Teisme: Definition, typer og forskelle fra monoteisme, polyteisme og ateisme
Teisme: Få klar definition, gennemgang af typer og tydelige forskelle mellem monoteisme, polyteisme og ateisme — forstå begreberne og deres betydning.
Teisme er den religiøse tro på, at der findes mindst én gud, mens man afviser eksistensen eller betydningen af polyteistiske guder eller gudinder. I en bredere definition kan det også være troen på Gud eller guder i almindelighed, herunder alle former for gudstro. Polytheisme er troen på flere guder, mens monoteisme er troen på kun én gud. En teistisk religion er f.eks. kristendommen. Modsætningen til en teist er en ateist. En ateist er en person, der benægter eller ikke tror på eksistensen af et eller flere højeste væsener.
Teisme kan både forstås som en filosofisk position (et svar på spørgsmål om Guds eksistens) og som en praktiseret religiøs holdning, hvor troen indgår i ritualer, moral og fællesskab. Ordet stammer fra det græske "theos" (gud) og dækker grundlæggende over troen på mindst én gud eller et guddommeligt væsen, men indholdet af denne tro varierer markant mellem traditioner og tænkere.
Typer og varianter af teisme
- Monoteisme: Troen på én personlig, ofte almægtig og moralsk gud (eksempler: kristendom, islam, jødedom i deres klassiske former).
- Polytheisme: Troen på flere guder med forskellige funktioner og egenskaber (eksempel: mange former for hinduistisk praksis, antikke religioner).
- Deisme: Forestillingen om en skabergud, som har skabt universet, men ikke blander sig i dets daglige gang eller i menneskelige affærer.
- Pantheisme: Opfattelsen af at Gud og universet er identiske — Gud forstås som det samlede af al eksistens.
- Panenteisme: Ideen om at universet findes inden i Gud, men at Gud samtidig overskrider universet (en mellemposition mellem klassisk teisme og pantheisme).
- Henoteisme/monolatri: Anerkendelse af flere guders eksistens, men dyrkelse eller særlig hengivenhed til én udvalgt gud.
- Klassisk teisme: Teistisk opfattelse hvor Gud er almægtig, alvidende, almestedsnærværende og moralsk perfekt — ofte fundet i væsentlige teologiske traditioner.
Forskelle mellem teisme, monoteisme, polytheisme og ateisme
- Teisme er en overordnet betegnelse: det betyder tro på mindst én gud. Det omfatter både monoteistiske og polyteistiske holdninger samt andre varianter.
- Monoteisme er en specifik type teisme — troen på kun én gud. Alle monoteister er teister, men ikke alle teister er monoteister.
- Polytheisme er også en form for teisme, men med tro på flere guddomme med ofte forskellige ansvarsområder eller personligheder.
- Ateisme afviser eller mangler tro på gud(er). Ateisme kan være aktiv (benægtelse) eller passiv (mangel på tro). Den står i direkte modsætning til teisme.
- Agnosticisme placerer sig anderledes: agnostikere hævder typisk, at spørgsmålet om Guds eksistens er ukendt eller umuligt at vurdere, snarere end at tro eller benægte.
Filosofiske og praktiske aspekter
Teistiske positioner beskæftiger sig ofte med klassiske teologiske og filosofiske spørgsmål, f.eks.:
- Argumenter for Guds eksistens: kosmologiske (årsagsforklaringer), teleologiske (orden og formål), ontologiske (logisk-analytiske) og moralske argumenter.
- Problem of evil (ondskabens problem): hvordan kan en almægtig, god gud tillade lidelse og ondskab? Dette er et centralt kritisk spørgsmål i forhold til klassisk teisme.
- Guds natur: spørgsmål om Guds personlighed (personlig vs. upersonlig), attributter (almagt, alvidenhed, godhed) og forholdet til verden (immanens vs. transcens).
- Religiøs praksis: for mange teister er troen ikke kun en intellektuel overbevisning, men også en livsform med bøn, ritualer, etik og fællesskab — f.eks. i kristendommen, islam, hinduistiske praksisser m.fl.
Begreberne overlapper og kan ændre sig i praksis: mange mennesker kombinerer elementer fra flere positioner (fx en personlig tro på Gud samtidig med en pantheistisk forståelse af naturens hellighed). Desuden findes moderne varianter som process-teisme, som ser Gud som forandrende og indbyrdes forbundet med verden.
I samtale og forskning er det nyttigt at skelne klart mellem forskellige termer — teisme, monoteisme, polyteisme, deisme, ateisme og agnosticisme — fordi de svarer på forskellige filosofiske spørgsmål og fører til forskellige religiøse praksisser og etiske konsekvenser.
Forskellige teismer
Alle disse er grove definitioner af teismen; de er næsten altid forskellige. Vi kan opdele dem alle i forskellige grupper:
- ateisme - det modsatte af teisme; ikke at tro på nogen guder eller guddomme
- deisme - troen på, at der findes en eller flere guder, men at de ikke deltager i vores liv.
- agnosticisme - at tro, at vi ikke kan vide, om der findes en eller flere guder
- gnosticisme - troen på, at vi med sikkerhed kan vide, om der findes en eller flere guder.
Gnosticisme og agnosticisme kan kombineres med andre former for teisme. Det er f.eks. muligt at være agnostisk ateist eller gnostisk teist. I almindelig sprogbrug grupperer nogle mennesker ateisme og agnosticisme sammen under gruppen af ikke-teisme - fravær af klar tro på en guddom.
De vigtigste typer af teisme er:
- polyteisme - tro på, at der findes mange guder eller gudinder (undertiden kendt som hedenskab)
- monoteisme - tro på, at der kun findes én gud (kristne, muslimer og jøder tror på monoteisme).
- ditheisme - tro på, at der findes to guder, og at de begge er ligeværdige.
Dette er en anden måde at gruppere forskellige teismer på, baseret på gudernes natur.
- panteisme - Gud og universet er det samme
- panenteisme - universet er en del af Gud
- dystheisme eller maltheisme - at gud eller guderne er onde.
Der findes også disse typer:
- Animisme: troen på, at alting er levende, at der er ånder i alle ting, og at alle ting har en sjæl.
- Monolatri: Der er (eller kan være) mere end én gud, men de er alle udtryk for den højeste gud.
- Henoteisme: Der er (eller kan være) mere end én gud, men kun én er den øverste.
- Kathenoteisme: Der findes mere end én gud, men kun én gud ad gangen bør tilbedes. De er hver især suveræne på skift.
- Kardinatheisme: Der findes ingen gud, men planter har bevidsthed og kontrollerer fremtiden.
Søge