Epistemologi — Hvad er viden? Definition, teorier og historisk overblik
Epistemologi — hvad er viden? Få klar definition, centrale teorier og historisk overblik om viden, erkendelse og skepsis.
Epistemologi er filosofien om viden. Den søger at besvare spørgsmålene "Hvad er viden?" og "Hvordan erhverves viden?"
Epistemologer er filosoffer, der interesserer sig for spørgsmål som, om det er muligt at have viden, hvilken slags viden der findes, og hvordan folk kommer til at vide ting.
En af de første filosoffer, der udtalte sig klart om disse spørgsmål, var Xenophanes (570-470 f.Kr.). Følgende ordsprog var, og er stadig, berømt:
"En sikker sandhed har intet menneske... for selv om han nogensinde formår at sige, hvad der er sandt, vil han aldrig kende det".
Det er en tidlig form for skepsis.
Hvad menes med "viden"?
Traditionelt analyseres viden ofte som "begrundet sand tro" (på engelsk "justified true belief"). Ifølge denne analyse har en person viden, hvis tre betingelser er opfyldt:
- Trosbetingelsen: Personen tror på påstanden.
- Sandhedsbetingelsen: Påstanden er sand.
- Begrundelsesbetingelsen: Personen har gode grunde eller begrundelser for at tro på påstanden.
Gettier-problemerne (1963) viste, at disse tre betingelser ikke altid sikrer, at vi faktisk har viden — der findes tilsyneladende tilfælde hvor alle tre er opfyldt, men hvor man alligevel ikke har viden på grund af held eller tilfældigheder i evidensen.
Vigtige teorier i epistemologi
- Fundamentalisme (foundationalism): Nogle overbevisninger er grundlæggende og indbefatter ikke støtte fra andre overbevisninger; andre belief bygges ovenpå disse fundamenter.
- Koherentisme: Viden består af et sammenhængende netværk af overbevisninger, hvor begrundelse kommer fra konsistens og gensidig understøttelse.
- Reliabilisme: En tro betragtes som viden, hvis den er resultatet af en pålidelig kognitiv proces (fx perception, hukommelse), der typisk producerer sande overbevisninger.
- Dyder-epistemologi (virtue epistemology): Fokus på intellektuelle dyder hos den, der ved (fx nøjagtighed, åbenhed), snarere end blot på forholdet mellem tro og sandhed.
- Kontextualisme: Mener, at kravene til hvad der tæller som "viden" kan variere med konteksten (højere standarder i skeptiske situationer).
- Skepticisme: Radikale skeptikere hævder, at sikker viden er enten umulig eller langt sværere at opnå, hvilket ledte til udviklingen af teorier om begrundelse og viden.
Hvordan erhverver vi viden?
Epistemologi undersøger også kilderne til viden. De vigtigste kilder, som filosofisk litteratur typisk nævner, er:
- Perception: Sanseindtryk (syn, hørelse osv.) er en central kilde til empirisk viden.
- Fornuft og logisk deduktion: Matematik og logik bygger ofte på rationelle begrundelser, hvor sandheden kan fremkomme uafhængigt af sanseerfaring.
- Hukommelse: Giver adgang til tidligere oplevelser og erkendelser.
- Testimonium: Viden via andres udsagn (vidnesbyrd), hvilket åbner emner som pålideligheden af eksperter og social epistemologi.
- Introspektion: Indadrettet indsigt i egne mentale tilstande.
Historisk overblik
Oldtiden: Xenophanes' skepsis er et tidligt eksempel. I antikkens Grækenland diskuterede filosoffer som Platon og Aristoteles forholdet mellem viden (episteme) og mening/opinion (doxa). Platon søgte efter uforanderlig, sikker viden, mens Aristoteles lagde vægt på empirisk observation og årsagsforklaring.
Middelalderen: Skolastikere som Thomas Aquinas integrerede aristotelisk tænkning med teologi og undersøgte forholdet mellem tro og fornuft.
Nyere tid: René Descartes indførte metodisk tvivl og søgte udgangspunkt i uomtvistelige sandheder ("cogito, ergo sum"). Empirister som John Locke og David Hume understregede erfaringens rolle og satte spørgsmålstegn ved kausalitetsbegrebet og sikker viden uden empirisk basis. Immanuel Kant forsøgte en syntese ved at vise, hvordan erkendelsens betingelser (tid, rum, kategorier) gør erfaring mulig.
20. århundrede og frem: Analytisk filosofi, Wittgensteins sprogfilosofi, Quines kritik af skillelinien mellem analytisk og syntetisk viden, og introduktionen af formelle metoder har præget feltet. Gettier-eksperimenter udfordrede den traditionelle analyse af viden og førte til mange nye teorier og nuancer i debatten. Senere udviklinger inkluderer social epistemology, som ser viden som ofte afhængig af sociale processer, og feministisk epistemologi, som undersøger hvordan magt, perspektiv og underrepræsentation påvirker, hvad der regnes som viden.
Praktisk betydning
Epistemologi er ikke kun abstrakt teori. Den har direkte relevans for:
- Videnskabelig metode og vurdering af beviser.
- Retssystemet (hvordan man vurderer vidneudsagn og beviser).
- Uddannelse og undervisning i kritisk tænkning.
- Medier og debatter om misinformation, hvor det er vigtigt at skelne pålidelige fra upålidelige kilder.
Vigtige begreber at kende
- Sandhed: Et centralt begreb — forskellige teorier om sandhed (korrespondens, koherens, pragmatisk).
- Begrundelse: Hvad der gør en tro rimelig eller rationel.
- Skepsis: Kritik og tvivl som redskaber til at teste krav om viden.
- Gettier-problemer: Konkrete eksempler, der viser begrænsninger i traditionel analyse af viden.
Afsluttende bemærkninger
Epistemologi undersøger både teoretiske spørgsmål om, hvad viden er, og praktiske spørgsmål om, hvordan vi bør forholde os til påstande og beviser. Feltet er mangfoldigt og kontinuerligt i udvikling, fordi vores forståelse af, hvordan vi ved ting, hænger tæt sammen med udviklingen i videnskab, samfund og teknologi.
Nogle positioner
- At vide hvordan vs. at vide at: Dette var en idé fra Gilbert Ryle. Moralske spørgsmål kan f.eks. dreje sig om at vide, hvordan man skal opføre sig. Videnskab kan handle om at vide, at noget er tilfældet.
- Rationel vs. empirisk viden: Rationel viden (hvis den findes) er viden, der er opbygget ud fra en persons indre tanker. Empirisk viden er opbygget ud fra det, der modtages gennem sanserne.
- Fejl: Viden kan ikke fejle vs. muligheden for at begå fejl er en væsentlig del af viden (Ludwig Wittgenstein).
Der findes andre debatter af denne art.
Relaterede sider
- Epistemisk fællesskab
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er epistemologi?
A: Epistemologi er vidensfilosofi, som søger at besvare spørgsmålene "Hvad er viden?" og "Hvordan erhverves viden?"
Q: Hvem er epistemologer?
A: Epistemologer er filosoffer, der interesserer sig for spørgsmål som, om det er muligt at have viden, hvilken slags viden der findes, og hvordan folk kommer til at vide ting.
Q: Hvem var Xenophanes, og hvad lavede han?
A: Xenophanes var en af de første filosoffer, der kom med en klar udtalelse om spørgsmål om viden i epistemologien. Han levede fra 570-470 f.Kr.
Q: Hvad er Xenophanes' berømte ordsprog?
A: Xenophanes' berømte ordsprog er "Der findes ingen sikker sandhed... for selv om det nogensinde lykkes ham at sige, hvad der er sandt, vil han aldrig vide det". Dette ordsprog repræsenterer en tidlig form for skepticisme.
Q: Hvad er skepticisme inden for epistemologi?
A: Skepticisme i epistemologi er den opfattelse, at viden er usikker eller umulig at opnå. Det indebærer at tvivle på eller sætte spørgsmålstegn ved accepterede overbevisninger eller videnspåstande.
Q: Hvorfor studerer epistemologer begrebet viden?
A: Epistemologer studerer begrebet viden, fordi de ønsker at forstå, hvad viden er, og hvordan den kan erhverves. De søger at identificere karakteren og begrænsningerne af viden for at forbedre vores forståelse af verden.
Q: Hvad er de vigtigste spørgsmål, som epistemologer er interesserede i?
A: Epistemologer er interesserede i spørgsmål som, om viden er mulig, hvilken slags viden der findes, hvordan viden erhverves, og hvad grænserne for viden er. De studerer også forholdet mellem tro og viden, og de måder, hvorpå videnskrav kan retfærdiggøres eller afvises.
Søge