Argead-dynastiet (oldgræsk: Ἀργεάδαι, Argeádai) var et gammelt makedonsk kongehus og det regerende dynasti i kongeriget Makedonien fra omkring 700 til begyndelsen af 300-tallet f.Kr. Navnet Argead knyttes traditionelt til byen Argos i det sydlige Grækenland, og medlemmer af kongehuset hævdede ifølge mytisk tradition at være nedstammet fra Herakles. Dynastiet opbyggede gradvist en centraliseret magt i det område, der senere blev kendt som Makedonien, og spillede en afgørende rolle i overgangen fra et regionalt kongerige til skaberen af et stort imperium under Alexander den Store.

Ifølge traditionelle beretninger førte dynastiets formoder, Perdikas I, makedonerne østpå fra deres hjem ved Haliacmon-floden omkring 700 f.Kr. Aegae (i dag Vergina) blev dynastiets ceremoni- og gravby og fungerede som hovedstad i lange perioder. Under ledere som Amyntas I (6. århundrede f.Kr.) og senere Alexander I (ca. 5. århundrede f.Kr.) konsolideredes kongemagten, og Makedonien kom til at spille en rolle i de større politiske begivenheder i det nordlige Grækenland, herunder relationerne med det persiske rige.

Flere Argead-konger arbejdede med at styrke staten gennem administrative og militære reformer. En særlig vigtig skikkelse var Archelaus I (4. århundrede f.Kr.), som ifølge kilderne forbedrede veje, militær organisation og kongelig administration og inviterede kunstnere og intellektuelle til hoffet. Disse reformer lagde en væsentlig del af grundlaget for den senere ekspansion under Filip II.

Filip II af Makedonien (Filip 2. af Makedonien, regerede 359–336 f.Kr.) omorganiserede hæren — bl.a. indførtes den lange spydstang (sarissa) og en mere professionel falanks — og gennemførte diplomatisk og militær samling af de græske stater, hvilket kulminerede i oprettelsen af Korinthsforbundet med Makedonien som hegemon. Hans reformer skabte både det organisatoriske og økonomiske fundament, som gjorde Alexanders verdensomspændende felttog muligt.

Alexander den Store (Alexander, regerede 336–323 f.Kr.) udnyttede dette fundament og førte makedonisk ledede hære mod det persiske Achaemeniderige imperium. På blot få år erobrede han store dele af den daværende kendte verden — fra Makedonien og Grækenland over Egypten til Indusfloden — og skabte derved et enormt imperium, hvis politiske, kulturelle og militære indflydelse kom til at præge det efterfølgende hellenistiske århundrede.

Efter Alexanders død i 323 f.Kr. opstod de såkaldte Diadochi-krige mellem hans generaler (diadokkerne), som kæmpede om magten over det sammenbrudte rige. Argead-dynastiets direkte linje blev udslettet i denne periode: Alexander IV, søn af Alexander den Store og Roxana, var formelt konge som barn, men han og hans mor blev myrdet under magtkampene. Mordet på Alexander IV (omkring 310–309 f.Kr.) markerer almindeligvis enden for Argead-dynastiet som regerende hus.

Argeadernes arv lever videre både gennem de politiske omvæltninger, de udløste, og via arkæologiske fund. Aegae/Vergina er især kendt for de praktfulde gravfund, herunder fund fra 1970'erne, som ofte tolkes som tilhørende Argead-herskerne og som har bidraget til forståelsen af makedonsk kongelig kultur, gravskikke og kunsthåndværk. Argead-dynastiets sammenbrud førte til fremkomsten af nye hellenistiske dynastier — Seleukiderne, Ptolemæerne m.fl. — men den historiske betydning af Filip II og Alexander den Store har gjort Argeadernes periode til et af de mest studerede emner i antikkens historie.

Kort oversigt over nogle centrale Argead-konger:

  • Perdikas I (traditionelt nævnt som tidlig grundlægger, ca. 8.–7. århundrede f.Kr.)
  • Amyntas I (6. århundrede f.Kr.; tidlig konsolidering af kongemagten)
  • Alexander I (ca. begyndelsen af 5. århundrede f.Kr.; aktiv i relation til persiske konflikter)
  • Archelaus I (4. århundrede f.Kr.; reformer og styrkelse af staten)
  • Filip 2. af Makedonien (359–336 f.Kr.; modernisering af hæren og politisk samling)
  • Alexander den Store (336–323 f.Kr.; skabelse af et verdensimperium)
  • Alexander IV (323–ca. 310/309 f.Kr.; myrdet i Diadochi-krigene, hvilket afsluttede Argeadernes direkte linje)

Forskning i Argead-dynastiet kombinerer klassiske kildetekster med nyere arkæologiske opdagelser og epigrafiske fund. Debatten om makedonernes etniske og kulturelle tilhørsforhold i forhold til resten af den antikke græske verden er fortsat genstand for akademisk diskussion, men Argeadernes politiske og militære resultater står centralt i forståelsen af overgangen fra den klassiske græske verden til den hellenistiske æra.