Det Nye Rige i Egypten (1570–1070 f.Kr.): Dynastier, magt og ekspansion

Det Nye Rige i Egypten (1570–1070 f.Kr.): dynastier, magt og ekspansion — opdag imperiets storhed, felttog, kontrollen over Nubien og Mellemøsten samt faraonernes magt.

Det Nye Rige er en periode i det gamle Egyptens historie, almindeligvis dateret ca. 1570–1070 f.Kr. Perioden omfatter hovedsageligt det attende, nittende og tyvende dynasti og er kendetegnet ved militær ekspansion, økonomisk velstand, store byggeprojekter og en markant centralisering af kongemagten.

Udstrækning og magt

Under Det Nye Rige ekspanderede Egypten langt mod syd til Nubien, som blev vigtig både strategisk og økonomisk på grund af guldminer og kontrol over karavaneruter. I nordøst håndhævede egyptiske styrker og administration kontrol over handels- og bufferzoner i Mellemøsten. De egyptiske hære stødte ofte sammen med hittitiske styrker i kampen om herredømmet over de syriske bystater, og der findes berømte kampagner og traktater — blandt andet Ramesses II's kamp ved Kadesh og den efterfølgende fredsaftale. Det egyptiske territorium nåede sin største udstrækning i denne periode.

Politik og militær

Det Nye Rige indførte professionelle hære med kørende stridsenheder (stridsvogne), velorganiserede infanteristyrker og bedre korpsstruktur. Militæret var tæt knyttet til faraos magt og til administrative embedsmænd. De vigtigste træk var:

• Ekspansive kampagner mod Nubien, i Levanten og mod rivaler som Hitterriget.
• Fortificeringer og militære baser i strategiske områder for at sikre handelsruter og skatteopkrævning.
• Diplomati, som f.eks. de såkaldte Amarna-breve, der dokumenterer korrespondance og traktater mellem Egypten og samtidige fyrstehoveder.

Økonomi og handel

Kontrol over Nubien gav adgang til guld, elfenben og arbejdskraft. Handel med lande som Byblos, Kreta/Pontus og lande i Levanten fremmede import af cedertræ, ædelmetaller og luksusvarer. Staten opkrævede skatter, organiserede store byggeprojekter og styrede landbrugsproduktionen gennem et administrativt netværk af fogeder og lokale embedsmænd.

Kunst, religion og arkitektur

Det Nye Rige er kendt for monumental arkitektur og en blomstrende kunstnerisk udvikling:

• Templer som Karnak og Luxor voksede betydeligt, og faraoerne opførte storslåede mortuarytempler og søjlegange.
• Gravmæler flyttede fra pyramider til de skjulte grave i Kongernes Dal (Valley of the Kings), hvor dekorationer og begravelsesritualer blev raffinerede.
• Kunstnerisk variation ses især under Amarna-perioden (Akhenatens religiøse reform), hvor figuration og stil ændrede sig markant, før den tidligere ortodoksi blev genoprettet.
• Store byggeprojekter som Abu Simbel og Ramses II's templer demonstrerede faraoens guddommelige og politiske magt.

Vigtige herskere

Nogle af de mest kendte faraoer fra perioden:

• Ahmose I – genforenede Egypten ved afslutningen af Mellemperioden og grundlagde Det Nye Rige.
• Hatshepsut – kvindelig farao kendt for stor fredelig handelsekspedition til Punt og omfattende byggeaktiviteter.
• Thutmose III – ekspansiv feltherre, ofte kaldt "det egyptiske imperiums" største erobrer.
• Amenhotep III – æra med stor rigdom, kunstnerisk præcision og diplomati.
• Akhenaten – indførte en kortvarig religiøs revolution med dyrkelsen af Aten (solskiven).
• Tutankhamun – genskabte de traditionelle guder; berømt i moderne tid pga. sin velbevarede grav.
• Ramesses II – berygtet for lange regeringsperiode, militære bedrifter og monumentale byggerier; indgik fredsaftale med hittiterne.

Nedgang og afslutning

Mod slutningen af Det Nye Rige samlede flere faktorer sig og svækkede centralmagten: økonomiske problemer, interne politiske konflikter, invasioner eller pres fra folkeslag som havfolket og libyske grupper, og en generel udtynding af statens administrative kapacitet. Efter den 20. dynasti faldt central autoritet gradvist, og Egypten gik ind i en ny periode med fragmentering.

Viden om Det Nye Rige bygger på arkæologiske fund, monumentinskriptioner, diplomatiske breve (Amarna-arkivet) og senere skriftlige traditioner. Perioden betragtes ofte som højpunktet i det gamle Egyptens internationale magt og kulturelle præstationer.

Vigtige faraoer

Det attende dynasti blev regeret af nogle af Egyptens mest berømte faraoer, herunder Akhenaton og Tutankhamon. Dronning Hatshepsut koncentrerede sig om at udvide Egyptens udenrigshandel og sendte en handelsekspedition til landet Punt. Thutmose III ("Egyptens Napoleon") udvidede Egyptens hær og skabte det største imperium, som Egypten nogensinde havde set.

Amenhotep IV ændrede sit navn til Akhenaton til ære for Aten. Han startede en religion baseret på én gud, Aten. Dette betragtes som historiens første eksempel på monoteisme. Sigmund Freud sagde i sin bog Moses and Monotheism, at det var den ultimative oprindelse til den jødiske monoteisme.

Ramses II ("den Store") fra det 19. dynasti forsøgte at få de områder i Levanten tilbage, som det 18. dynasti havde besiddet. I slaget ved Kadesh førte han egyptiske hære mod hittitterkongen Muwatalli II's hære. Han blev fanget i det første registrerede militære bagholdsangreb, men vandt slaget.

 
Kolossale afbildninger af Ramses II i et tempel, der er viet til ham i Abu Simbel.  

Søg efter bogstav