Tetragrammaton (YHWH): Det hellige Gudsnavn — Jahve, Jehova og betydning

Tetragrammaton (YHWH): Opdag historien, udtalerne Jahve vs. Jehova, betydningen og hvorfor Guds navn blev skjult i jødisk og kristen tradition.

For jøderne er tetragrammatonet — de fire hebraiske konsonanter ofte skrevet som YHWH eller JHWH — det helligste Guds navn. Det er bevaret i de bibelske tekster skrevet på det gamle hebraiske sprog, men hebraisk skrift på dette stadium markerede normalt kun konsonanter. Derfor er den oprindelige udtale ikke overleveret entydigt, og der er forskellighed i både tradition og forskning om, hvordan navnet blev talt. Blandt moderne forskere regnes Yahweh ofte som den mest sandsynlige rekonstruktion, men der er ikke fuld enighed.

Historisk baggrund og vokalisering

Hebraisk blev i oldtiden skrevet uden systematiske vokaltegn. Først i middelalderen tilføjede masoreterne (jødiske lærde mellem ca. 500–1000 e.Kr.) detaljerede vokaltegn (nikud), som bevarende læse- og udtaletraditioner. For tetragrammatonet indsatte masoreterne vokaltegn, der mindede om vokalerne i det hebraiske ord for "Herre", Adonai, som en hjælp til læseren om at udtale erstatningsordet i stedet for Guds egentlige navn. Den kombination af konsonanterne YHWH med vokaltegnene fra Adonai førte historisk til former som Yehowah, som senere latiniseredes og, via trykte bibler på europæiske sprog, gav formen Jehovah.

Udtale og forskelligartede former

• Forskellige latinske og europæiske traditioner har brugt YHWH, YHVH, JHWH eller JHVH.
• Den vidt udbredte form Jehovah opstod ved sammenblanding af det hebraiske konsonantskrift med masoretiske vokaltegn for et erstatningsord.
• Mange forskere anbefaler Yahweh som den bedste rekonstruerede udtale, men usikkerhed vedbliver, og nogle foretrækker at skrive formen uden vokaler: YHWH.

Betydning i navne og forbund

Tetragrammatonet indgår ofte som en teofor i hebraiske navne. For eksempel viser den ældre formen Yehoshua (hebr. יהושע, ofte lat. Jehovah- eller Jeshua-former) den teofore sammensætning, hvor den guddommelige del antyder "JHWH er frelse" eller lignende. Moderne hebraiske former som Yeshua (Jesus) er korte varianter af samme navneform; græsk og latinsk gengivelse af disse navne førte til de navneformer, kristendommen blev kendt under.

Jødisk praksis: undgåelse og erstatninger

Inden for rabbinisk tradition undlades normalt at udtale tetragrammatonet højt, især uden for templet, af respekt og for at følge det bibelske bud om ikke at misbruge Guds navn. I dag bruger mange religiøse jøder erstatningsudtryk som HaShem ("Navnet") eller Shem HaMeforash ("det ubeskrivelige navn") og siger Adonai ved liturgisk oplæsning.

Tetragrammatonet i kristen og islamisk kontekst

De tre abrahamitiske religioner — jødedom, kristendom og islam — lærer monoteisme og henviser til den ene Gud. I de hebraiske bibeltekster forekommer tetragrammatonet mange tusinde gange (i nogle opgørelser nær 7.000 gange), mens generelle betegnelser som Elohim forekommer færre gange. I mange græske oversættelser af Det Gamle Testamente, som Septuaginta, gengives tetragrammatonet ikke som et lydende navn men som det græske ord for "herre" (Κύριος), hvilket også har præget kristen bibeltradition. Derfor ser man i mange moderne bibeloversættelser tetragrammatonet afløst af store bogstaver "LORD" eller af translitterationer som "Yahweh". Eksempler på moderne praksis: Holman Christian Study Bible og Jerusalem-bibelen bruger ofte "Yahweh", mens andre bibeludgaver vælger "LORD" eller forskellige hebraiske translitterationer.

Jehovas navn og moderne religiøse brugere

Jehovas Vidner benytter formen Jehova i deres undervisning og bibeludgaver; denne form stammer fra tidlige engelske og europæiske oversættelser, som videreførte den masoretiske vokalisering sammen med latinske bogstavtraditioner (J for Y). Jehova bruges desuden i bredere kulturhistorisk sammenhæng, især i europæiske sprogtraditioner og af forskellige trossamfund, men det er vigtigt at være opmærksom på, at formen oprindeligt er resultat af en vokaliserings- og translitterationsproces og ikke nødvendigvis afspejler den historiske hebraiske udtale.

Moderne autoriteter og liturgisk praksis

I 2008 udsendte Pavestolen et rundskrivende direktiv, der anbefalede, at navnet Yahweh ikke skulle anvendes i katolsk liturgi, af hensyn til jødisk tradition og respekt for den jødiske praksis med at undlade at udtale Guds særlige navn. I stedet opfordredes liturgien til at bruge omskrivninger som "Herrens navn" eller "Herren" (parallelt med den jødiske praksis).

Sammenfatning

Tetragrammatonet YHWH er centralt i den bibelske forestilling om Guds navn, men både den nøjagtige historiske udtale og den religiøse praksis omkring det har været genstand for stor respekt, forsigtighed og forskellig tolkning. Mens mange akademikere i dag finder Yahweh plausibel som rekonstruktion, har traditioner og liturgier i jødedommen, kristendom og andre trossamfund udviklet en række erstatninger og stavemåder — fra HaShem og Adonai til Jehovah og "LORD" — afhængigt af teologisk, historisk og sproglig baggrund.

Læs videre i de nævnte kilder for detaljer om historie, filologi og liturgisk praksis, og bemærk at både sprogvidenskabelige rekonstruktioner og religiøse traditioner bidrager til vores forståelse af dette navn.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den mest accepterede måde at udtale YHWH på?

Spørgsmål: Hvordan omtaler religiøse jøder typisk Guds navn i dag?

Spørgsmål: Hvor mange gange optræder Jahveh i de jødiske/kristne skrifter?

Sp: Hvad betyder Yahshua?

Spørgsmål: Hvilke engelsksprogede bibeloversættelser bruger "Yahweh" som Guds navn?

Sp: Er det kun Jehova der bruges af Jehovas Vidner?

Spørgsmål: Bruger katolsk liturgi YAHWEH eller YHWH for Guds navn?

Søg efter bogstav