Ingólfur Arnarson
Ingólfr Arnarson (på islandsk Ingólfur Arnarson) og hans hustru Hallveig Frodesdatter siges at være de første nordiske bosættere på Island. Ifølge traditionen grundlagde de Reykjavík i 874.
Ifølge Landnámabók (en bog, der beskriver nordboernes bosættelse af Island) byggede han sit hus i det nuværende Reykjavík og gav byen sit navn. Middelalderhistorikeren Ari Þorgilsson hævdede, at Arnarson var den første nordiske bosætter på Island, men irske munke og eremitter boede der før hans ankomst. Han hævdede også, at de forlod stedet, fordi de ikke ønskede at leve sammen med de nyankomne nordiske hedninge.
Landnámabók hævder, at Arnarson forlod det moderne Norge efter at være blevet involveret i en blodfejde. Han havde hørt om en ø, som Garðar Svavarsson, Flóki Vilgerðarson og andre havde fundet under en sejlads i Atlanterhavet. Sammen med sin stedbror, Hjörleifr Hróðmarsson, sejlede han til Island. Da land var i sigte, smed han sine høje sædepiller over bord og lovede at slå sig ned der, hvor guderne besluttede at føre dem i land. To af hans slaver gennemsøgte derefter kysterne i tre år, før de fandt søjlerne i den lille bugt, som senere blev til Reykjavík.
I mellemtiden blev Hjörleifr Hróðmarsson myrdet af sine irske slaver, fordi han behandlede dem så dårligt. Ingólfr jagtede dem og dræbte dem i Vestmannaeyjar (Vestmannaøerne). Øerne har fået deres navn efter denne begivenhed, men vestmenn (vestmenn) er et navn, som nordboerne på denne tid nogle gange brugte om irere. Han fortsatte med at bo i det sydvestlige Island, men man ved intet om, hvad der skete med ham efter bosættelsen. Hans søn, Torstein (Þorsteinn Ingólfsson), skulle efter sigende have grundlagt det første parlament i Island. Det blev senere kendt som Althing.
Maleri af Ingólfr Arnarson af Johan Peter Raadsig (1850).
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Ingólfr Arnarson og Hallveig Frodesdatter?
A: Ingólfr Arnarson og Hallveig Frodesdatter siges almindeligvis at være de første permanente nordiske bosættere på Island. Traditionelt set er det deres fortjeneste at have grundlagt Reykjavík i 874.
Spørgsmål: Hvad er Landnámabók?
A: Landnámabók er en bog, der beskriver nordboernes bosættelse af Island. Den hævder, at Arnarson forlod det nuværende Norge efter at være blevet involveret i en blodfejde og byggede sit hus i det nuværende Reykjavík og gav det også sit navn.
Spørgsmål: Hvem var Garðar Svavarsson, Flóki Vilgerðarson og andre?
A: Garðar Svavarsson, Flóki Vilgerðarson og andre var sømænd, som fandt en ø under sejlads i Atlanterhavet. Ifølge traditionen var det her, Ingolfr Arnarson slog sig ned, da han ankom til Island.
Spørgsmål: Hvad skete der med Hjörleifr Hróðmarsson?
Svar: Hjörleifr Hróðmarsson var Ingolfs stedbror, som sejlede med ham til Island. Han blev myrdet af sine irske slaver, fordi han behandlede dem dårligt, så Ingolf jagtede dem og dræbte dem i Vestmannaeyjar (Vestmannaøerne). Denne begivenhed gav øerne deres navn - vestmenn (vestmenn) var et navn, som nordmænd på denne tid undertiden brugte om irere.
Spørgsmål: Hvad skete der med Ingolf efter bosættelsen?
Svar: Efter at han bosatte sig i det sydvestlige Island, vides der ikke noget om, hvad der skete med ham derefter. Hans søn Torstein (Þorsteinn Ingólfsson) siges at have grundlagt det første parlament i Island, som senere blev kendt som Althingi.
Spørgsmål: Hvem hævdede, at Arnarson var den første nordiske bosætter på Island?
Svar: Middelalderhistorikeren Ari Þorgilsson hævdede, at Arnarson var den første nordiske bosætter på Island, men han erkendte, at irske munke og eremitter boede der, før han ankom.
Spørgsmål: Hvordan besluttede de, hvor de ville slå sig ned, når der kom land i sigte?
A: Da land kom i syne under deres rejse over Atlanterhavet, smed Ingolf sine høje sædepiller over bord og lovede at slå sig ned, hvor end guderne besluttede at føre dem i land. To af hans slaver gennemsøgte derefter kysterne i tre år, før de fandt søjlerne i en lille bugt, som senere blev til Reykjavík.
