Immanuel Kant: Tysk filosof og grundlægger af transcendental idealisme
Lær om Immanuel Kant — den tyske filosof og grundlægger af transcendental idealisme; hans banebrydende indflydelse på epistemologi, etik og moderne filosofi.
Immanuel Kant (22. april 1724 - 12. februar 1804) var en tysk filosof. Han blev født i Königsberg i Østpreussen og døde også der. Kant studerede filosofi på universitetet der og blev senere professor i filosofi. Han kaldte sit system for "transcendental idealisme". Kants grundige forfatterskab om epistemologi, metafysik, etik og æstetik har gjort ham til en af de mest indflydelsesrige skikkelser i filosofihistorien.
I dag er byen Königsberg en del af Rusland, og den er omdøbt til Kaliningrad. Da Kant levede, var det den næststørste by i kongeriget Preussen.
Hovedværker og centrale idéer
Kants mest berømte værk er Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft, 1781; revideret udgave 1787). Her forsøger han at afdække, hvordan erkendelse overhovedet er mulig: ikke alene gennem erfaring (empiri) eller ren fornuft i isolation, men ved at kombinere elementer, som gør erfaring mulig. Han introducerer forskellen mellem fænomener (det, vi kan erfare) og tingene i sig selv (noumena), og fastholder, at vores erkendelse er formet af menneskets sanseform og begreber. Begrebet syntetiske a priori-judgmenter (påstande, som udvider viden og alligevel er nødvendige og uafhængige af erfaring) er centralt i hans erkendelsesteori.
Etik og moralfilosofi
I etikken udviklede Kant en pligtetisk teori, bedst kendt fra Grundlæggelse af moralens metafysik (Groundwork of the Metaphysics of Morals, 1785) og Kritik af den praktiske fornuft (1788). Hans grundlæggende idé er, at moral ikke må være baseret på følelser eller konsekvenstænkning alene, men på en universel lov, som fornuften kan formulere. Den mest berømte formulering er det kategoriske imperativ, for eksempel: "Handle kun efter den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov." Kant betonede menneskets autonomi og hver persons iboende menneskeværd — mennesker skal aldrig blot behandles som middel, men altid som mål i sig selv.
Æstetik og filosofi om dom
I Kritik af dømmekraften (1790) forbinder Kant erkendelse og etik med æstetisk erfaring og teleologi. Her undersøger han, hvordan vi kan dømme om skønhed og formål uden at falde tilbage på subjektiv smag alene, og hvordan disse domme knytter sig til menneskets fornuft og frihed.
Liv, virke og personlighed
Kant levede det meste af sit liv i sin fødeby, underviste og skrev ved universitetet i Königsberg og var kendt for sin faste dagsrytme og tilbageholdende personlige liv — han giftede sig aldrig. Han skrev både systematiske filosofiske værker og kortere, offentligt rettede tekster, blandt andet essayet "Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning?" (1784), hvor han opfordrer til frit og selvstændigt tænkende: "Sapere aude" — vov at vide.
Indflydelse og eftermæle
Kants tænkning lagde grunden til moderne idealisme og fik stor indflydelse på senere filosoffer som Fichte, Schelling og Hegel, men også på kritiske tænkere som Schopenhauer og senere analytisk og kontinentalt orienterede strømninger. Hans opdeling af erkendelsen i det, vi kan vide, og det, vi må give slip på, satte varige spor i epistemologi, etik, æstetik, retsteori og politisk filosofi.
Hvorfor han stadig studeres
Kant udfordrede både rationalister og empirister og forsøgte at give en systematisk forklaring på, hvordan viden, etik og æstetik hænger sammen. Hans præcise argumentation, hans begreber om frihed og menneskeværd og hans analyse af erkendelsens betingelser gør ham fortsat relevant og ofte centralt i filosofisk undervisning og debat.
Bemærk: Kants terminologi og argumenter kan opleves tekniske, men hans hovedpointer — om fornuftens grænser, moralens krav og individets frihed — er let genkendelige og har haft vidtrækkende betydning uden for filosofi, fx i etik, jura og oplysningstidens idéer.
Livet
Immanuel Kant blev født den 22. april 1724. I 1740 blev han optaget på universitetet i Königsberg og studerede filosofi af Gottfried Leibniz og hans efterfølger Christian Wolff. Han studerede der indtil 1746, da hans far døde, hvorefter han forlod Königsberg for at tage et job som huslærer. Han blev huslærer for grev Kayserling og hans familie. I 1755 blev Kant lektor og forblev i denne stilling indtil 1770. I 1766 blev han den anden bibliotekar for det kongelige bibliotek. Kant fik til sidst lærestolen for logik og metafysik ved universitetet i Königsberg. I hele sit liv rejste Kant aldrig mere end halvfjerds kilometer fra byen Königsberg. Kant døde den 12. februar 1804 med de sidste ord: "Es ist gut" ("Det er godt").
Universitet
Efter at have afsluttet sine studier på universitetet håbede Kant på at blive filosofilærer, men det var meget svært. Han kunne have levet et liv som privatlærer i lang tid. Han blev tilbudt et job som professor i poesi på universitetet i Königsberg, men han takkede nej. Senere i 1770 blev han fuldmægtig professor i filosofi ved Königsbergs universitet.
Den unge Kant var interesseret i fysik, både i astronomiske objekter (såsom planeter og stjerner) og i jorden. Han skrev nogle artikler om dette, men han blev mere interesseret i metafysik. Han ønskede at lære den menneskelige erfarings natur at kende: hvordan mennesker kunne vide noget, og hvad deres viden var baseret på.
Første tvivl
Under stærk indflydelse fra Leibniz' og Wolffs filosofiske system begyndte Kant at tvivle på tidligere filosoffers grundlæggende svar. Derefter læste Kant en skotsk filosof, David Hume. Hume havde forsøgt at gøre det klart, hvad vores erfaring havde været, og var nået frem til en meget stærk opfattelse kaldet "skepticisme", nemlig at der ikke var noget, der kunne gøre vores erfaring sikker. Kant blev meget chokeret af Hume og så den teori, han havde lært, fra en ny synsvinkel. Han begyndte at forsøge at finde en tredje vej ud over de to, som Kant kaldte "skepticisme" og "dogmatisme".
Kant læste en anden tænker ved navn Jean-Jacques Rousseau. Hans tanker om mennesker, især om moral, menneskelig frihed og evig fred, gjorde indtryk på Kant.
Filosofi
Nogle forskere vil gerne regne Kant med som en af de tyske idealister, men Kant selv tilhørte ikke denne gruppe.
Kants mest kendte værk er kritikken af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft), som Kant udgav i 1781. Kant kaldte sin tankegang for "kritik", ikke for filosofi. Kant sagde, at kritikken var en forberedelse til etableringen af den virkelige filosofi. Ifølge Kant bør folk vide, hvad den menneskelige fornuft kan gøre, og hvilke grænser den har. I Kritikken af den rene fornuft skrev Kant flere grænser for den menneskelige fornuft, både for at føle og tænke noget. Hvad angår fornemmelse, er der to grænser inden for den menneskelige opfattelse: rum og tid. Der er ingen fysiske objekter, men grænserne i vores forstand, der virker, når vi føler noget gennem vores sanser. Med hensyn til tænkning sagde han, at der findes tolv kategorier eller rene rationelle begreber, der er opdelt i fire områder: kvantitet, kvalitet, relation og modalitet. Kant mente, at den menneskelige fornuft anvendte disse begreber på alt.
Ideologi
Er det, vi tror, kun vores fantasi? Kant sagde "Nej", selv om vi uden de sanselige og rationelle begrænsninger ikke kan tænke noget, så var Kant overbevist om, at der ville være noget, vi ikke kunne vide direkte bag vores begrænsninger, og selv med begrænsninger kunne vi vide noget. Det kan heller ikke være en personlig fantasi, da disse begrænsninger var fælles for al menneskelig fornuft før vores særlige erfaring. Kant kaldte det, som vi ikke kunne kende direkte Ding an sich -- "ting i sig selv". Vi kan tænke "ting i sig selv", men vi kan ikke have nogen erfaring om det og heller ikke kende det. Gud, sjælens evighed, livet efter døden, sådanne ting hører til "ting i sig selv", så de var ikke rigtige objekter for filosofien ifølge Kant, selv om folk gerne havde diskuteret dem fra gammel tid.
Bøger
Kant skrev to andre bøger ved navn Kritik: Kritik af den praktiske fornuft (1788) og Kritik af dømmekraften (1790). I Kritikken af den praktiske fornuft skrev Kant om problemet med friheden og Gud. Det var hans vigtigste værk om etik. I Kritikken af dommen skrev Kant om skønhed og teleologi, eller problemet om der var et formål i almindelighed, om verden, et levende væsen havde en grund til at eksistere osv. I begge bøger sagde Kant, at vi ikke kunne besvare disse problemer, fordi de vedrørte "tingene selv".
Indflydelse
Kant havde en stor indflydelse på andre tænkere. I det 19. århundrede blev tyske filosoffer som Fichte, Schelling, Hegel og Schopenhauer samt forfattere som Herder, Schiller og Goethe påvirket af Kant.
I begyndelsen af det 20. århundrede havde Kants idéer stor indflydelse på en gruppe tyske filosoffer. De blev kendt som de nykantianere. En af dem, Windelband, sagde, at "enhver filosofi før Kant er strømmet ind i Kant, og enhver filosofi efter Kant er strømmet ud af Kant".
Kant har påvirket mange moderne tænkere, herunder Hannah Arendt og John Rawls.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Immanuel Kant?
A: Immanuel Kant var en tysk filosof, der blev født i Königsberg i Østpreussen.
Q: Hvor studerede Kant filosofi?
A: Kant studerede filosofi på universitetet i Königsberg.
Q: Hvad kaldte Kant sit system?
A: Kant kaldte sit system for "transcendental idealisme".
Q: Inden for hvilke områder skrev Kant meget?
A: Kant skrev meget om epistemologi, metafysik, etik og æstetik.
Q: Hvad er Kants betydning i filosofiens historie?
A: Kants forfatterskab har gjort ham til en af de mest indflydelsesrige skikkelser i filosofiens historie.
Q: Hvad er det nuværende navn på Königsberg?
A: Det nuværende navn for Königsberg er Kaliningrad.
Q: Hvad var Königsberg, da Kant levede?
A: Da Kant levede, var Königsberg den næststørste by i kongeriget Preussen.
Søge