The Rake's Progress er en opera af Igor Stravinskij. Librettoen er skrevet af W. H. Auden og Chester Kallman og er løst baseret på de otte malerier og stik fra det 18. århundrede af William Hogarth kaldet A Rake's Progress. Stravinsky havde set disse malerier i 1947 på en udstilling i Chicago.

Operaen blev komponeret i årene omkring 1947–1951 og er skrevet på engelsk. Den havde sin premiere i 1951 på Teatro La Fenice i Venedig og markerer et vigtigt værk i Stravinskijs neoklassicistiske periode, hvor han vendte tilbage til former og styliseringer fra 1700-tallets musik, men med en moderne harmonisk og rytmisk behandling.

The Rake's Progress fortæller historien om en mand ved navn Tom Rakewell. Ordet "rake" betyder i denne betydning "en person (normalt en mand), der opfører sig umoralsk: en mand, der har forhold til mange kvinder.

Ordet "fremskridt" i titlen er ironisk, for Tom gør ikke rigtig fremskridt: han bliver ikke et bedre menneske. På en måde gør han fremskridt baglæns, for han starter i en tilstand af lykkelig uskyld, dvs. han forstår intet af sit liv, han kender ikke til godt og ondt. I slutningen af operaen forstår han heller ikke noget om sit liv, men det er fordi han er blevet sindssyg.

Handlingsforløb og personer

Handlingens rygrad følger Toms fald fra uskyld til vanvid, i kraft af fristelser og bedrag orkestreret af den gådefulde figur Nick Shadow, som i operaen repræsenterer en djævelsk skikkelse. Tom forlader sin trofaste elskerinde Anne Trulove og drager til London for at søge rigdom og fornøjelser. Nick Shadow arrangerer møder, spil, karrierestigninger og kærlighedsaffærer, som gradvist ødelægger Toms moral og mentale balance. Til sidst ender Tom på Bedlam, den berygtede sindssygeanstalt fra 18. århundrede, hvor han er blevet erklæret sindssyg.

Ud over Tom og Anne optræder en række karakterer, som fungerer som satire over samtiden og som katalysatorer for Toms fald: Nick Shadow, forskellige eventyrere og byfolk i London samt figurer hentet fra Hogarths billedverden. Librettoens persontegninger og situationskomik bærer præg af Audens og Kallmans litterære præcision og sort humor.

Musikalsk stil og opbygning

Stravinskijs musik i The Rake's Progress er et vidnesbyrd om hans neoklassicistiske fase: han anvender klare former som arier, duetter, ensembler og recitativ, ofte med direkte hentydninger til 1700-tallets opera-æstetik (især Mozart-agtige træk), men kombineret med moderne harmonik, rytmisk spidsfindighed og Stravinskijs karakteristiske orkestrering. Musikken veksler mellem satiriske og dramatiske stemninger, og der indgår både lyriske solosituationer (især for Anne) og groteske, karikerede scener, hvor kor og orkester understreger den moralske og sociale satire.

Tematik og inspiration

  • Moral og fristelse: Som i Hogarths originalbilleder og i Faust-myten handler fortællingen om menneskelig svaghed, valg og konsekvenser.
  • Satire af samfundet: Operaen peger på hykleri, jagt efter rigdom og den mørkere side af storbylivet.
  • Fornuft og vanvid: Overgangen fra uskyld til galskab er en central dramatisk akse, illustreret både musikalsk og dramatisk.

Opførelser og modtagelse

Siden premieren er The Rake's Progress blevet opført bredt i Europa og Amerika og regnes i dag som et af Stravinskijs mest betydningsfulde dramatiske værker. Operaen har inspireret mange iscenesættelser, der ofte fremhæver både den satiriske distancering og den dybe menneskelige tragedie i Toms skæbne. Der findes adskillige indspilninger og filmatiserede versioner, og værket indtager en fast plads i det 20. århundredes operarepertoire.

Betydning

The Rake's Progress står som et eksempel på, hvordan en moderne komponist kan tage historiske modeller og give dem ny kunstnerisk relevans. Kombinationen af Hogarths billedserier, Audens og Kallmans skarpe tekst og Stravinskijs musikalske genialitet skabte en opera, der både underholder og udfordrer sit publikum moralsk og æstetisk.

Tom er som Faust, fordi han sælger sin sjæl til djævelen. I denne opera repræsenterer karakteren Nick Shadow djævelen. Tom forlader sin elskerinde Anne Trulove og tager ud for at finde en masse andre kvinder i London. Han har flere eventyr, som alle er arrangeret af Nick, som hjælper ham med at have det sjovt. Til sidst befinder Tom sig i Bedlam, som var en forfærdelig bygning, hvor gale mennesker blev sendt hen i det 18. århundrede.