var Bedlam?
Svar: Bedlam var en forfærdelig bygning, der blev brugt til at huse sindssyge mennesker i det 18. århundrede. Den optræder i slutningen af The Rakes' Progress, da Tom finder sig selv der efter at være blevet ført dertil af Nick Shadow.
Spørgsmål: Hvordan stødte Stravinskij på Hogarths malerier?
A: Stravinsky så Hogarths malerier på en udstilling i Chicago i 1947, hvilket inspirerede ham til at skabe operaen The Rakes' Progress baseret på dem.
Søge