Dagsommerfugle | normalt dagflyvende insekt af ordenen Lepidoptera

Rovdyr og forsvarsværker

Rovdyr

Sommerfuglenes vigtigste rovdyr er fugle, ligesom de vigtigste rovdyr for de crepuscular møl er flagermus. Også aber og træboende krybdyr er rovdyr, og nogle insekter og edderkopper er rovdyr. Alle krybdyr og aber har et godt farvesyn, så sommerfuglenes farvetegning virker lige så godt på dem som på fuglene.

Forsvar

De ekstraordinære farver og mønstre på vingerne og kroppen kan kun forstås ud fra deres funktion. Nogle af farvernes mest indlysende funktioner er:

1. Camouflage: gør det muligt for insektet at forblive skjult for synet
2. Signalering til andre dyr
1. Advarselsfarve: signalerer til andre dyr, at de ikke skal angribe. Larverne kan have oplagret giftstoffer fra deres foderplanter.
2. Mimikry: at udnytte en anden arts farvetegning som advarsel
3. Seksuel udvælgelse: at finde en partner
4. Andre former for signalering
3. Omledning
1. Skræmmeforsvar: uventede farve- eller øjepletter

Detaljerne varierer fra gruppe til gruppe og fra art til art. Larverne har også farver med lignende funktioner. De giftige stoffer, som gør nogle sommerfugle skadelige at spise, stammer fra de planter, som larverne spiser.

 

Body

Som de fleste insekter har sommerfugle tre hovedkropsdele. Disse dele er hovedet, brystkassen og bagkroppen. Kroppen er beskyttet af et exoskelet. Kroppen er opbygget af dele, kaldet segmenter. Mellem segmenterne er der fleksible områder, som gør det muligt for sommerfuglen at bevæge sig. Alle tre dele af kroppen er dækket af meget små skæl. Skællene giver sommerfuglen sin farve.

Vinger og flyvning

Sommerfugle har en meget karakteristisk flyvestil. De flyver normalt ikke i lige linjer. Deres stil beskrives godt med børnenes version af deres navn: "flutter-by". Den måde, de flyver på, gør dem formentlig sværere for fugle at fange.

Nogle arter er i stand til at foretage kraftige og lange flyvninger (se monarksommerfuglenes vandring), mens andre aldrig forlader den skov, de er født i. De kan overleve fuglepikke på vingerne. Sidst på sæsonen kan man ofte se skader på deres vinger, selv om de fortsætter med at flyve ganske godt.

Når de er i live, er det ofte svært at se, at de har fire vinger. Vingerne på hver side er forbundet med en række små kroge. Så i praksis flyver de, som om de havde én stor vinge på hver side.

Leder

Hovedet er den første del af kroppen. Det har øjne, munddele og antenner.

En sommerfugls øjne er store. Ligesom andre voksne insekter består øjet af mange små linser eller "optiske enheder", som er sammensatte øjne. Sommerfugle kan ikke se så mange farver som mennesker, men de kan se ultraviolet lys.

En voksen sommerfugl har ikke kæber i munden. Den har en slags mund, der suger væsker. Denne mund er lavet af to hule rør. Rørene er låst sammen i midten. Når sommerfuglen ikke drikker, er rørene rullet sammen. Den kan rulle dem op, når den vil drikke. Som alle insekter handler den voksne fase om reproduktion. Den vigtigste spisefase udføres af larverne, som normalt spiser planteføde.

En sommerfugls antenner bruges til at lugte og holde balancen. Hos de fleste sommerfugle er antennen kølleformet i enden. Hos nogle sommerfugle (som f.eks. skipper) er der en krog i enden af antennen i stedet for en kølle.

Thorax

Thorax er den anden del af kroppen. Den består af tre segmenter. Benene og vingerne er forbundet med brystkassen.

En sommerfugls ben er skabt til at gå, holde fast i ting og smage. Der er tre par ben. Der er fire hoveddele i benet. De er trochanter, lårbenet, skinnebenet og foden. For enden af hver fod sidder der et par kløer. Sommerfugle i familien Nymphalidae har meget korte forben. De holder deres forben tæt ind til kroppen. Det får det til at se ud, som om de kun har to par ben. Hos nogle arter er der en bevægelig kropsdel på skinnebenet, som bruges til at rense antennerne.

En sommerfugl har to par vinger. Hver vinge har hule rør, der kaldes vener. Sommerfuglenes farver og mønstre er skabt af små skæl. Skællene overlapper hinanden. De er forbundet med vingen. Hvis en sommerfugl bliver håndteret, kan de små skæl gnides af.

Mave

Maven er den tredje del af kroppen. Den består af ti segmenter. Bagkroppen er meget blødere end hovedet og brystkassen. For enden af maven findes forplantningsorganerne. Hos hannen er der et par spidser. De bruges til at holde fast i hunnen under parringen. Hos hunnen er der et rør til at lægge æg (ovipositor).

 
Hovedet af en sommerfugl  


Øjenpletten på en sommerfugls vinger  

Livscyklus

Sommerfugle gennemgår en fuldstændig metamorfose. Det betyder, at der er fire dele i en sommerfugls liv. Den første del er ægget. Den anden del er larven (undertiden kaldet larven). Den tredje del er puppen (undertiden kaldet puppen). Den fjerde del er den voksne (undertiden kaldet imago).

Æg

En sommerfuglehun lægger sine æg på eller i nærheden af larvens foderplante (foderplanten er den plante, som larven lever af). Hunnen vælger et sted at lægge sine æg ved hjælp af lugtesansen, smagen, følesansen og synet. De fleste arter lægger kun ét æg på foderplanten. Andre lægger grupper på fem til over 100 æg på foderplanten. De fleste arter lægger deres æg på bladene på foderplanten. Andre lægger dem på madplantens blomster, stængler, bark eller frugter.

Æggene findes i mange forskellige former og farver. De kan være runde eller ovale og flade. Hos nogle arter er æggeskallen ribbet. De mest almindelige farver på sommerfugleæg er gul og grøn. Æggene bliver mørke lige inden klækning. Det tager også nogle sommerfugle en dag at komme ud af æggene, mens det for andre kan tage måneder.

Caterpillar

Sommerfuglelarver kan variere i størrelse, farve og form. De kan have pigge, børster eller bløde kropsforlængelser. Alle larver har 13 kropssegmenter. De første tre segmenter udgør brystkassen. Thorax har tre par ben. Disse ben kaldes ægte ben. De øvrige 10 segmenter udgør bagkroppen. Bagkroppen har fem par bløde ben, der kaldes forben. Forbenene har små kroge i enden af hver fod. De bruges til at holde fast i ting. Krogene kaldes kroge.

En larves hud vokser ikke. Efterhånden som larven vokser inde i sin hud, bliver huden for stram. For at larven kan vokse sig større, smider den sin for stramme hud. Når den gamle hud er smidt, er der en ny, større hud. Dette er kendt som en skiftning. En larve skifter fire til fem gange, før den bliver til en puppe. Hvert stadium mellem de to skift kaldes et instar.

Alle larver kan lave silke. Silken fremstilles fra spytkirtlerne. Silke starter som en væske i spytkirtlerne. Larven trækker silken ud til en lille tråd. Silken hærder, så snart den udsættes for luft. Larver bruger silke til at lave reder eller kokoner.

De fleste larver lever af blade på planter eller træer. De fleste arter af larver lever kun af et lille antal bestemte typer af planter. Hvis larvens fødeplante ikke findes, kan den sulte ihjel.

Nogle arter af larver (i familien Lycaenidae) bliver passet af myrer. Larverne har særlige kirtler, som producerer en sød væske, der kaldes honningdug. Myrerne kan lide honningdug. Til gengæld for honningdug beskytter myrerne larverne mod rovdyr. Larverne har også særlige kropsdele, der laver lyde. Larven laver lyde med disse kropsdele og "kalder" på myrerne, når larven bliver angrebet af rovdyr. Myrerne hører lydene og kommer for at beskytte larven.

Larver i underfamilien Miletinae æder insekter i ordenen Hemiptera. Dette omfatter bladlus, mellus, bladlus og træhvepse.^p356

Larver i familien Papilionidae har et særligt organ. Dette organ kaldes et osmeterium. Det er en ildelugtende kirtel, der er formet som en slangetunge. Det holdes bag indersiden af hovedet. Når et rovdyr forsøger at æde larven, slipper larven osmeteriumet løs. Dette skræmmer normalt rovdyrene væk.^p161

Pupa

Puppen (flertal, pupper) dannes efter den sidste skiftning. Larven finder et særligt sted at forpuppe sig (forpuppe sig betyder at blive til en puppe). Fordøjelseskanalen tømmes. Larven smider sin hud. Puppen er nu blottet. Larvens væv nedbrydes og genopbygges til sommerfuglens væv.

Puppen kan ikke bevæge sig. Den er fastgjort til en genstand med små kroge i enden af bagkroppen. Disse kroge udgør det, der kaldes cremaster. Der er mange små huller på puppen. De giver mulighed for, at åndedrætsgasser kan bevæge sig ind og ud af puppen.

Mange pupper er lette at angribe for rovdyr. Nogle larver (i familien Hesperiidae og underfamilierne Parnassiinae og Satyrinae) laver skjul af silke og blade for at beskytte sig selv, når de bliver til pupper. Disse skjul kaldes kokoner. De fleste sommerfuglepupper har ikke kokoner til at beskytte sig selv. I stedet har pupperne brune eller grønne farver for at camouflere sig blandt blade og grene. Pupper, der ikke har kokoner, kaldes pupper eller pupper.

 
Den gamle verdenssvalehale (Papilio machaon) puppe  


En gammel verdenssvalesvale (Papilio machaon) larve, der viser sit osmeterium  


Et æg af almindelig ricinus (Ariadne merione)  


Larver af almindelig bukkeøje (Junonia coenia). Bemærk variationen  

Overlevelse

Nogle sommerfugle kan være i vanskeligheder på grund af tab af levesteder. På grund af ødelæggelsen af skove og græsmarker har nogle sommerfuglearter ingen steder at finde føde og lægge æg. For at hjælpe kan nogle mennesker plante en sommerfuglehave med blomster med masser af nektar, som sommerfuglene kan spise. Nogle mennesker holder også planter, som sommerfuglene lægger æg på, og nyder at se larverne klække ud og spise af planten. Kemiske sprøjtemidler, der bruges til at holde skadedyr væk fra havens planter, dræber også sommerfugle.

 

Sommerfuglefamilier

Sommerfuglefamilier
Familie	Almindeligt navn	Egenskaber	Billede
Hedylidae	Amerikanske møl-sommerfugle	Små, brune, som geometriske møl; antenner ikke kløftet; lang slank bagkrop
Hesperiidae	Skippere	Lille, svirrende flugt; antennerne er krumme bagudvendte
Lycaenidae	Blå, kobber, hårstriber	Små, farvestrålende; har ofte falske hoveder med øjenpletter og små haler, der ligner antenner
Nymphalidae	Børstefodede eller firfodede sommerfugle	Har normalt reducerede forben, så de virker firbenede; ofte farvestrålende
Papilionidae	Svalehaler	Har ofte "haler" på vingerne; larven frembringer dårlig smag med osmeterium-organ; puppe støttes af silkebælte
Pieridae	Hvide og allierede	For det meste hvide, gule eller orange; nogle alvorlige skadedyr på Brassica; puppe understøttet af en silkebælte
Riodinidae	Metalmarks	Har ofte metalpletter på vingerne; ofte iøjnefaldende farvet med sort, orange og blå

Nogle farverige sommerfugle

Galleri med monark-sommerfugle

 

Relaterede sider

• Forskelle mellem sommerfugle og møl
• Forsvar mod rovdyr
• Dyrefarve
• Moth
• Lepidoptera