Ingólfr Arnarson — Islands første nordiske bosætter og grundlægger af Reykjavík
Opdag Ingólfr Arnarson — Islands første nordiske bosætter og grundlægger af Reykjavík; hans saga fra 874, blodfejde, slaver og arven bag Altinget.
Ingólfr Arnarson (på islandsk Ingólfur Arnarson) og hans hustru Hallveig Frodesdatter siges at være de første nordiske bosættere på Island. Ifølge traditionen grundlagde de Reykjavík i 874.
Kilder og tradition
Beretningen om Ingólfr stammer først og fremmest fra middelalderkilderne, især Landnámabók (landnævningsbogen), som beskriver nordboernes bosættelse af Island, samt fra historikeren Ari Þorgilsson og hans værk Íslendingabók. Disse kilder blander ofte historiske fakta med mundtlig tradition og saga-materiale, og derfor er nogle detaljer genstand for faglig debat. Datoen 874 betragtes i traditionen som året for grundlæggelsen af Reykjavík, men arkæologiske fund peger kun generelt på en bosættelse i slutningen af 800‑tallet.
Bosættelsen af Reykjavík
Ifølge Landnámabók byggede Ingólfr sit hus i det område, som i dag udgør centrum af Reykjavík, og han siges at have givet stedet sit navn. Navnet Reykjavík betyder bogstaveligt "røykbugt" eller "dampbugt" og henviser til damp og varme fra de mange varme kilder langs kysten og i fjorden.
I sagaerne fortælles det, at Ingólfr — efter at være flygtet fra sit hjem i det moderne Norge på grund af en blodfejde — besluttede at slå sig ned på den ø, som andre skandinaviske søfarende tidligere havde opdaget. Han kastede sine høje sædepiller (høje stolper fra højsædet) i havet og indså dem som et guddommeligt tegn: han ville bosætte sig dér, hvor stolperne blev ført i land af bølgerne. To af hans trælle ledte i flere år kysterne for at finde stolperne, indtil de slog sig ned i den lille bugt, der senere blev Reykjavíks kerne.
Hændelser i tilknytning til bosætterne
Historien omtaler også Ingólfrs stedbror, Hjörleifr Hróðmarsson, som blev myrdet af sine irske slaver på grund af hård behandling. Ifølge beretningen satte Ingólfr efter de drabsmandsslavene og dræbte dem i Vestmannaøerne, som siden er kendt under navnet Vestmannaeyjar. Betegnelsen "vestmenn" var hos nordboerne en betegnelse, man på den tid undertiden brugte om irere.
Forudgående beboelse og arkæologi
Middelalderkilderne anerkender, at der før de nordiske bosættere havde beboere på øen — især irske munke (ofte kaldet Papar) og eremitter — men ifølge Ari forlod disse stedet, da de ikke ønskede at leve sammen med de nyankomne nordiske hedninge. Arkæologiske undersøgelser har påvist spor af tidlig beboelse i 800‑tallet, men fundene kan sjældent entydigt dokumentere hvem der boede hvor før den store nordiske indvandring.
Eftermæle
Efter bosættelsen vides relativt lidt om Ingólfrs videre liv. Traditionen fortæller, at hans søn Þorsteinn (i sagaerne ofte nævnt som Þorsteinn Ingólfsson) senere spillede en rolle i de første organisatoriske skridt mod fælles lovgivning og forsamlinger på Island — en udvikling, som førte til oprettelsen af Althing, Islands nationale tingforsamling, som efter traditionen blev grundlagt omkring år 930 og holdt på Þingvellir.
Ingólfr Arnarson er i dag anerkendt som en central stiftelsesfigur i islandske historier og myter. I Reykjavíks centrum findes en mindestatue over ham, og hans navn og legende indgår i byens og landets officielle fortælling om begyndelsen på den islandske bosættelse.
Maleri af Ingólfr Arnarson af Johan Peter Raadsig (1850).
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Ingólfr Arnarson og Hallveig Frodesdatter?
A: Ingólfr Arnarson og Hallveig Frodesdatter siges almindeligvis at være de første permanente nordiske bosættere på Island. Traditionelt set er det deres fortjeneste at have grundlagt Reykjavík i 874.
Spørgsmål: Hvad er Landnámabók?
A: Landnámabók er en bog, der beskriver nordboernes bosættelse af Island. Den hævder, at Arnarson forlod det nuværende Norge efter at være blevet involveret i en blodfejde og byggede sit hus i det nuværende Reykjavík og gav det også sit navn.
Spørgsmål: Hvem var Garðar Svavarsson, Flóki Vilgerðarson og andre?
A: Garðar Svavarsson, Flóki Vilgerðarson og andre var sømænd, som fandt en ø under sejlads i Atlanterhavet. Ifølge traditionen var det her, Ingolfr Arnarson slog sig ned, da han ankom til Island.
Spørgsmål: Hvad skete der med Hjörleifr Hróðmarsson?
Svar: Hjörleifr Hróðmarsson var Ingolfs stedbror, som sejlede med ham til Island. Han blev myrdet af sine irske slaver, fordi han behandlede dem dårligt, så Ingolf jagtede dem og dræbte dem i Vestmannaeyjar (Vestmannaøerne). Denne begivenhed gav øerne deres navn - vestmenn (vestmenn) var et navn, som nordmænd på denne tid undertiden brugte om irere.
Spørgsmål: Hvad skete der med Ingolf efter bosættelsen?
Svar: Efter at han bosatte sig i det sydvestlige Island, vides der ikke noget om, hvad der skete med ham derefter. Hans søn Torstein (Þorsteinn Ingólfsson) siges at have grundlagt det første parlament i Island, som senere blev kendt som Althingi.
Spørgsmål: Hvem hævdede, at Arnarson var den første nordiske bosætter på Island?
Svar: Middelalderhistorikeren Ari Þorgilsson hævdede, at Arnarson var den første nordiske bosætter på Island, men han erkendte, at irske munke og eremitter boede der, før han ankom.
Spørgsmål: Hvordan besluttede de, hvor de ville slå sig ned, når der kom land i sigte?
A: Da land kom i syne under deres rejse over Atlanterhavet, smed Ingolf sine høje sædepiller over bord og lovede at slå sig ned, hvor end guderne besluttede at føre dem i land. To af hans slaver gennemsøgte derefter kysterne i tre år, før de fandt søjlerne i en lille bugt, som senere blev til Reykjavík.
Søge