Det Nye Rige
Det Nye Rige er en periode i det gamle Egyptens historie mellem (1570-1070 f.Kr.). Under Det Nye Rige var Egypten rigere og mere magtfuldt end i alle andre perioder af dets historie. Det omfatter det attende, nittende og tyvende dynasti.
Egypten ekspanderede langt mod syd til Nubien og besad store områder i Mellemøsten. Egyptiske hære kæmpede mod hittitiske hære om kontrollen med det nuværende Syrien, og det egyptiske territorium nåede sin største udstrækning.
Egyptens maksimale territoriale udstrækning (XV. århundrede f.Kr.)
Vigtige faraoer
Det attende dynasti blev regeret af nogle af Egyptens mest berømte faraoer, herunder Akhenaton og Tutankhamon. Dronning Hatshepsut koncentrerede sig om at udvide Egyptens udenrigshandel og sendte en handelsekspedition til landet Punt. Thutmose III ("Egyptens Napoleon") udvidede Egyptens hær og skabte det største imperium, som Egypten nogensinde havde set.
Amenhotep IV ændrede sit navn til Akhenaton til ære for Aten. Han startede en religion baseret på én gud, Aten. Dette betragtes som historiens første eksempel på monoteisme. Sigmund Freud sagde i sin bog Moses and Monotheism, at det var den ultimative oprindelse til den jødiske monoteisme.
Ramses II ("den Store") fra det 19. dynasti forsøgte at få de områder i Levanten tilbage, som det 18. dynasti havde besiddet. I slaget ved Kadesh førte han egyptiske hære mod hittitterkongen Muwatalli II's hære. Han blev fanget i det første registrerede militære bagholdsangreb, men vandt slaget.
Kolossale afbildninger af Ramses II i et tempel, der er viet til ham i Abu Simbel.
Tidslinje
